Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. februar 2005.
Carly Fiorinas plan om at gøre HP til et nyt IBM blev en fiasko og kostede hende jobbet.
Den 50-årige Carly Fiorina blev i onsdags omkring 21 millioner dollars rigere og arbejdsløs. Hewlett-Packards bestyrelse fyrede den højprofilerede erhvervskvinde og må derfor betale den kompensation, som fremgår af hendes ansættelseskontrakt, der blev underskrevet fem år og seks måneder tidligere.
Hendes exit forårsagede væg-til-væg-dækning i medierne i samme ekstreme grad som hendes nyansættelse, og som hendes grandiose plan om fusionen mellem Hewlett-Packard og Compaq. En fusion til 21 milliarder dollar - den største nogensinde i it-branchen.
Var det gået, som Carly Fiorina spåede i tale og på papir, ville synergieffekten af opkøbet have gjort Hewlett-Packard til den store vinder. Til verdens største leverandør af pc'er, servere og storage - på printersiden var verdensmesterskabet allerede i hus.
I dag har IBM overhalet HP på serversiden, mens EMC har gjort det på lagringssiden, når der ses isoleret for selvstændige lagringssystemer. På pc-siden har Dell generobret sit førerskab.
På service-siden - it-konsulenter og outsourcing - er IBM fortsat hestehoveder foran HP, der heller ikke har kunnet give IBM kamp til stregen på det boomende middlewaremarked.
Og selv om omsætningen naturligvis fik sig et vældigt boost af opkøbet, er nettoresultatet kun nået op på 1999-niveau. Oveni kommer, at aktionærerne har set deres værdipapirers værdi halveret.
Er Carly Fiorina offer for tidernes ugunst, for obstruktion fra den gamle HP-kultur, for kønsbias eller for egne gerninger? Analytikerne, der har privilegiet at kunne drage nytte af bagklogskabens lys, mener det sidste.
De peger for eksempel på, at hun købte et middlewarefirma (Bluestone) for 470 millioner kroner, men så trak HP ud af det marked. De peger på, at hun opgav opkøbet af it-konsulenthuset PricewaterhouseCoopers til en pris på 18 milliarder dollars, mens IBM et par år senere kunne score firmaet for blot 3,5 milliarder dollars.
Analytikerne hæfter sig også ved, at HP i hendes regeringstid bebudede et endeligt for egne chips - Alpha-familien, der kom i hus via opkøbet af Compaq, samt HP's egen PA-RISC - for i stedet at favne Intels 64-bit chip, der har skuffet. Mens IBM holdt fast ved sin egen chip, der har vokset sig stærkere på markedet.
Ingen tegner imidlertid et billede af, hvorledes HP ville have haft det uden fusionen. Det farlige ved Compaq var ikke pc'erne, men konkurrentens stigende succes inden for de tungere computere og inden for lagring - områder, hvor HP havde høj troværdighed og stor avance ligesom på printersiden. Succesen hang blandt andet sammen med, at Compaq med sit eget opkøb af Digital Corp. fik avanceret, driftssikker teknologi i huset.
Der er ingen tvivl om, at den solide ingeniørkultur hos HP, resulterede i fornemme produkter "invented here". Problemet var skyklapperne over for, hvad der skete uden for murerne, både på produktsiden og servicesiden.
Carly Fiorina kunne ikke præstere, hvad Lou Gerstner tidligere havde gjort hos IBM - at give fornyet liv i en virksomhed med fremtiden bag sig. Det var målestokken, hun var oppe imod.
HP's bestyrelse tog fejl, da man valgte den allerførste CEO uden for egne rækker. Carly Fiorina kom godt nok - som Gerstner - fra salgssiden. Men størstedelen af hendes karriere var foregået i AT&T - et tidligere telemonopol, der havde klaret liberaliseringen skidt. Gerstner kom fra den mest konkurrenceprægede verden af alle - en verden, hvor kunden er kongen. Konsumentbranchen.
Det største offer for fyringen af Carly Fiorina er Hewlett-Packard. Vinderen er IBM, der støt og roligt følger den fastlagte succes-kurs, så kunderne ved, hvad der er i vente. HP's kunder står endnu en gang med begge ben plantet i usikkerhedens lejr.
Kilder: IDG News Service,
Wall Street Journal, Cnet
