Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. november 2004.
Danmark står i dag godt på bredbåndsfronten, men i Japan, Sydkorea og USA ses langt mere ambitiøse programmer. Landets
konkurrencedygtighed kan komme i fare, siger teleanalytiker.
Tiden rinder så småt ud for Giga-manden Finn Helmers drøm om at sætte Danmark på verdenskortet som den første nation i verden, der giver hver eneste hustand en 10 gigabit-forbindelse.
Udviklingen i flere andre lande sker med stormskridt. Teleselskaber i Japan og andre asiatiske lande leverer således allerede 100 megabit-forbindelser til hjemmene. I USA ses planer om både et 540 megabit net og et 1 gigabit net. Det er kun et spørgsmål om tid og teknologi, inden ambitionerne når de 10 gigabit.
- Jeg taler for næsten døve øren, siger Finn Helmer, der stod i spidsen for den danske chip-succes Giga, som Intel købte for omkring 11 mia. kr.
Finn Helmer har talt - nogle siger "prædiket" - for giganettet igennem flere år. Ifølge ham vil et sådant pionerprojekt give det danske samfund enorme fordele. Det kan give grundlag for etableringen af en nicheindustri, tiltrække kapital og gøre Danmark endnu mere tiltrækkende som testmarked for alverdens avancerede tilbud til forbrugere. Dermed vil Danmark stå langt bedre i en tid, hvor også videnarbejde sendes til lavtlønslande.
Teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan er blandt de få, der åbent støtter Finn Helmers vision. Nok er Danmark på nuværende tidspunkt godt hjulpet på bredbåndsområdet, men Torben Rune ser problemer i fremtiden. Han mener blandt andet, at TDC's Henning Dyremose tager fejl, når han påstår, at kobbernettet har kapacitet nok i hvert fald til de næste otte-ti år.
Inderligt forældet
- Der kan nu køres otte megabit på kobberet, og med nyere teknologi kan der på et tidspunt klares 30 megabit over kortere afstande. Men når de otte-ti år er gået, står vi med en teknologi, der er inderligt forældet, siger Torben Rune og fortsætter:
- Så kommer Danmark til at stå i en situation, hvor vi meget hurtigt ekspederes ned i en totalt ukonkurrencedygtig situation - og det bliver altså ikke alene på arbejdskraft, men også viden.
Torben Rune peger dog på, at bredbåndsinitiativer fra forsyningsværker, amter og kommuner giver løfter for fremtiden. Over hele landet sørger en eller flere af disse aktører for at få fiberkabler i jorden, når der alligevel skal graves, hvadenten det er til el, vand eller kloakker.
Finn Helmer selv lader sig heller ikke slå ud af de "døve øren". Visse har vist interesse for projektet, og han nævner antenneforeninger og boligblokke som eksempler herpå.
Et barns tid
- Går alt vel, vil det første net til en afgrænset gruppe være en realitet om ni måneder.
Teknologien udvikles af syv-otte af de ingeniører, der var med til at udvikle Gigas 10 gigabit optiske chip - den første i verden.
- Der er tale om et minimal-sytem. Vi skruer det sammen efter de forhåndenværende søms princip. Al elektronikken eksisterer i dag, men er stadig dyr. Det forhold vil dog ændre sig. Når først fibrene er i jorden, kan resten laves for rimelige penge, siger Finn Helmer.
Han tilføjer, at skridtet fra minimal-systemet til et landsdækkende er lille, for man skal blot kopiere.
- Men når jeg ser alle de ingeniører, der siger, at kunderne aldrig får brug for 10 gigabit-forbindelser, så græder jeg næsten. Et 10 gigabit-forbindelse til alle husstande koster stort set det samme som en 15 megabit-forbindelse. Nettet skal aldrig opgraderes, og afskrivningstiden er kun 10 år, siger Finn Helmer, som skønner at den samlede investering vil ligge på 35 milliarder kroner.
- Jeg bliver skældt ud for at være en teknologifreak, men det samme hørte jeg i Giga. Ingeniørerne skal ikke bekymre sig. Humanisterne skal nok sørge for, at der bliver brug for kapaciteten, tilføjer Helmer.
Hønen og ægget
En af landets eksperter inden for telekommunikation, ingeniøren Allan Fischer-Madsen, partner i konsulenthuset Devoteam Fischer & Lorenz, skønner, at det vil vare omkring 20 år, før den enkelte husstand for alvor vil kunne udnytte en 10 gigabit-forbindelse.
- Men den vil sætte skub i udviklingen, siger han, der karakteriserer udviklingen som en klassisk høne/æg-diskussion. Er kapaciteten der, er der en stor sandsynlighed for, at behovet for den opstår.
Allan Fischer-Madsen henviser til satsningerne i Japan, Sydkorea og de øvrige asiatiske lande.
- I Europa ser jeg ikke samme satsning. Men Finn Helmer prøver at få Danmark i gang med den, siger Allan Fischer-Madsen.
At initiativet kunne bevirke etableringen af en dansk industri på området, afviser han ikke.
- Vi har set det før. Da høreapparater blev gjort til et statsbetalt gode opstod en dansk høreapparatindustri, der stadig gør os til verdensspillere. Lidt i samme retning ser vi på vindmølleområdet, siger Allan Fischer-Madsen.
Rammebetingelser
Men han er imod, at staten skal punge ud med de mange milliarder, som giganettet koster.
- Jeg vil ikke slå til lyd for et statsligt infrastrukturselskab. I stedet er der behov for gode rammebetingelser, der skubber på, så de med de lange penge - de tålmodige penge - går ind i investeringerne. Det kan være pensionskasserne og elselskaberne, siger Allan Fischer-Madsen.
Billedtekst:
- Hvis man ikke satser, så kommer vi i en situation, hvor Danmark meget hurtig ekspederes ned i en total ukonkurrencedygtig situation, siger teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.
Foto: Torben Klint
Billedtekst:
- I Japan og Sydkorea har man truffet en beslutning om en teknologisk satsning i håb om at der kommer "planter" op af jorden bagefter. I Europa ser jeg ikke samme satsning. Men Finn Helmer prøver at få Danmark i gang med den, siger Allan Fischer-Madsen, partner i konsulenthuset Devoteam Fischer og Lorenz.
Foto: Torben Klint
Boks:
El-selskaberne rykker
175.000 husstande i Midt- og Vestjylland vil i løbet af de kommende år få den slags fiberforbindelse, som Finn Helmer er fortaler for, nemlig hvad der kaldes singlemode. Med et optisk singlemode-fiber kan hver af de hundrede farver, som fiberet kan transmittere, bære 10 gigabit. Der findes også en ældre teknologi, multimode, men den klarer "kun" nogle hundrede megabit over større afstande.
Bag nedlæggelsen af fiberkablerne i Midt- og Vestjylland står det nystiftede selskab Midt-Vest Bredbånd, som 10 energiselskaber står bag. Planen er imidlertid "kun" at give 10 megabit-forbindelser, men det er for eksempel nok til at få den lejede film direkte fra nettet til tv'apparatet.
- Og når først vi har etableret nettet, kan vi godt skrue op for kapaciteten, siger Svend Erik Jensen, der netop er tiltrådt som administrende direktør for Midt-Vest Bredbånd.
Svend Erik Jensen, der tidligere stod i spidsen for opbygningen af teleselskabet World Online i Norden, har ikke haft kontakt med Finn Helmer endnu, men vil gerne høre nærmere.
At der kan skrues op for kapaciteten hænger sammen med, at elektronikken, der sættes i enden af fibrene, bestemmer hastigheden. Afgørende for den høje hastighed er imidlertid også, at hvert hjem skal have sit eget fiber gravet ind til boligen. Det nytter ikke blot at dele adgangen til én fiberforbindelse.
Initiativet i midt-vest er blot det sidste af mange, som elværker landet over er i gang med. Ifølge teleanalytiker Torben Rune fra Netplan satser næsten alle på singlemode-fiber og ikke den ældre multimode, der har begrænset kapacitet. Men visse bruger multimode de sidste få hundrede meter ind til bygningerne. Her vil det aldrig blive muligt at få 10 Gbit frem.
I et land som Danmark udgør omkostningerne ved at få gravet fibre ned langt den største udgift. Multimodefibre er endnu en smule billigere end singlemode, men forskellen mindskes støt.
- Tidligere var der en prisforskel på faktor 10 ved samme hastighed. Nu er faktoren på halvanden til to, siger Torben Rune.
