Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.
Metode
Computerworld bringer for tiende år i træk det mest komplette, offentligt tilgængelige billede af den danske it-branche. Læs her, hvilke metoder, der ligger til grund for beregningerne.
Langt størstedelen af tallene i Computerworlds Top 100-tabeller er baseret på offentliggjorte regnskabstal fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Alle selskaber har imidlertid ikke pligt til at oplyse særlige poster i regnskabet, eksempelvis omsætning. Endelig offentliggør flere af verdens største it-selskaber ikke separate danske regnskabstal.
Derfor har Computerworld været i dialog med en række regnskabschefer og administrerende direktører for at indhente manglende oplysninger. Målsætningen er at bringe de nyeste regnskabstal og for så vidt muligt tal for det danske marked. Når enkelte firmaer, som burde være med, ikke indgår i undersøgelsen hænger det sammen med, at Computerworld ikke har kunnet få adgang til fyldestgørende regnskabstal. Enten fordi selskabet ikke har ønsket at samarbejde, eller fordi de udleverede eller offentliggjorte tal ikke har været tilstrækkelige. Endelig har Computerworlds Top 100-redaktion i flere tilfælde estimeret omsætningstallet, når virksomheden - som regel af konkurrencemæssige hensyn - ikke har ønsket at medvirke.
De største er ikke nødvendigvis de bedste eller for den sags skyld de mest interessante. Derfor bringer Computerworld ud over listen med landets 300 største it-selskaber (målt på omsætning) også i år Top 100-listen, hvor de 100 dygtigste danske it-virksomheder er placeret. Det er den øverst placerede på denne liste, som det kommende år kan smykke sig med titlen Computerworld Sovereign.
Computerworld bringer derudover tre andre lister: De hurtigst voksende, største fald i omsætning og alfabetisk totalliste. Hvad angår Top 100-listen, er der her tale om listen, hvor virksomhederne er rangeret på baggrund af et ligeligt vejet gennemsnit af fire udvalgte målepunkter - henholdsvis vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad samt effektivitet defineret som resultat af primær drift pr. ansat.
Det er syvende år i træk, at Computerworld bruger modellen, og den er efterset, justeret og godkendt af tre uafhængige regnskabseksperter: Søren Jagd (lektor, RUC), Kristian Hjulsager (Danmarks Statistik og forfatter til flere lærebøger i årsregnskabsanalyse) og Jørn Ravn Elkjær (Seniorforsker på Det kongelige Bibliotek og forfatter til lærebøger i regnskabsvæsen og økonomistyring). Det er vigtigt at understrege, at virksomhederne ikke er dygtigst i objektiv forstand, men alene dygtigst ud fra de parametre, Computerworld opstiller. Hvis enkelte virksomheder optræder på "Største"-listen, men ikke er med på listen over landets dygtigste it-selskaber på trods af fremragende regnskabstal, skyldes det, at Computerworld ikke har alle de oplysninger, som skal til for at føre virksomhederne på "Dygtigste"-listen.
Eksempelvis figurer CBB Mobil på listen over de 300 største it-selskaber, men ikke på Top 100-listen, fordi Computerworld har estimeret virksomhedens omsætning. Samme procedure gælder på listen over de 50 hurtigst voksende selskaber.
Anderledes ser det ud med de 16 deltabeller i de fem sektioner: Hardware, Software, Service, Afsætning og Sværvægtere. Her er alle selskaber taget med - både dem, hvor ledelsen har medvirket til at fremskaffe tal, og dem, hvor Computerworld har været inde og estimere nøgletal.
For andet år i træk kårer Computerworld de dygtigste it-virksomheder i 14 branchesegmenter. Kåringen sker efter de samme kriterier, som for "Top 100-listen". De virksomheder, hvor omsætningen er estimeret er også med på listerne, men bliver ikke sammenlignet med de andre firmaer og bliver placeret i bunden af tabellerne.
Som noget nyt i år kårer Computerworld også årets dygtigste Sværvægter og Supersværvægter. Vinderne findes på baggrund af den samme model, som bruges til at finde landets dygtigste it-virksomheder og kategorivindere. For at komme med i kapløbet om at blive årets sværvægter, skal it-firmaet omsætte for mellem en halv og en hel milliard kroner. Supersværvægterne er de it-firmaer, som omsætter for over en milliard kroner.
Redaktionen har bestræbt sig på, at få it-virksomhederne placeret i de rigtige kategorier og har vurderet hvert enkelt selskab nøje. Grænsen mellem, hvad der eksempelvis er et konsulenthus og en systemintegrator, er imidlertid flydende og afhænger meget af den enkelte persons opfattelse af markedet og vurdering. Som tommelfingerregel har redaktionen placeret selskabet efter, hvor størstedelen af dets omsætning stammer fra.
Såfremt du mener, at Computerworld har overset selskaber eller placeret nogle forkert, hører vi gerne fra dig, så vi kan rette op på miseren i næste års udgave af Computerworld Top 100.
Boks:
Syv år med vægte
Computerworld kårer for syvende år i træk Danmarks dygtigste it-selskaber på baggrund af et ligeligt vejet gennemsnit af it-virksomhedernes vækst i nettoomsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad og effektivitet defineret som resultat af primær drift pr. ansat.
Boks:
TDC og Mærsk Data
Computerworld har også i år valgt kun at tage TDC A/S med på den alfabetiske totalliste. På deltabellerne har vi i stedet splittet selskabet op og placeret dets danske datterselskaber i de kategorier, vi vurderer de hører hjemme, hvis der har været adgang til de nødvendige regnskabstal.
Det drejer sig om TDC Mobil A/S, TDC Totalløsninger A/S, TDC Services A/S, TDC Hosting A/S og TDC Song A/S.
Vi har valgt, at splitte TDC op, da vi mener, at det giver et bedre sammenligningsgrundlag på det danske it-markeds delsegmenter. IBM købte i august 2004 Mærsk Data og DMdata. Vi har valgt at tage de gamle Mærsk Data-selskaber, der i dag hedder Global Services Copenhagen og Global Services Århus, med i Top 100-undersøgelsen. Det sker, fordi en kortlægning af den danske it-branche uden disse to store selskaber ville være mangelfuld. Derudover har Computerworld også taget tidligere Mærsk Data datterselskaber som R5 A/S, Acure A/S og M:Prove A/S med i undersøgelsen.
Boks:
Hvorfor optræder IBM, HP og Oracle på flere deltabeller
It-selskaberne IBM, HP og Oracle sidder på store markedsandele i Danmark. Hvor stor en del er imidlertid umuligt at præcisere ud fra de officielle regnskabstal. Hverken IBM, HP eller Oracle oplyser i årsregnskabet, hvor meget de omsætter for på markedssegmenter - eksempelvis pc-, software- eller storagemarkedet.
IBM splitter dets omsætning op på produkter og services i regnskabet. Derfor har Computerworld taget IBM med i flere branchekategorier med de samlede omsætningstal for henholdsvis services og produkter. Disse sparsomme oplysninger giver dog langt fra et retvisende billede af IBM's styrke og position på de enkelte delmarkeder.
For Oracle gælder det, at selskabet både er en markant spiller på det danske marked for databasesoftware (Basissoftware-kategorien) og markedet for virksomhedsløsninger (ERP-kategorien). I det amerikanske moderselskabs årsregnskab fremgår det, at 81 procent af selskabets omsætning stammer fra databasesoftware og middleware, mens applikationer (primært ERP) bidrager med de resterende 19 procent. Computerworld har derfor splittet det danske selskabs omsætning op, så Oracle både optræder i ERP- og basissoftware-kategorierne.
For HP gælder det, at Computerworld har beregnet HP's omsætning i delkategorierne Desktop og Storage & server på baggrund af en fordelingsnøgle for HP's omsætning i produktkategorier, som selskabet har opgivet til de amerikanske regnskabsmyndigheder.
For IBM og HP's omsætningstal gælder endvidere, at tallene kun omfatter de varer, som er faktureret i Danmark. Flere store distributører på det danske marked har som resultat af en voldsom konsolidering af branchen samlet aktiviteterne uden for landets grænser, hvilket betyder, at dele af IBM og HP's danske omsætning bliver faktureret i eksempelvis Sverige. Derudover har det en vis betydning for HP's danske omsætningstal, at selskabets printere og farvepatroner sælges fra et centralt sted i Europa og derfor ikke er med i indberetningen til de danske myndigheder.
