Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. oktober 2004.
Rigspolitiets it-sektion er ved at opruste gennem flere og bedre uddannede folk.
job
Rigspolitiet er løbet ind i et luksusproblem i forbindelse med opnormeringen af den særlige it-enhed, der har fokus på efterforskning af it-kriminalitet.
- Vi har brug for tre civile it-folk med høj it-ekspertise, men vi har fået 270 ansøgninger, siger kriminalkommissær Ronald Pedersen, der er leder af Rigspolitiets it-sektion.
I dag har sektionen 23 ansatte, men fordi flere og flere bryder loven ved tasterne, har den fået en pose penge til at ansætte 12 nye medarbejdere. Foruden civile it-folk sætter Rigspolitiet også flere politifolk og kontorfolk ind i kampen mod it-kriminalitet.
Der er også fuld gang i vi dereuddannelsen på sikkerhedsfronten. Fire ansatte har netop været på kursus hos IBM om, hvordan hackere arbejder, når de vil bryde ind i it-systemerne, oplyser Ronald Pedersen.
Kurset hos IBM var gratis, og det blev afviklet i forbindelse med, at IBM's britiske ekspert på området "etisk hackning" Guy Denton sammen med en kollega holdt flere kurser herhjemme.
Ronald Pedersen sender også sine medarbejdere på kurser i udlandet.
- Vi samarbejder på tværs af grænserne blandt andet i form af uddannelser hos Interpol og Europol, fortæller kriminalkommissæren.