Børn mangler internet-kultur

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.


Unge forstår ikke konsekvenserne af de ting, de foretager sig på nettet, og udbyderne tager ikke ansvar, mener psykolog.

Volden blandt børn og unge flytter i stigende grad ud på internet, hvor trusler og mobning er blevet dagligdag. Samtidig har chatrooms som Arto.dk bragt børn endnu tættere på dem, deres forældre prøver at holde dem væk fra.
Det har givet flere sammenstød mellem københavnske unge, der bruger siden Arto.dk til at organisere voldelige overfald og offentliggøre dødslister.
Kommunikationsformen stiller krav til både børn og udbydere af chatrooms, men fænomenet er druknet i sin egen succes, inden der nåede at opstå en sund kultur omkring det, mener psykolog fra Red Barnet, Kuno Sørensen.
- Arto.dk har selv et ansvar for de ting, der sker på sitet. Men udviklingen er gået så stærkt, at de slet ikke har formået at skabe en social og ansvarlig kultur undervejs, siger psykologen og henviser til, at hverken vold eller bandekrige blandt børn er et nyt fænomen.
Heller ikke internet-chat er nyt, men Arto.dk er på kort tid blevet så populær, at den hver dag bruges af mere end 250.000 børn - herunder også børn, der har en meget kort lunte.
- I relation til Arto har vi set en række trusler og vold, og det skyldes til dels, at børn ikke kan se hinandens reaktioner på det, de foretager sig. Man kan reelt ikke vide, om den, man provokerer, samtidig bliver provokeret af andre. Pludselig risikerer man, at nogle føler sig så truet, at de tager hævn i virkelighedens verden, siger Kuno Sørensen.

Arto.dk har forsøgt en række tiltag for at begrænse vold og trusler - herunder arbejdes der på brug af cpr-numre ved oprettelsen, så det bliver sværere at være anonym. Samtidig har brugerne fået mulighed for at anmelde hinanden på sitet, og der er tilknyttet godt 40 frivillige moderatorer, der skal holde snor i debatten. Men manden bag sitet, Morten Borg, erkender, at det ikke er nok.
- Arto.dk svarer jo til, at man tager alle skolebørn i Danmark og sætter dem i samme skolegård. Her vil der altid være problemer, og det kan vi ikke styre, for volden sker jo ikke hos os, siger han.

Morten Borg kender godt til sager om vold og trusler og er ikke overrasket over, at børnebander fra København er begyndt at bruge Arto.dk til at organisere deres vold. Han fortæller, at der hver måned er to-tre sager af lignende karakter, og at Arto.dk har en fast tilknyttet person hos politiet, der håndterer henvendelser om ting, der foregår på sitet. Og der foregår en del, lyder meldingen fra politiassistent Claus Bjørn Nielsen fra Københavns politi.
Han udfører kriminalpræventivt arbejde på de københavnske skoler og påpeger, at børn ofte slet ikke kan håndtere den måde, der kommunikeres på steder som Arto.dk.
- Det skrevne ord virker meget mere markant end det sagte. Og når det sammenholdes med, at børns sprog er blevet utrolig groft, begynder provokationerne flere trin højere oppe på provokationsstigen, end de tidligere har gjort. Herfra er der ikke langt til vold, og det er det, vi ser ske, siger han.
Claus Bjørn Nielsen nævner andre eksempler på, at unge ikke kan håndtere den nye teknologi, der bliver mere og mere nærværende i deres hverdag. Eksempelvis kameratelefoner, der bruges til at fotografere andre i omklædningsrum, hvorefter billederne sendes ud på internettet- eksempelvis på Arto.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis