Når it betyder knald eller fald

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. november 2004.


Lego, Carlsberg i Sverige og verdens næststørste it-selskab Hewlett-Packard er i samme båd, og den tager vand ind. Der arbejdes på højtryk ved pumperne, men farten er hæmmet. De tre koncerner har problemer med deres leverancer til markedet, og det koster på bundlinien.
Skimmer man de artikler, der er skrevet om problemerne, går to ting igen. For det første navnet SAP - den store tyske softwareleverandør. For det andet ordene Supply Chain Management (SCM) - altså systemet, der skal sikre en smidig, rettidig informationsudveksling i forsyningskæden.
HP's topchef Carly Fiorina siger, at problemerne har kostet koncernen omkring 2,4 milliarder kroner i omsætning. I Lego-sagen er hørt omsætningstab på 200 millioner. Hos Carlsberg? Et ventet overskud i Sverige på 150 millioner kroner i 2004 ender med et underskud. Manglende tapningskapacitet tæller dog også med.
Omtalen har garanteret sat spekulationer i gang i direktionslokalerne, der hvor der bruges SAP. Det er stort set over hele linien i den allertungeste ende af erhvervslivet.
- Kan problemet ramme os?

Risikoanalyse
Direktionen beder it-direktøren om en vurdering. En risikoanalyse med udgangspunkt i SAP-systemet.
Ser man nærmere på problemerne i de danske firmaer, ligger de imidlertid andre steder. Som Computerworld tidligere har berettet, var det største problem hos Lego, at man havde undervurderet behovet for uddannelse af de medarbejdere, der fodrer systemet med data. Hvor der tidligere lå et sikkerhedsnet i form af manuelle tjek, som fangede fejl og upræcise angivelser, slår dårlig datakvalitet nu direkte igennem. Men også for stor en udskiftning af de involverede chefer blev kritisk.
Hos Carlsberg ligger problemet i den integrationssoftware, der forbinder SAP's SCM-system med et lagersystem af anden æt. Et system, der blev fastholdt, selv om der på sin vis er tale om dobbeltkonfekt.
Da jeg begyndte at kime rundt til kyndige konsulenthuse for at finde hoved og hale på "skandalerne", dukkede integrationssoftwaren frem mange gange. Ofte som kilder til de problemer, der af ledelsen udadtil tilskrives virksomhedspakker, det være sig fra SAP, Oracle eller en helt tredje.
Integrationssoftwaren, som udvikles ved hjælp af såkaldte middleware-værkøjer, kan for eksempel volde problemer i starten, fordi koden ikke er testet godt nok, men også undervejs, hvis der skiftes softwareversion i den ene eller den anden ende.
Der var dog også konsulenter, som pegede på overambitiøse direktioner som problemet. Man satser på den allermest forkromede løsning og ender i kaos.

Økonomi er barnemad
Hvad jeg hæftede mig mest ved, var dog imidlertid en helt anden sag. At implementere et økonomisystem er barnemad ved siden af at implementere et supply chain-system. Forskellen i konsekvenser, hvis noget går galt, er himmelvid. Er debitorsystemet gået i koks, varer det måske en uge længere før fakturaen kan sendes ud. Er supply chain-systemet gået i koks, rammes selve produktionen eller leverancen. Salget rammes.
Der er tilmed alle muligheder for, at det går galt. Her er man nemlig ikke alene oppe mod kompleks it, men også mod stærke naturkræfter - chefernes territorialfornemmelser. Forsyningskæden går på tværs af nærmest nagelfaste territorier, projekter og "kæledyrsprojekter", det være sig et særligt it-system eller en særlig favoritgruppe. Enhver der har tilbragt blot et par år på de bonede gulve ved, hvor trange kår sund fornuft kan have, når en chef føler sig truet på territoriet. Det kalder dinosaur-hjernen frem - urinstinkterne.
Men lad os nu bare sige, at mennesket lever op til sit ry som verdens mest intelligente skabning, og derfor kan abstrahere fra territorialtænkning.
Well, så venter der endnu en skuffelse lige om hjørnet. Bedst som alle tror, at nu er forsyningssystemet på plads, og nu skal vi høste besparelsen på det tocifrede millionbeløb årligt, kommer de dårlige nyheder. Produktiviteten er faldet.
Naturligvis. Men efter tre til seks måneder er trængslerne forbi. Nye vaner er indlært, og uhensigtsmæssigheder i systemet fjernet. Forhåbentlig.

PS: Før nogen spørger, om jeg er på SAP's lønningsliste, vil jeg lige melde klart ud. Som jeg ser det, er ERP-pakker efterhånden modnet. De kan bringe en fra punkt til punkt, når man ved, hvor man vil hen. Lige som en bil, hvad enten det er en Lada eller en Rolls Royce. Den kritiske faktor er chaufføren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere