Fra Formel 1 til America's Cup

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. november 2004.


SPORTSTEKNOLOGI: America's Cup er blevet højteknologisk. Et af holdene har Oracle og BMW som sponsorer
og nyder nu godt af opfindelser fra racerbanerne.

Der skete en teknologioverførsel fra Formel 1 til Oracles 24 meter lange kapsejladsbåd, da BMW kom om bord som medsponsor. Skipper, taktiker og visse andre på BMW Oracle-teamet får nu vigtige data præsenteret online på en virtuel skærm, som solbrillerne skaber foran ansigtet.
Konceptet blev oprindeligt udviklet til BMW's Formel 1-kører Ralf Schumachers hjelm. Nu skal teknologien hjælpe team BMW Oracle til at kvalificere sig til det mest prestigefyldte matchrace af alle, America's Cup, i 2007. Her skal vinderen fra 2003 konfronteres med den udfordrer, man allerede er i gang med at finde.
Fordelen for besætningen er, at den midt i kampens hede slipper for at skulle orientere sig via de få fladskærme, der placeret på strategiske steder informerer om vindhastighed, vindretning, kurs, fart og meget andet.

Letvægtsdesign
BMW, der tidligere først og fremmest har satset på Formel 1 og golf, har nu kapsejlads som det tredje ben. Og computerteknologi på båden er ikke det eneste, firmaet kan bidrage med. BMW's designfolk er på plads i computercentret i San Francisco, hvor den perfekte båd til kapsejladsen i 2007 skal konstrueres.
- Både Formel 1 og America's Cup handler om letvægt. For os er det den ultimative udfordring, sagde professor, dr. Raymond Freymann, der står i spidsen for BMW's forsknings- og teknologidivision, på et pressemøde i Valencia i Spanien i oktober. Mødet fandt sted op til en af de kapsejladsserier, der afgør, hvilken båd der i 2007 skal udfordre 2003-vinderen, schweiziske Alinghi. For første gang blev der brugt en traditionel kapsejlads i modsætning til et matchrace, hvor kun to både kappes. Otte både deltog, inklusive Alinghi.
Båden, som BMW Oracle-teamet sejler i nu, blev brugt under America's Cup i 2003. To nye både skal bygges op til 2007, og de skal opfylde mange krav.

Hård sø
Den nye bådmodel skal egne sig til farvandet ved Valencia. Alle foreløbige målinger viser, at der er tale om hårdere sø end ved tilsvarende vind- og strømforhold, hvor America's Cup ellers har været sejlet. Det betyder, at der skal mere vægt agterud.
Båden skal naturligvis også være "den bedste båd, der nogensinde er konstrueret".
Skroget på den båd, som BMW-teamet bruger nu, vejer fire tons og kølen 20 tons. Storsejlet er på 215 kvadratmeter, og den største spiler - det tynde, ballonagtige forsejl, der bruges, når vinden kommer bagfra - er på 500 kvadratmeter. Til sammenligning fylder en håndboldbane 800 kvadratmeter.
Under en sejlads skal sejlenes overflade normalt være så stor som muligt i forhold til vejrforholdene, men ikke så stor, at
båden blot lægges ned, fordi tyngden i skrog og køl ikke udgør modvægt nok. Samtidig skal vægten af skrog og køl være så lav som mulig.
Computer uden svar
Umiddelbart lyder det som en opgave for en supercomputer forsynet med alverdens algoritmer omkring materialer, vind, vejr, strøm med videre. Ind med de mange faktorer, ud med det perfekte design.

Sådan er det imidlertid ikke.
- Ingen computer i verden kan hjælpe os med at optimere ud fra de tre afgørende
faktorer: bevægelsen gennem luften, bevægelsen gennem vandet, og bevægelsen igennem områderne, hvor luft og vand brydes, lød meldingen fra BMW Oracle-lejren i Valencia.
- Vores mål er at tage vægt fra den del af skroget, der er over vandlinien, til kølen. At båden kan sejle mere opret, er vores ultimative vision, siger professor Freymann.
Han refererer til det forhold, at farten hæmmes, når sejlene tvinger bådens skrog for langt ned.
Ud over computerne med CAD-software (Computer Aided Design) gløder andre computere med analyse på analyse blandt andet baseret på de enorme mængder af data, der registreres i Oracles 9i-database under kapsejladser og forsøgssejladser præget af eksperimenter.
Når design og konstruktion er fuldendt, kommer turen til optimering, og der findes ingen standarder at lægge sig op mod i modsætning til forholdene omkring

Formel 1.
Den dag, hvor startskuddet lyder, er der kun en ting tilbage. At have rette folk om bord - folk, der træffer de rette beslutninger på rette tid.
Det gjorde BMW Oracle-holdet ikke den dag. En fejl blev begået, og båden måtte tage en 360 graders vending. Forsinkelsen kostede for dyrt, for sekunderne tæller. I den klassiske America's Cups matchrace er der i gennemsnit 18 sekunder mellem de to både efter 18 miles - knap 30 kilometer.

Billedtekst:
Team BMW Oracle arbejder på at blive den udfordrer, der skal tage kampen op mod vinderen af America's Cup i 2003, schweiziske Alinghi (til venstre). Håbet næres af, at BMW Oracle har vundet flere gange over Alinghi, dog ikke ved de seneste kapsejladser ved Valencia.

Boks:
America's cup
America's Cup er en af verdens mest prestigefyldte sejlsportskonkurrencer. Siden den første konkurrence i 1851 har den forsvarende mester og en udfordrer 30 gange dystet om cuppens imposante trofæ. I juni 2007 skal den 32. konkurrence stå mellem
vinderen fra 2003, schweiziske Team Alinghi, og en udfordrer, som findes gennem en række konkurrencer i april-juni 2007. I mellemtiden dyster mesteren
og de udfordrende både i forskellige sejladser,
der både fungerer som øvelsessejladser og ventes at få betydning for bådenes indledende placeringer, når den endelige udfordrer skal findes i 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere