Når talentet privatiseres

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. september 2004.


Københavns Kommunes it-chef, Jimmy Kevin Pedersen, har fået nyt job. Han er blevet direktør i Fujitsu for det kommunale område. Han er det kun andet prægnante eksempel på en tendens, hvor markante offentlige it-profiler bliver hentet ind til store stillinger i det private. Sidste år blev direktør i Økonomistyrelsen Anders Nørskov headhuntet af Microsoft til en stilling som strategisk sparringspartner. Selskabet ønsker at få foden bedre inden for i den offentlige sektor og ansatte Nørskov for på et overordnet niveau at forstå, hvordan det offentlige arbejder.
Sammen med finanssektoren trækker den offentlige sektor tidens it-investeringer, hvorfor it-branchens aktører kæmper for at begribe og indtage en verden, der traditionelt er blevet afskrevet som støvet, bureaukratisk og tilbagestående. Microsoft og Fujitsu henter topfolk, NNIT knytter kommunaldirektørerne til sig med e-government university, og it-branchen en masse er gået ind i jagten på en ny generation af dygtige talenter, som har følt sig tiltrukket af udfordrende jobs i stat, kommuner og påsygehuse med spændende digitaliseringsprojekter og under hastig forandring. I roller som konsulenter og projektledere bliver det derfor i et vist omfang tidligere offentligt ansatte, der nu i privat regi kommer til at reformere arbejdsgange og organisation for deres tidligere kolleger.
Leverandørene, der vil ind på det offentlige marked - det vil sige alle de store med undtagelse af CSC og KMD, som dominerer i forvejen - råder ikke selv over de kompetencer, der er nødvendige for på detailplan at arbejde med og forstå organisation. De erfaringer, de inside informationer og dermed den troværdighed må de hente fra deres kommende kunder.
Det er en glæde, at der på denne måde bliver skabt private arbejdspladser. Og at den offentlige sektor automatisk - om end blot for en stund - helt automatisk bliver mindre. Der forestår imidlertid en ikke ubetydelig risiko for, at mens leverandørerne bliver klædt på med de bedste folk på markedet, bliver den offentlige sektor klædt af. Oven i købet siver den kommunale og statslige talentmasse synkront med, at stjernegenerationen fra '68, der har siddet solidt på topposterne, går på pension. Et ledelses- og kompetencemæssigt vakuum kan blive resultatet. Og lige pludseligt kan den kvalificerede og kompetente dialog mellem privat leverandør og offentlig kunde, der møjsommeligt er blevet bygget op gennem de seneste år, blive udhulet. Den situation ligner lige nu den største udfordring for ambitionen om at digitalisere Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere