Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.
To nyheder har i denne uge skurret mod hinanden. Den ene er historien i ugebrevet A4 om, at udflytning af arbejdspladser truer 375.000 danske ufaglærte arbejderes fremtid. Den anden er Ligningsrådets advarsel mod skattefrit bredbånd, som angiveligt koster staten milliarder af kroner i tabte indtægter.
Lad os se på den første: Ud over mellemlederne, der ligner en presset faggruppe, finder Rambøll Management, der har gennemført undersøgelsen om fremtidens arbejdsmarked for A4 og DR, at især ufaglærte servicemedarbejdere, salgsfolk og kundebetjenere er i farezonen i en verden, der ved hjælp af it kan flytte opgaver jorden rundt. Også ufaglærte i procesindustrien, herunder slagteriarbejdere, er udsatte.
Hvilket bringer os til den anden nyhed: Netop slagteriarbejderne anvender Pernille Rosenkrantz-Theil, medlem af folketinget for Enhedslisten, som eksempel på en medarbejdergruppe, der ikke har brug for en skattebegunstiget ADSL-forbindelse og kræver sammen med Socialdemokraterne skatteminister Kristian Jensen i samråd for at anerkende bredbånd som et simpelt personalegode, der skal beskattes som almindelig løn. Enhedslisten og Socialdemokraterne bakkes op af Ligningsrådets (rådet er landets øverste skattemyndighed) formand, Niels Winther-Sørensen, som til Politiken personligt vurderer, at der er et problem.
Hvorfor i alverden skal slagteriarbejderen ikke have en begunstiget ADSL-forbindelse? Han skal også være medlem af det moderne samfund og bruge it i sin hverdag. Ellers kommer han for alvor på B-holdet. Desuden kræver loven, at han som arbejdsløs skal lægge sit cv ind på Arbejdsformidlingens hjemmeside og opdatere det hver tiende uge.
Den fælles forargelse demonstrerer helt uhyggeligt, at sålen fra de meget små sko er i stand til at skygge for et grundlæggende og langt mere alvorligt problem, som Rambøll Managements undersøgelse dokumenterer: At den internationale konkurrence gør det stadigt vanskeligere for flere at få og fastholde job - hvad enten de skærer svin op, har det bedst med at smile som Sonofon-piger i telefonen, er pressede mellemledere i stadigt fladere organisationer eller blot har taget en universitetsuddannelse i tidens forkerte tern. Her afregner en gennemdigitaliseret verden kontant og ubarmhjertigt: Først arbejdsløshed og så en - desværre - stigende risiko for langtidsledighed.
Et værn mod lediggang og en minimal forsikring af velfærden er at have adgang til det digitale netværkssamfund, der allerede formulerer reglerne for morgendagens arbejdsmarked. Eller sagt på en anden måde - Danmark har en strategisk, nationaløkonomisk interesse i at så mange så muligt anvender og manøvrerer på nettet. Det kræver i dag en bredbåndsadgang. Arbejdstagerne skal vel ikke kun slikke på bagsiden af medaljen. Pointen er, at de også skal have mulighed for at udnytte fordelene ved teknologiens ny verdensorden. Måske fik en af dem en idé, som vi alle kunne nyde godt af. Måske kan en beholde sit job. Måske en anden kan skabe et nyt. Men den slags overvejelser kræver naturligvis, at man ikke anvender linealer, der tilhører fortidens industrisamfund.
