Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 1. april 2005.
For Shell Danmark har overgangen til brug af modelbaserede udviklingsværktøjer betydet, at der er blevet ressourcer til en række nye løsninger.
I de kommende år forventes modelbaserede udviklingsværktøjer at afløse traditionel programmering i for eksempel C++. Shell Danmark har allerede arbejdet med denne type værktøjer i flere år.
Baggrunden var, at Shell Danmark i 1999 var på udkig efter en web-baseret selvbetjeningsløsning, så kunderne kunne bestille for eksempel fyringsolie, se status på deres konto med mere. Valget stod i første omgang mellem en standard e-business web-løsning eller at udvikle en løsning fra grunden.
- Vi fravalgte en standard web-løsning, fordi vi ikke mente, at den ville opfylde vores behov. Standardløsninger egner sig bedst til ensartede produkter og kundesegmenter. Alene i Danmark har Shell 12 kundekategorier, som hver har behov for separate faciliteter på nettet. Det er vores opfattelse, at det er forbundet med betydelige omkostninger at ændre en standardløsning, siger Kasper Kronmann Nielsen, som i dag er IT- og Process Manager i Shell Gas Scandinavia.
Derefter besluttede selskabet at foretage udviklingen i det modelbaserede e-business udviklingsværktøj Websydian fra Soft Design, som blev taget i brug i sommeren 2000.
Det modelbaserede værktøj blev valgt, blandt andet fordi det er dynamisk: Koden kan eksporteres til andre platforme efterhånden som behovene ændrer sig.
- Brugen af modelbaseret værktøj gjorde det muligt at skabe en web-løsning ligesom man bygger køkken: Man sætter det sammen af moduler. Desuden medfører brugen af denne type værktøj, at løsningerne bliver uafhængige af platformen. Dermed kan vi vente med at flytte en tjeneste over på en forholdsvis dyr applikationsserver, indtil antallet af brugere og kravet om stabilitet berettiger det. Vi kan flytte over på platforme, der giver bedre ydelse, men vi behøver ikke tage investeringen i disse platforme, før de er nødvendige, siger Kasper Kronmann Nielsen.
- Kravet til udviklingsværktøj er, at det konstant bliver udviklet, så det stadig kan benyttes i forbindelse med nye platforme. Det er nødvendigt, fordi det hurtigt ændrer sig, hvad du vælger inden for it, siger han.
Det modelbaserede værktøj viste hurtigt sin styrke, for da den danske løsning havde vist, at den fungerede, besluttede selskabet at overføre den til de tre øvrige nordiske lande.
I praksis udvikles der en model med en række funktionsmoduler, som så bruges i alle fire lande med de respektive websider, som bliver oversat til de forskellige sprog i HTML-laget. Det medfører, at selskabet ikke behøver udvikle en løsning til brug i hvert af de nordiske lande. Modulerne bruges ikke blot som grundlag for varierede løsninger til forskellige lande: De benyttes også til at udvikle sider, der fremtræder forskelligt alt efter kundernes behov, men stadig på basis af den samme model i udviklingsværktøjet.
- Generelt er vi imponeret over, hvor hurtigt der bliver udviklet med disse værktøj. Vi har en person, der bruger en del af sin tid på at udvikle og vedligeholde selskabets web-løsning i de fire nordiske lande. Faktisk har vi oplevet at blive mødt med skepsis, når vi budgetterer udgifter til udvikling af web-tjenester. Det er for billigt til, at de umiddelbart tror på det, fortæller Kasper Kronmann Nielsen.
De forholdsvis lave udviklingsomkostninger medfører, at mere er blevet muligt.
- Der er blevet lavet web-faciliteter, som jeg ikke havde troet, vi havde ressourcer til, siger Kasper Kronmann Nielsen.
Det drejer sig for eksempel om et marketings- og informationsmodul, der kan udsende info til udvalgte grupper af kunder på bestemte tidspunkter.
Yderligere er it-afdelingen begyndt at benytte web-baserede værktøj internt. Det gælder således rapportering og styring af ønsker om ændringer i web-tjenesterne og ERP-systemet hos it-afdelingen.
Shells erfaringer viser, at det ikke behøver at være en uoverkommelig opgave at uddanne it-medarbejdere i modelbaserede udviklingsværktøjer.
- Vi lærte vores programmører, hvis baggrund var i programmeringssproget RPG op i løbet af et par måneder, fortæller Kasper Kronmann Nielsen.
Billedtekst:
Nye muligheder - Overgangen til modelbaseret udviklingsværktøj har gjort løsninger mulige, som jeg ikke havde troet, der ville være ressourcer til, siger Kasper Kronmann Nielsen fra Shell Gas Scandinavia. Foto: Torben Klint
Boks:
modelbaseret
Modelbaserede udvikling dækker over softwareudvikling ved hjælp af de såkaldte ULM-baserede (Unified Modelling Language) modelleringsværktøjer, hvor udvikleren - i modsætning til traditionelle udviklingsværktøjer - blot tegner funktionaliteten, hvorefter udviklingsværktøjet selv genererer de nødvendige koder, hvilket giver tidsbesparelser og færre fejl.
