Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. august 2005.
Undervisningsminister Bertel Haarder var ikke så elsket, da han i firserne opfordrede alle til at blive ingeniører. I hvert fald ikke blandt dem, der lyttede efter og efterfølgende var henvist til arbejdsformidlingen eller knækkede sammen på studiet, fordi de faglige forudsætninger ikke for alvor var på plads.
Nu er han tilbage på en mere vellidt mission. Globaliseringens udfordringer betyder, at et fagligt serviceeftersyn og eventuel reparation i skole og gymnasium er kærkomment. Det er nødvendigt, at stadig flere danskere fremover er kvalificerede nok til at indskrive sig ved lange videregående uddannelser.
Men hvad skal de dog vælge? Ja her er der kødrand omkring de studerende med formaninger og bedreviden. Erhvervslivets interesseorganisationer og et stort politisk spektrum står i kø for at fortælle de unge, at de skal vælge naturvidenskabelige og gerne datalogiske uddannelser. De må gerne tænke på at blive forskere, og de skal vælge fag, hvis indhold gør dem velegnede til at træde direkte ind i kommercielle geledder efter endt uddannelse.
Det er nej til pjank, det er nej til fjumreår, og det er helt udelukket at lade sig uddanne i dybsindigheder, som ikke ved første øjekast kan sælges. De rigtigt voksne er bekymrede for specialesump, årlange dannelsesrejser eller en livslang dom på kontanthjælp, fordi den studerende bare valgte forkert og hoppede på humaniora. Og vælger den studerende så det rigtige, er der ofte noget andet i vejen - der er for få ph.d.er eller niveauet et for lavt.
Som Computerworld i dag kan fortælle, skulle vi måske lade være med at bekymre os så meget og i stedet glæde os. De studerende, som vi ofte taler om men sjældent med, er klare i mælet, selvsikre og stærke. Kan det etablerede erhvervsliv ikke lige finde brug for deres viden og kompetencer, så er de studerende ikke bange for at begynde selv og etablere egen virksomhed. Vi kan selv, er meldingen fra dem, og så kan man ikke forlange mere. En holdningsændring ser ud til at være ved at slå igennem.
Måske skulle universiteternes aftagere ransage sig selv. Det er positivt, at erhvervslivet finder plads i institutionernes bestyrelser, for der er brug for et tæt samarbejde mellem akademi og økonomi. Men hvis konsekvensen er, at universiteterne bliver reduceret til et led i en produktionskæde, så er meget tabt. En erosion er allerede i gang, hvor selvstændigt og vildt tænkende studerende bliver til lydige elever med klasseundervisning.
Ligeså lidt som man i Sovjetunionen kunne forudse, hvor mange gummistøvler, der var brug i femårsplanerne, ligeså vanskeligt er det at se, hvor den næste danske niche dukker op, eller hvilke forsøg i laboratoriet som medfører en ny dagsorden. Forskning i atomer har grundlagt industrier. Nogle tror, at det kan nano også. Vi får se.
Når det kommer til stykket, er det den frie tanke, som sprænger barriererne. Ville Niels Bohr havde tænkt, som han gjorde på det industrialiserede universitet?
Læs side 14 -15
