Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. februar 2005.
Carsten Dilling, der indtil månedskiftet var administrerende direktør for Columbus IT Partner, har allerede etableret et lille konsulentfirma med navnet CDI Consult.
- Der har været så mange henvendelser fra folk, der gerne vil have støtte, at en formel ramme for arbejdet er mest praktisk, siger Carsten Dilling, hvis afskedsreception trak vel over 200 gæster.
Dilling har dog ingen planer har om at gøre konsulentarbejde til sit levebrød i al fremtid.
- På den lange bane, egner jeg mig nok bedst i et job, hvor der er et vist team at gøre godt med og konkrete opgaver, siger han.
Carsten Dillings exit fra Columbus skete i kølvandet af finansmanden Ib Kunøes overtagelse af majoriteten af aktierne. Ny administrerende direktør er russeren Vladislav Martynov, der blev hentet fra Microsofts hovedkontor, men som tidligere var med til at opbygge Columbus-selskabet i Rusland.