Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. november 2004.
Antallet af tabuer i Danmark nærmer sig nul. Ingen piver for eksempel over, at TDC pusher hård porno ud i de små hjem efter midnat som en del af kabeltv-basispakken. I kirken kimer mobiltelefonen rask væk, og dobbeltmoral er blevet dobbelt så god som moral. Vi danskere er snart så tolerante, at ordet ligeglade er mere rammende.
Helt anderledes er det i USA, hvor hele bølgen af politisk korrekthed har øget antallet af tabuer, omend der intet nyt er i, at Janet Jacksons ene brystvorte kunne give moralens vogtere dobbeltsidig kvababbelse.
Et af de nyere, store tabuer i USA er imidlertid offshore outsourcing af videnarbejde. IBM var blandt de første, der for alvor fik varmet rygstykkerne, da der sivede fortrolige planer ud om at nedlægge et stort antal amerikanske videnarbejdspladser for i stedet at bygge kraftigt op i lavtlønslande. Verdens største it-selskab har derfor siden haft travlt med at fortælle, hvor mange nye arbejdspladser man også vil oprette i USA.
IBM ville imidlertid ikke gøre andet, end hvad alle andre i branchen og i andre brancher var i fuld gang med. Antallet af videnjob i USA er faldet, mens udviklingscenter på udviklingscenter er åbnet først i Indien, senere i Kina og Østeuropa. Vi kender alle årsagen: Et flot udbud af højtuddannede til lav løn og en høj metodemodenhed.
I USA bringer offshore outsourcing sindene i kog, og ord som upatriotisk og anti-amerikansk bruges til at sværte de involverede firmaer. En vittighedstegning på www.computerworld.com giver faktisk et godt billede af stemningen. En mand i cottoncoat, hat og mørke briller banker en mørk aften på en pansret dør med et lille glughul. "I'm here for the offshore outsourcing discussion", hvisker han, mens han nervøst kigger sig omkring.
Anderledes er det herhjemme. Ingen hidser sig op over, at Danfoss lægger en stor SAP-implementeringsopgave i Indien. Selv da Microsoft valgte at flytte vedligeholdelsen af det ærkedanske økonomisystem Axapta fra Vedbæk til Ukraine, blev det udlagt som en succeshistorie. Det var jo en ordre på 50 millioner kroner til et dansk firma, der godt nok kun har 20 ansatte herhjemme, men 130 på lave lønninger i Ukraine.
Bristede forventninger til Microsofts hyppigt højt besungne udviklingsengagement i Danmark var der ingen, der talte om. På dagen, hvor Microsoft overtog Navision i sensommeren 2002, havde det danske selskab 384 udviklere. Siden er der ansat cirka 60. Tallet er ikke imponerende set i sammenhæng med, at Microsoft i mellemtiden har opbygget et udviklingscenter i Indien med 1.500 ansatte. Den nye bygning, som det indiske center i denne uge er flyttet ind i, er dimensioneret til 3.000, fortæller avisen Wall Street Journal.
Til den, der kan hidse sig op over Microsofts begrænsede satsning i Vedbæk og store satsning i lavtlønslande, har jeg et koldt brusebad. I Danmark uddannes kun godt 150 dataloger om året, og de forslår som en skrædder i helvede. I dag som i går. For Microsoft og for alle andre. Det er altså ikke blot et spørgsmål om høje danske lønninger.
Måske er vi danskere alligevel ikke ligeglade med, at "danske" videnarbejdspladser oprettes i andre lande. Vi erkender blot nødvendigheden deraf. Oveni kan vi lune os ved, at det gør godt andre steder.
En mand som Bill Gates fortæller godt nok vores statsminister, at vi skal satse på at tiltrække kloge hoveder fra udlandet. Men hvor mange rigtig kloge hoveder lader sig friste af vores skat, vejr og sprog, når et land som Canada lokker?
Jeg er altså lidt sortsynet. Andre fortæller mig, at vi skal leve af innovation, af værditilvækst, af arbejdsmarkedets store fleksibilitet, af at vi er nogle af verdens bedste til at udnytte andres teknologi - men er det nok?
Som pessimist har jeg dog en stor trøst. Det går sjældent helt så slemt, som jeg frygter.
