Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Ingen kære mor

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. september 2005.

Sammenfaldende med at Q8 har outsourcet al deres it til KMD, har tidligere it-direktør Henrik Trepka fundet nye udfordringer hos ISS.

1 Hvorfor valgte du at skifte fra Q8 til ISS?
Det var en mulighed, med store faglige udfordringer, jeg ikke kunne sige nej til. En global virksomhed i stor vækst og med store it-projekter forude; alt med afsæt i en klar forretningsstrategi. Det tiltalte mig desuden at skulle agere globalt, hvor jeg tidligere har været fokuseret på Europa.

2 Hvem er dine nærmeste sparringspartnere?
Internt er det mine fire medarbejdere og så selvfølgelig min chef. Eksternt er det mine samarbejdspartnere hos CSC. Vi har en outsourcingaftale med dem, og jeg sparrer med det team i en vis grad.

3 Hvor meget it-mand og hvor meget forretningsmand er du?
Jeg anser det for utroligt vigtigt at have en god balance mellem de to sider i mig. Lidt lige som Ying og Yang. Grundlæggende er jeg forretningsmand, for set med mine øjne handler it om at understøtte forretningen. Og it-projekter handler om at levere resultater på bundlinjen. Nøglen ligger i at kunne lytte til og kommunikere med såvel teknikere som forretningsledelsen.

4 Hvad bliver din største it-udfordring fremover?
At leve op til de ambitioner, der er fastlagt i vores forretningsmæssige strategi, som vi kalder Route 101. Bag denne strategi ligger, at vi i løbet af en seks- til niårig periode skal nå en årlig omsætning på 101 milliarder. Vores udgangspunkt er 40 milliarder i dag. Samtidig skal vi være en global leder inden for facility service.
ISS er ikke længere blot en rengøringsvirksomhed, men en virksomhed hvor fokus lægges på integrerede serviceydelser i alt fra græsslåning til receptionister i virksomheder verden over. Billedlig talt skal vi virke som "hotelpersonale" for og i de virksomheder, vi leverer ydelser til.
Vi skal tage os af alt det, der ikke lige vedrører virksomhedens kerneopgaver. Og det kræver selvfølgelig også en stor it-mæssig omstilling. Det bliver en udfordring at levere den understøttende it til de integrerede serviceydelser og få det til at fungere på bedst mulige vis - globalt.

5 Hvordan er din ledelsesstil?
Jeg går ind for frihed under ansvar og forventer, at mine medarbejdere selv kan tage initiativ. Det er utrolig vigtigt, at vi udnytter hinandens kompetencer og styrker fuldt ud. Som en del af et koncernhovedkontor er der ingen kære mor, så det er vigtigt, at vi prioriterer opgaverne på en klar måde.
Samtidig er vi præget af mange rejsedage, og derfor er man ofte i en position, hvor man er alene og må stole på sin egen dømmekraft. Men dermed også sagt, at det er vigtigt for mig, at mit team ved, hvor jeg er, hvis der er brug for det.

Boks:
henrik trepka
• Ny it-direktør i ISS
• Uddannelsesmæssig baggrund: cand.merc og EMBA fra SIMI (Scandinavian International
Management Institute).
• Foretrukne websites: ISSworld.com, Havard
Business Review og Gartner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere