Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. februar 2005.
Militæret skal finde måder at blokere radiosignaler på under en krig. Det samme skal forbrugerne kunne for at beskytte privatlivet, siger
EU-embedsmand.
San Francisco: I krig er der intet, der hedder privatlivets fred. Man skal på sekundet kunne identificere sig - som ven eller fjende. Umiddelbart virker den nye radiosender-teknologi derfor som skabt dertil. Et RFID-mærke i undertøjet, eller måske indopereret under huden i en chip, vil på sekunder kunne identificere en, selv på mange meters afstand.
Men RFID (Radio Frequency Identification) er et tveægget sværd. Fjenden kan bruge scannere til at lokalisere ens soldater og beskyde dem. Samler man materiel et sted, vil den viden også hurtigt kunne misbruges. Scannere skjult ved vejrabatten vil kunne afsløre troppebevægelser. Derfor skal der findes metoder til at lukke signalerne ned, fortæller en garvet militærmand, der bistår det amerikanske militær med en storstilet indførelse af RFID.
- Militæret taler om mærkning helt ind på undertøjniveau. Det er o.k., hvis man er ude på en mark og leger krigsspil, men ikke hvis man kan blive skudt på grund af det. Jeg vil ikke have bippende signaler på mig, hvis jeg er i krigszonen, så der skal kunne blokeres for signalerne, siger Nicolas Tsougas, partner i SRA International.
Tsugas, der selv har 22 år i militæret bag sig, deltog i en debat om behovet for at få lovgivning til beskyttelse af privatlivets fred i relation til RFID-mærker på RSA Confernce i San Francisco.
Han synes at tage afslappet på spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for lovmæssig regulering på RFID-området.
- Det er jo blot ligesom nummerpladen på en bil. Det er nuller og ettaller. Hvis man ikke har adgang til den relevante database, ved man ikke, hvad man ser, og vi må sikre, at "the bad guys" ikke kan få den adgang, mener Tougas.
Nummerpladen fik en EU-embedsmand op af stolen med et langt modindlæg. Det var Jacques Bus, der arbejder for EU-kommissionen som ansvarlig for sikkerhed og sikkerhedsforskning.
- Militærpersonen gjorde det hele lidt for simpelt, og den slags kan give slemt bagslag, sagde Jacques Bus efterfølgende til Computerworld.
Bus mener, at de ovenud entusiatiske meldinger, der kommer fra både RFID-leverandører og virksomhedsbrugere i dag om fordelene, kan få europæerne til at gå i baglås over for RFID, ligesom det skete over
for atomkraft og over for genmodificeret føde.
- Det vil være en ulykke, for der er mange fordele i RFID-teknologien for både samfund og virksomheder. Men det nytter ikke blot begejstret at fokusere på de kortsigtede fordele. Man skal også se på konsekvenserne over tid og hjælpe med at beskytte privatlivets fred, sagde han.
- Man kunne for eksempel gøre det muligt at slukke og tænde for mærkerne, som man har behov for, med sin mobiltelefon, sagde Jacques Bus.
