Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. august 2004.
Det er blevet en rigtig sensommerklassiker at dvæle ved de unges manglende interesse for naturvidenskab - og i særdeleshed at begræde kvinders minimale interesse for at give sig i kast med hårde tekniske uddannelser udi ingeniørkunst, datalogi eller nanoteknologi.
Lad os ile med den indskudte sætning, at bioteknologi til stadighed tiltrækker mange studerende, og at kvinder her udgør den største gruppe.
Men hovedtendensen er klar nok. De fleste unge orker, gider og forstår ikke naturvidenskab. Det forstår man godt. For der, hvor det hele begynder - i folkeskolen - er der få initiativer, som stimulerer og udfordrer børnenes naturlige interesse for den fysiske verden omkring dem. Natur og teknik er faget, der skal tænde gnisten og nære et begyndende bål hos de små mennesker, der senere skal vælge naturvidenskab i gymnasium og på universitet. Finder de små flammer ingen næring i folkeskolens år, tror pokker, at så få vil læse videre senere i livet.
Imidlertid er folkeskolens fokus to andre steder. Efter dumpekarakter i flere internationale undersøgelser er der sat ind for at få vores børn til at læse, skrive og regne bedre. Meget tyder på - meget glædeligt - at denne øvelse er på vej til at lykkes. Det andet store fokusområde er udviklingen af børnenes sociale kompetencer, evnen til at fungere i gruppe, oplæring i demokratiprocesser og doktrinen om at få skoleeleverne til at tage ansvar for egen læring.
Denne prioritering er rodfæstet i en stærk humanistisk tradition, der i praksis overdøver og tromler det i forvejen lille rum, som man tillader naturvidenskaben at have i skolen.
Naturvidenskab er smuk, men også svær. Naturvidenskab kræver inspiration, tid og fordybelse. Der er brug for mentorer og forbilleder, som kan sætte ild til elevens begejstring og hjælpe hende ud af blindgyderne. Elevers ansvar for egen læring spiller fallit i forbindelse med naturvidenskab.
Faktisk har vi to gode bud på moderne helte: Studieværterne Anja Philip og Jes Andersen fra DR's Viden Om - som begge er blændende formidlere i en fantastisk udsendelsesrække, der leverer alt det, vi hungrer efter, at folkeskolen kunne give eleverne. På den hemmelige kanal DR2, der ses af en brøkdel af befolkningen (genudsendes efter midnat på DR1), brillerer de med den ene åbenbaring efter den anden.
I praksis bliver Danmarks bedste tilbud om indsigt derfor en forspildt mulighed, for børnene er puttet, når programmet sendes, hvis forældrene da overhovedet har kodet kanalen ind på fjernbetjeningen. Noget ville være vundet, hvis programmet blev programsat mere attraktivt. Vores børn fortjener at krydse Anja Philip og Jes Andersen af på idollisten.
Endnu mere bliver nået, hvis Viden Om er fast pensum på seminarierne og grundlag for efteruddannelse af de lærere, som i dag har ansvaret for Natur og Teknik. Vi får først en bedre balance mellem humanister, ingeniører og naturvidenskabsfolk på universiteterne, når skolen også bliver et arnested for undren om verden omkring os.
