Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
sprogteknologi: Nok kan det være klogt at undlade at være pionerer på teknologier, men det gælder ikke for sprogteknologi.
Ikke kun politikerne skal klandres for deres manglende engagement i dansk sprogteknologi. Erhvervslivet er heller ikke risikovilligt nok. Sådan lyder det fra et af de få danske firmaer, der arbejder med dansk sprogteknologi, Prolog Development Center.
- Erhvervslivet er bange for negativ omtale og vil derfor ikke være de første til at kaste sig ud i denne nye teknologi, siger Jens Otto Kjærum, der har ansvaret for forretningsudvikling hos Prolog Development Center.
- Sker der ikke en satsning inden for de næste to-tre år, risikerer vi ikke alene, at vi skal tale engelsk til vore apparater og servicetjenester, men også at dansk erhvervsliv i stort omfang vil gå glip af den effektiviseringsgevinst, som ligger i automatiseringen af diverse serviceydelser, tilføjer Jens Otto Kjærum.
Som bevis for, at det talte ord er validt til interaktion med elektronik, nævner han de nye joint-strike figthers - de nye kampfly. Her anvendes et taleinterface til at styre visse funktioner.
- Men der kører allerede i dag mange lavpraktiske løsninger, der har bevist deres værdi, siger Jens Otto Kjærum.
Blandt dem, som Prolog selv har udviklet, nævner han en løsning med talegenkendelse og syntetisk tale til feriekonto-området. Løsningen, der har kørt i halvandet år, kan give svar på de oftest stillede spørgsmål.
- Vi har spurgt sagsbehandlerne, om løsningen har vakt irritation blandt dem, som ringer ind med spørgsmål til feriekontoen og fik svaret nej. Det er jo næsten den bedste ros, man kan få, siger Jens Otto Kjærum, som finder det fornuftigt nok, at erhvervslivet ikke ønsker at være pionerer inden for teknologier som databaser, datamining, video med videre.
- Men netop med hensyn til sprogteknologi løber vi i Danmark en stor risiko ved at ligge i baghjulet og afvente udviklingen. Udviklingen vil sandsynligvis køre forbi et lille sprogområde som Danmark, siger Jens Otto Kjærum.
Ifølge ham er Danmark endnu privilegeret, fordi de store leverandører af sprogteknologiske løsninger - IBM, Philips og Nuance - understøtter dansk
- Men hvis der ikke kommer mere gang i de taleteknologiske løsninger inden for de næste år, kan man frygte at næste generation af talegenkendere ikke kommer til at understøtte dansk, simpelthen fordi der ikke er tilstrækkelig forretning i det, siger Prolog-chefen.
Jens Otto Kjærum peger på, at det problem allerede er opstået for talesyntesen - altså tekst-til-tale.
- Samtidig har den danskproducerede, offentligt støttede talesyntese fra Speech-Ware lidt en krank skæbne og har ikke udviklet sig til den kvalitet, der kræves af en moderne løsning, siger Jens Otto Kjærum med henvisning til, at selskabet er lukket af ejerkredsen, der var domineret af TDC. Produktet sælges dog fortsat.
Billedtekst:
interaktion: - Der er ingen tvivl om, at talegrænseflader vil blive en meget vigtig måde for mennesker at interagere med maskiner og servicetjenester på, siger Jens Otto Kjærum, der har ansvaret for forretningsudvikling hos Prolog Development Center.
Foto: Torben Klint
Boks:
sprogteknologiens elementer
Sprogteknologi består af fire hovedelementer:
1: Syntetisk tale. Det er særligt software, der gør det muligt for computeren at omforme tekst til "tale", der presses ud igennem højttalerne.
2: Talegenkendelse. Software som får computeren til at genkende de ord, der siges til mikrofonen, så de kan oversættes til tekst, hvad enten det er diktat eller kommandoer.
3: Oversættelse til og fra et sprog. Det er software, der ud fra ord, grammatik og sammenhænge oversætter.
4: Grammatikmodul. Softwaren bruges til grammatikkontrol i tekstbehandlingsprogrammer samt til støtte for søgeprogrammer.
