Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2005.
På dybt vand med kameraet
Med MPK-WA Cyber-shot er det muligt at tage billeder med sit Sony-digitalkamera i helt ned til 40 meters dybde. Det er lavet i glas og plastic, vejer 410 gram og måler 148 x 95 x 87 millimeter. Det vandtætte etui passer til følgende Cyber-shot-modeller: DSC-W1, DSC-W5 og DSC-W7.
www.sony.com
Amitech Travel Disk
En batteridrevet lommeenhed fra Amitech giver mulighed for at tage endnu flere billeder på ferien. Den kan tilsluttes computerens USB-port og kan også anvendes som en ekstra harddisk. Kortlæseren understøtter Smart Media Card, Multi Media Card, Secure Digital Card, Memory Stick, Memory Stick Pro, Compact Flash type I/II, MicroDrive, eXtreme Digital og de mere sjældne Mini-SD og RS-MMC (begge med adapter). På den måde kan man lagre billeder fra kameraet, selv når man er langt væk fra al civilisation.
www.amitech.dk
Til de lange køreture
MEX-R1 er en DVD-bilradio, der sammen med skærmen XVM-F65 fra Sony leverer en såkaldt ZonexZone-funktion, som gør det muligt at se film og høre musik samtidigt.
Nogle af passagererne kan høre musik fra en ekstern CD-afspiller i højttalerne, mens andre kan høre lyden fra DVD-afspilleren via hovedtelefoner.
www.sony.com
Zeiss-optik og drejeskærm
Nokia N90 bliver lanceret som en del af Nokias multimedieserie Nseries. Mobiltelefonen har Carl Zeiss optik og en ‘twist and
shoot'-funktion, hvilket vil sige, at man kan dreje den ene skærm og derefter tage billeder efter behov.
Den har en hukommelse på 31 megabyte, 2-megapixelkamera, 20 x digital
zoom samt push to talk, video sharing og tovejs-video calling. Telefonen ventes på markedet til sommer.
www.nokia.com
Tråd- og batteriløs mus
BFWO-musen (Battery Free Wireless Optical mouse) er både trådløs og batteriløs. Den får al energi fra USB-musemåtten, og da musen er uden batterier, vejer den ikke meget.
Musen benytter RFID-teknologi, så der ikke opstår signalforstyrrelser, hvis der er mere end en BFWO-mus i samme rum.
www.thinkgeek.com
Bærbar medie-afspiller fra Creative
Creative Zen Media Center kan levere underholdning i alle afskygninger og i mange timer, mens man er på farten. Med en hukommelse på 20 gigabyte kan den rumme en stor mænge medie såsom 80 timers video, 9.000 sange og 10.000 billeder. TFT LDC-skærmen er på 3,8 tommer. Der er indbygget højttalere, og der kan tilsluttes høretelefoner. Den har USB-stik, CD-ROM-drev og genopladeligt litium-ion batteri. Creative Zen Media Center måler 144 mm x 80,7 mm x 27 mm og vejer 340 gram med batteri.
www.creative.com