Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

7N er årets højdespringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


Konsulenthuset 7N er den absolutte højdespringer i dette års Top 100-undersøgelse. 7N er klatret 230 pladser frem på listen over Danmarks dygtigste it-virksomheder - og indtager i dag 12. pladsen.

Det er sjovt at cykle derudad i medvind og virkelig mærke, at der sker noget. Og lige så lidt sjovt er det, når man rammer modvinden og skal træde ekstra hårdt i pedalerne for at komme op ad bakke - og det tilmed begynder at regne. Direktør og medejer i 7N, Jeppe Hedaa, har prøvet begge dele med konsulenthuset, der er kommet gennem turen med tørre sko.
For fire år blev 7N ramt af krisen efter 11. september. Selskabet stod efter strid modvind over for en betalingsstandsning. Da måtte direktøren i pedalerne - og en tur rundt til kunderne for at redde konsulenthuset.
- Jeg gik ud til kunderne og sagde: Kan I ikke leve med, at det kun er de store konsulenthuse, der er tilbage, så bliver I nødt til at købe noget nu. Efter 14 dage var alt udsolgt - dog til en uhyre lav pris, men vi var stadig i branchen. Og vi begyndte at tjene penge igen, forklarer Jeppe Hedaa, der tilføjer, at selskabet samtidig havde gennemført besparelser på de årlige udgifter svarende til 16 millioner kroner.
I år lander 7N på et resultat på 10 millioner kroner før skat samt en omsætning på 120 millioner kroner.
I dette års Top 100-undersøgelse tager konsulenthuset et højdespring på listen over Danmarks dygtigste it-virksomheder. 7N er hoppet 230 pladser frem på listen og indtager i dag 12. pladsen. Og Jeppe Hedaa er ikke i tvivl om, hvem han skal give æren for fremgangen.
- Der er ingen tvivl om, at det er konsulenterne, der er hele drivkræften i 7N's succes. Vi er altid helt kompromisløse i ansættelsen af nye folk, der minimum skal have ti års erfaring og dermed være blandt de bedste på markedet, siger direktøren for 7N, der i dag huser 18 medarbejdere i salg og administration samt 135 konsulenter - fordelt på freelancere og fastansatte.

Konsulenterne arbejder alle med danske Top 25-virksomheder som Danske Bank, AP Møller og Dansk Supermarked.
- Vi sælger dybest set mennesker og viden. Har en virksomhed behov for ny slags teknologi, nye metode eller en ny arkitektur, så sender vi konsulenterne ud for at hjælpe dem. Dermed slipper virksomhederne for at opfinde den dybe tallerken, hver gang de skal implementere en ny teknologi, forklarer Jeppe Hedaa og tilføjer, at konsulenterne alle arbejder ude hos kunderne med opgaver, der kan løbe over tre, seks, tolv måneder eller måske to-tre år.
Når projektet er fuldført, sørger konsulentcheferne hos 7N for, at der står et nyt job klar til konsulenterne. På den måde kan de fokusere på at få opgaven færdig til tiden - i stedet for at gå på jagt efter nye job.
- Vi fungerer som en slags agent for konsulenterne, der har forskellige specialer. Det er vores opgave at markedsføre dem til det næste job - og ikke mindst at lave det rigtige match mellem kunder og konsulenter, siger Jeppe Hedaa, der vurderer, at de fleste store virksomheder har et meget afslappet syn på brugen af konsulenter. De vælger typisk at ansætte 90 procent af den arbejdskraft, de har behov for - og supplerer så med konsulenter for de resterende ti procent.
- Nogle gange er der for få ansatte til et givent projekt, andre gange er der for mange. I de store virksomheder pulserer it-opgaverne som et hjerte, og de kan ikke bare afskedige folk i takt med pulsslaget. Det ville give en Robinson-stemning på arbejdspladsen - og fokus ville være på, hvem der bliver stemt hjem næste måned, forklarer direktøren, der har siddet på posten i 7N siden 1997. For nyligt udnævnte han seks partnere i konsulenthuset, der har Erik Damgaard som bestyrelsesformand. It-milliardæren ejer samtidig 49 procent af konsulenthuset, der har adresse i Holte.

Når Jeppe Hedaa tager et kig i fremtidens krystalkugle, ser han 7N-konsulenter i blandt andet New Delhi og London. Selskabet er allerede etableret i Polen, hvor en række polske konsulenter i øjeblikket hjælper Nykredit, Top Danmark og BEC med at gennemføre større it-projekter. Og næste stop bliver Indien.
- Vi står over for en massiv udvidelse af vores outsourcing-model. Vi har rigtige gode erfaringer fra Polen, og derfor tør vi godt sejle skibet til Indien, lyder det fra 7N-direktøren Jeppe Hedaa, der allerede har været i New Delhi for at etablere kontakterne - og nu forventer, at indiske 7N-konsulenter vil være på banen i begyndelsen af 2006.
Samtidig barsler selskabet med en ide om at kopiere 7N-konceptet til London.
- I England er der mange potentielle kunder af den type, vi er vant til at håndtere i Danmark, ligesom det er et marked med mange freelance-konsulenter. Derfor tror vi på, at London er et godt sted at eksperimentere. Og kan vi finde ud af det i London - så kan vi det også mange andre steder i verden."

Billedtekst:
7N er under Jeppe Hedaas ledelse hoppet 230 pladser frem til 12. pladsen i dette års Top 100-undersøgelse over dygtigste virksomheder.

Boks:
7N
Syv-N Aps blev etableret i 1988 af Glenn Petersen og Finn Jordal Hartmann, som gav virksomheden navnet ud fra, hvor mange gange bogstavet "n" indgik i deres navne.

I 1997 blev Jeppe Hedaa ansat som direktør i selskabet, der havde skiftet navn til 7N Consulting. Ejerskabet var på det tidspunkt fordelt på fire hænder, der hver især ejede 25 procent - den ene fjerdedel tilhørte Jeppe Hedaa.

I 2001 blev 7N Consulting solgt til Adaptive Systems, der blandt andet havde datterselskaberne JAOO og Iocore. I oktober 2003 fusionerede Adaptive Systems, 7N Consulting og Iocore under navnet Iocore-7N, og it-milliardæren Erik Damgaard blev bestyrelsesformand i selskabet.

I juni 2004 købte Erik Damgaard 49 procent af det nordsjællandske konsulenthus, der i dag hedder 7N.

Konsulenthusets direktør Jeppe Hedaa har tidligere udtalt, at det var en kæmpe luksus som konsulenthus at kunne trække på Damgaards pengetank i tilfælde af en krise. Det har dog ikke være nødvendigt for 7N, der efter en omfattende restrukturering har forvandlet flere års underskud til et overskud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere