Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.
Unge forstår ikke konsekvenserne af de ting, de foretager sig på nettet, og udbyderne tager ikke ansvar, mener psykolog.
Volden blandt børn og unge flytter i stigende grad ud på internet, hvor trusler og mobning er blevet dagligdag. Samtidig har chatrooms som Arto.dk bragt børn endnu tættere på dem, deres forældre prøver at holde dem væk fra.
Det har givet flere sammenstød mellem københavnske unge, der bruger siden Arto.dk til at organisere voldelige overfald og offentliggøre dødslister.
Kommunikationsformen stiller krav til både børn og udbydere af chatrooms, men fænomenet er druknet i sin egen succes, inden der nåede at opstå en sund kultur omkring det, mener psykolog fra Red Barnet, Kuno Sørensen.
- Arto.dk har selv et ansvar for de ting, der sker på sitet. Men udviklingen er gået så stærkt, at de slet ikke har formået at skabe en social og ansvarlig kultur undervejs, siger psykologen og henviser til, at hverken vold eller bandekrige blandt børn er et nyt fænomen.
Heller ikke internet-chat er nyt, men Arto.dk er på kort tid blevet så populær, at den hver dag bruges af mere end 250.000 børn - herunder også børn, der har en meget kort lunte.
- I relation til Arto har vi set en række trusler og vold, og det skyldes til dels, at børn ikke kan se hinandens reaktioner på det, de foretager sig. Man kan reelt ikke vide, om den, man provokerer, samtidig bliver provokeret af andre. Pludselig risikerer man, at nogle føler sig så truet, at de tager hævn i virkelighedens verden, siger Kuno Sørensen.
Arto.dk har forsøgt en række tiltag for at begrænse vold og trusler - herunder arbejdes der på brug af cpr-numre ved oprettelsen, så det bliver sværere at være anonym. Samtidig har brugerne fået mulighed for at anmelde hinanden på sitet, og der er tilknyttet godt 40 frivillige moderatorer, der skal holde snor i debatten. Men manden bag sitet, Morten Borg, erkender, at det ikke er nok.
- Arto.dk svarer jo til, at man tager alle skolebørn i Danmark og sætter dem i samme skolegård. Her vil der altid være problemer, og det kan vi ikke styre, for volden sker jo ikke hos os, siger han.
Morten Borg kender godt til sager om vold og trusler og er ikke overrasket over, at børnebander fra København er begyndt at bruge Arto.dk til at organisere deres vold. Han fortæller, at der hver måned er to-tre sager af lignende karakter, og at Arto.dk har en fast tilknyttet person hos politiet, der håndterer henvendelser om ting, der foregår på sitet. Og der foregår en del, lyder meldingen fra politiassistent Claus Bjørn Nielsen fra Københavns politi.
Han udfører kriminalpræventivt arbejde på de københavnske skoler og påpeger, at børn ofte slet ikke kan håndtere den måde, der kommunikeres på steder som Arto.dk.
- Det skrevne ord virker meget mere markant end det sagte. Og når det sammenholdes med, at børns sprog er blevet utrolig groft, begynder provokationerne flere trin højere oppe på provokationsstigen, end de tidligere har gjort. Herfra er der ikke langt til vold, og det er det, vi ser ske, siger han.
Claus Bjørn Nielsen nævner andre eksempler på, at unge ikke kan håndtere den nye teknologi, der bliver mere og mere nærværende i deres hverdag. Eksempelvis kameratelefoner, der bruges til at fotografere andre i omklædningsrum, hvorefter billederne sendes ud på internettet- eksempelvis på Arto.dk.
