Dyremoses opsang til Danmark

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


Politikere og embedsmænd skal oppe sig, hvis Danmark fortsat skal være en af verdens førende it-nationer, mener TDC's koncernchef, Henning Dyremose. Reguleringen
af TDC har taget overhånd, og samfundet kommer til at betale prisen, frygter han.

Danmark er blandt verdens førende it-nationer, men vi risikerer at sætte det hele over styr, hvis ikke politikere og embedsmænd lemper reguleringen af det danske telemarked og dermed TDC, mener TDC's koncernchef Henning Dyremose, som Computerworld mødte kort efter han havde talt til deltagerne på årets Top 100-konference i København i onsdags.
- Det seneste års tid har budt på det ene fuldkommen unødvendige indgreb på telemarkedet efter det andet, siger Henning Dyremose.
Han henviser blandt andet til den stribe af initiativer, som er iværksat af IT- og Telestyrelsen for at få tilpasset reguleringen af telemarkedet til EU-regler på området. At det er EU-regler, som Danmark er forpligtet til at gennemføre på grund af medlemskabet af EU, får dog ikke Dyremose til at slække på kritikken.
- Så må de danske politikere mere på banen og bruge tid og kræfter på at påvirke beslutningerne i EU endnu mere. Den slags tager tid - det ved jeg af egen erfaring - men nu er reguleringen blevet så omfattende, at politikerne må gribe ind, mener Dyremose.
Ifølge Henning Dyremose hænger Danmarks position blandt verdens førende it-nationer tæt sammen med den høje udbredelse af bredbånd, og den position er kun blevet nået, fordi TDC har investeret store milliardbeløb i den nødvendige infrastruktur, som ligger til grund for det hele.
- Hele incitamentet til at investere i alternativer til den allerede eksisterende infrastruktur er stort set ikke eksisterende. Priserne på engrosprodukter hos TDC er blevet reguleret så meget i bund, at investering i ny infrastruktur ganske enkelt er en dårlig forretning for vores konkurrenter, mener Dyremose.

TDC er mest kendt for de 230.000 kilometer kobbernetværk, som i 150 år har båret telefonsamtaler fra selskabets centraler og ud til danskerne. Kobberteknologien - der blandt andet giver danskerne fastnettelefoni og ADSL-forbindelser - er fortsat i fuldt vigør.
- Nyt udstyr gør, at vi i år har skruet op for hastigheden, så vi kan tilbyde ADSL-forbindelser med hastigheder på op til otte Mbit/s, siger TDC's koncernchef, Henning Dyremose.
Næste år øger TDC ADSL-hastigheden endnu et nøk, så det bliver muligt at købe 20 Mbit/s bredbåndsforbindelser. I 2007 hedder hastigheden 50 Mbit/s og i 2008 100 Mbit/s. Alligevel har flere teleeksperter - heriblandt Torben Rune fra Netplan - flere gange hævdet, at det sandsynligvis blot er et spørgsmål om tid, før danskernes krav til bredbåndshastigheder overskrider kobberets muligheder.
Derfor er TDC's kobbernetværk - der ofte bliver kaldt selskabets kobbermine - under angreb fra flere sider. Elselskaber graver fiberkabler ned og tilbyder lynhurtige bredbåndsforbindelser til danskerne. Seneste eksempel er syv midt- og vestjyske forsyningsselskaber, som fra oktober tilbyder superbredbånd til kunderne efter at have brugt et halvt år på at grave lyslederkabler i jorden.

Dertil kommer eksempelvis trådløse teknologier som WiMAX, der også kan blive en alvorlig udfordrer til kobberbaserede bredbåndsforbindelser.
Henning Dyremose hilser konkurrencen velkommen og mener, at det er absolut nødvendigt at få etableret infrastrukturer baseret de nye teknologier i Danmark. Men han råber samtidig vagt i gevær, da politikere og myndigheder bliver ved med at fokusere på at få presset prisen på anvendelse af TDC's kobber-infrastruktur længere og længere ned.
- Vi har i de seneste seks år investeret 26,3 milliarder kroner i teleinfrastruktur. De penge skal jo tjenes ind igen. I øjeblikket er det kun elselskaberne, som investerer i infrastruktur i større stil til slutbrugerne, og det er jo et tydeligt tegn på, at det ganske enkelt er for billigt at købe engrosprodukterne hos os, mener Dyremose.
Da Konkurrencestyrelsen i begyndelsen af september fremlagde en rapport om elselskabernes bredbåndsplaner blev det fremhævet, at selv mindre nedsættelser af priserne for adgang til TDC's net vil rokke ved elselskaberne forretningsplaner.
- Det er jo endnu et tegn på, at reguleringen har taget overhånd, mener Dyremose.
TDC har for længst indset, at fiber er fremtiden. Eksempelvis bygger selskabet fiberoptiske højhastighedsnetværk på Fyn i samarbejde med Fyns Amt samt Odense og Svendborg Kommuner. Også selskabets køb af Song Networks i efteråret 2004 skal ses i denne sammenhæng. Med købet fik TDC nemlig fat i et netværk af fiberkabler, som går på kryds og tværs af Danmark, Norge og Sverige.
Derudover er TDC også i færd med at rulle WiMAX ud i Danmark. Blandt andet på Mols-Linien, hvor det er muligt at surfe trådløst under overfarten. Derudover overvejer TDC at bruge WiMAX til at levere bredbånd i tyndt befolkede områder.

Henning Dyremose har været en skarp kritiker af elselskabernes bredbåndsplaner. Han mener fortsat ikke, at elselskabernes forretningsplaner hænger sammen, men hans største frygt er, hvad der sker med fiberinfrastrukturen, hvis elselskabernes forretningsplaner falder sammen.
- Så ligger fiberen der jo, og det er guf for vores store statskontrollerede nordiske konkurrenter, der kan få fingre i en fiks og færdig teleinfrastruktur og dermed et stærkt fodfæste på det danske marked for en slik. Er det det, politikerne ønsker? spørger Dyremose.

Leder Side 2

Billedtekst:
Tele- & intenetselskaber
Rasmus Heinrich, adm. dir. Webpartner

Billedtekst:
Konsulenthuse:
Carsten Lindskog, adm. dir. ProData Consult

Billedtekst:
Systemintegratorer:
Karen Stub, salgschef, IT Practrice

Billedtekst:
Drift & udvikling:
Micahel Anker Mark, adm. dir. DMsave

Billedtekst: Forhandler:
Lars Bräuner, adm. dir. ComputerStore

Billedtekst:
Distributør:
Ole Eklund, adm. dir. Magirus Nordic




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere