Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.
Når det nye IT-Universitet officielt åbner på fredag, markerer det rektor Mads Toftes forvandling fra teoretisk forsker til praktiker. Faktisk har det mindet om eksperimentel videnskab at fuldføre projektet, mener han.
På næste fredag, den 3. september, foretager prins Joachim den officielle åbning af det nye IT-Universitet i Ørestaden. Dermed fuldføres den nye universitetsrektors, Mads Toftes første store opgave: Han har været med, fra den nye bygning blot var en ide og et stykke bar mark på Amager Fælled. Dermed er det nye flagskib for it-uddannelserne i Østdanmark den foreløbige forvandling fra forsker inden for et af datalogiens mere "langhårede" områder.
Mads Tofte blev midt i 80'erne kendt som forsker i såkaldt funktionel programmering, og han var blandt andet med til at definere programmeringssproget Standard ML.
- For mig er forskellen fra at være forsker og til min nuværende rolle som leder ikke så stor. Da jeg var forsker, beskæftigede jeg mig med vilde og vanvittige ting: Store forskningsprojekter med vidtrækkende mål, men det lå os meget på sinde, at forskningen ikke blot skulle være teori, men skulle kunne finde praktisk anvendelse, siger Mads Tofte.
Overbevisningen om, at resultaterne af forskningen kunne blive løsningen på praktiske problemer fik i slutningen af 90'erne Mads Tofte til, sammen med fem andre forskere, at etablere selskabet Hafnium, der lavede år2000-software. Her blev han direktør, og det var noget af en øjenåbner for ham.
- Til min overraskelse fandt jeg ud af, at det er udfordrende og svære ledelsesopgaver at skabe rammer, der får folk til at arbejde bedre sammen og opnå bedre resultater, end vi kunne have opnået enkeltvis. Og jeg syntes også, at det var sjovt, siger han.
Fra bar mark
Denne opdagelse førte til, at han blev institutbestyrer på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, og kort efter sagde han ja til at blive direktør før den nye IT-højskole. Dette indebar, at han skulle få det nye uddannelsessted op at stå i tidligere kontorlokaler i det københavnske nordvest-kvarter på fem måneder hen over sommeren i 1999.
- Forskning består i, at man får nogle enkelte virkelig gode ideer, og så følger alt det hårde arbejde med at bevise, at det holder. Sådan er det også at lave en IT-højskole eller et universitet. Man får nogle ideer til, hvad den indre kerne skal være, og så følger et kæmpe arbejde - næsten som en slags eksperimental videnskab - med at samle gode folk og vise, at det kan lade sig gøre og justere planerne, når det er nødvendigt. Undervejs er der mange trivielle opgaver, som at bøje sig og fjerne kapsler, der ligger et sted, de ikke burde. Kunsten ligger i at vælge de rigtige ting at beskæftige sig med, siger han.
I dag ser Mads Tofte det som en kæmpe privilegium, at IT-højskolen fik en forholdsvis hovedkulds start.
- Det var fra starten ikke sikkert, at projektet ville lykkes. De betød, at både ansatte og studerende satsede deres karriere, og at de var i samme båd og fælles om at gøre rammerne til et uddannelsessted. Det forpligter at have overbevist ansatte og studerende om, at de skal komme her frem for alle mulige andre steder. Det giver en motivation, der række ud over, hvad du oplever som forsker, hvor du så at sige får lov at dyrke dit ego ud over enhver rimelighed, siger han.
Helt har Mads Tofte dog ikke lagt sine programmeringskundskaber bag sig. Han har programmeret en stor del af IT-Universitetets administrative system i ML.
- Jeg er ellers blevet ret god til at holde fri og holder både fire og fem ugers ferie om året efterhånden, men sommeren var så elendig i år, jeg satte mig til at programmere. Det er en stor fornøjelse, når jeg koncentrerer mig om at programmerer, er jeg helt væk, siger han.
Indflydelsen følger med
Med posten som først direktør for IT-Højskolen og nu rektor for IT-Universitetet er fulgt bestyrelsesposter i Teknologirådet og Innovationsrådet. Han sidder i regeringens kommende tænketank om videnssamfundet, lige som han sad i den tidligere regerings tænketank. Han afviser dog blankt, at han er ved at blive et politisk dyr.
- I de test, vi laver i forbindelse med lederudvikling, scorer jeg suverænt lavt i politisk tæft. Jeg skal ikke være politiker. Jeg kan ikke holde min kæft og siger ting, som man ikke burde sige, hvis man vil have sine meninger igennem. Det går ikke, siger han.
Alligevel sidder han altså på en række indflydelsesgivende poster.
- Jeg har aldrig selv bedt om at komme med i disse råd, men jeg opfatter det som borgerligt ombud. Hvis det politiske system beslutter, at nu skal it have en på frakken, og man opretter en IT-højskole og et IT-Universitet, så kan det politiske system med en vis ret forvente, at ledelsen i det mindste orker at give sin mening til kende, siger Mads Tofte.
Det er ikke magtens sødme, der driver ham, fastholder han.
- Min indflydelse er mest indirekte. Selvfølgelig har jeg som rektor en del at skulle have sagt med hensyn til, hvilke værdier der gælder på det nye IT-Universitetet, og derigennem mulighed for at påvirke de studerende, men der vil gå år, før resultaterne kan mærkes. Men det er da rigtigt, at jeg søgte jobbet, fordi jeg havde ideer til, hvordan det skulle gøres, og dermed kan man sige, at jeg ønskede magt til at gennemføre disse ideer.
Viden giver velfærd
Grundsynspunktet for hans arbejde, både som rektor og i de rådgivende organer, er troen på, at velfærd, velstand og vækst kan fremmes ved at føre viden fra universiteterne ud i virksomhederne, men han mener også, at det er en betydelig opgave at få dette til at ske.
- Erfaringen viser, at det er en svær proces at lave videnoverførsel fra forskerne til omgivelserne - særlig hvis man taler overførsel fra universiteter til virksomheder med større, veletablerede organisationer. Det er et langsigtet projekt at ændre dette, og det vil kræve, at uddannelserne ændres over de næste ti-tyve år, så forskerne kan bruge deres viden i den type organisation, som en virksomhed er. Men det er op ad bakke, fordi vi står i en situation, hvor 97 procent af vores virksomheder ikke mener, at de har et behov for et samarbejde med de videnskabelige uddannelser, siger han.
- Opgaven for universiteterne er at forudse, hvilke kompetencer der vil være brug for om ti år. Man kan ikke tage viden i en spand og bringe ind i virksomhederne: På trods af god vilje er der er stadig betydelig usikkerhed om, hvordan det skal gøres. Og der er stadig barrierer for både forskernes evner til at forstå, hvilke prioriteringer, der gælder i virksomhederne, og for etablerede virksomhedernes evne til at optage ny viden udefra, siger Mads Tofte.
Billedtekst: - Opgaven for universiteterne er at forudse, hvilke kompetencer der vil være brug for om ti år. Man kan ikke tage viden i en spand og bringe ind i virksomhederne, siger Mads Tofte, rektor på IT-Universitetet, der åbner på fredag. Fotos: Torben Klint
