Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. november 2004.
Hvad skal vi leve af? Hvordan kan vi fremover finansiere vores velfærdssamfund, spørger EU's stats- og regeringschefer hinanden om i disse dage i Bruxelles. Wim Kok, tidligere hollandsk regeringschef, der leder en EU-ekspertgruppe fremlagde i går en deprimerende statusrapport, der dokumenterer, at EU ikke er i færd med at indhente forbilledet USA, men at vi sakker yderligere bagud inden for forskning, udvikling og produktivitet. Der er tale om en art midtvejsevaluering i forbindelse med det berømte Lissabon-topmøde i 2000, hvor europæerne lovede hinanden at anvende tre procent af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling inden 2010. Sammen med en række andre initiativer skulle det betyde, at vores geografiske område ville blive det mest fremstående.
Imidlertid nåede vi ikke længere end til at formulere målene. Vi har undladt at handle, og især i store lande syd for grænsen er stive og ufleksible arbejdsmarkeder en betydelig barriere for væksten, uanset hvor meget vi forsker.
Herhjemme er der sket noget. Vores statsminister Anders Fogh Rasmussen har været i Fjernøsten og er blevet forskrækket over, hvad han så. En verdensdel, der er ophørt med at efterligne og kopiere, men i stigende omfang vil tage teten. I Indien, i Kina, i Sydkorea bliver der uddannet de "rigtige" ph.d'er i størrelsesordner, som er helt umulige at konkurrere med. Uanset hvad vi gør, uanset at statsministeren som en konsekvens af globaliseringens rå virkelighed nu ønsker, at EU skal fordoble forsknings- og udviklingsprojektet, er det ikke nok. Det handler ikke længere kun om lav pris. De har langt flere veluddannede end os, som tilmed er dygtigere og arbejder hårdere. Og selvfølgelig kan de selv tage initiativer og skabe gode forretninger. Tag Lenovo Computer fra det kommunistiske Kina, som helt enestående har indbygget styresystemet Linux i en chip, hvilket gør pc'en lynhurtig. De er allerede i Europa.
En fremtid, hvor vores personlige computere skal versioneres til engelsk fra kinesisk eller hindi, er næppe ren science fiction. Derfor burde Wim Kok i sin midtvejsevaluering fjerne noget af fokus fra USA og skæve langt mod øst. For det er her, det sner fra nu af.
Når vi taler outsourcing i dag, er det ikke kun help desk og vedligehold, der bliver fjernet. Det er udviklingsafdelingerne. Det er spil til et mål. Så hvad skal vi gribe og gøre i?
Der er ingen tvivl om, at det øgede politiske fokus på forskning og uddannelse er helt nødvendigt. Ikke som løsningen på vores problem, men som en forudsætning.
Dernæst skal vi spørge os selv, hvor det er, at vi i lille Dannevang med både jantelov og selvtilstrækkelighed adskiller os på den gode måde fra så mange af de andre. Vi er hverken klogere eller dygtigere. Men til gengæld stiller vi måske lidt flere spørgsmål. Er lidt mere kritiske. Diskuterer ihærdigt på tværs af hierarki. Finder os i mindre. Og finder en løsning og en anden vej.
