Gode erfaringer med trådløs IP-telefoni

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. august 2004.


Hvorfor ikke bruge den infrastruktur vi allerede har, sagde Beredskabsstyrelsen for et år siden, og indførte trådløs telefoni over lokalnettet. Nu flyttes de sidste brugere over, og it-afdelingen har et net mindre at administrere.

I mange it-afdelinger gør man sig en del overvejelser, om man også skal benytte de trådløse lokalnet til at afvikle trådløs telefoni. Beredskabsstyrelsen er en af de virksomheder, der var tidligt ude. Allerede for godt et år siden flyttede styrelsens it-afdeling 12 brugere fra det eksisterede DECT-anlæg over på trådløs IP-telefoni via lokalnettet.
- Vi havde indført IP-telefoni og havde en række opkoblingspunkter til vores trådløse lokalnet. Derfor lå det lige for at teste muligheden for at benytte den eksisterende teknologi og infrastruktur til trådløs telefoni. Vi oplever, at kvaliteten er højere end på styrelsens eksisterende DECT-system. Derfor fører vi nu de sidste DECT-brugere over, så vi har vi et telefon-system og et trådløst net mindre at administrere, siger sektionschef Henrik Andersen fra Beredskabsstyrelsen.
Der er etableret trådløs IP-telefoni i Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød samt på flere af styrelsens skoler. Det trådløse netværk omfatter et par og fyrre opkoblingspunkter.
Krypteret telefoni
Beredskabsstyrelsen har været noget af en pioner ved at gå over på trådløs IP-telefoni. Alligevel kunne overgangen være sket tidligere, men man måtte vente på telefoner, der understøttede den kryptering, som styrelsen benytter på sit netværk.
- Det er ikke fordi vi vurderer, at der er behov for at kryptere trådløs IP-telefoni, men vi tager naturligvis gerne denne facilitet med, når vi nu kan få den, siger Henrik Andersen.
Styrelsen bruger et Cisco-baseret netværk og Ciscos autentificeringsprotokol, LEAP, der er en variation af EAP-krypteringen.
Som nævnt er it-afdelingen godt tilfreds med talekvaliteten, men Henrik Andersen tilføjer, at det formodentlig skyldes, at man allerede havde et netværk, der er optimeret til IP-telefoni.
- Hvad angår dækningen havde vi selv udmålt dækningen, da vi udelukkende benyttede det trådløse lokalnet til data, men vi havde ikke fået udført en egentlig dækningsanalyse. Vi kunne på den baggrund blot konstatere, at det fungerede til data. De trådløse telefoner virker, som om de er mere følsomme. Derfor vil overgangen til trådløs IP-telefoni formodentlig betyde, at der skal flere opkoblingspunkter til, siger han.
Kræver robust net
Beredskabsstyrelsens erfaringer viser også, at en it-afdeling skal gøre sig klart, at en krypteringsserver kan komme til at udgøre en ny potentiel fejlkilde: Serveren genererer nye nøgler til brugerne med nogle minutters mellemrum. Hvis serveren af en eller anden grund ikke er i stand til at forny nøglerne, virker telefonerne ikke.
- Problemet er til at løse, men det viser, at man generelt, når man arbejder med IP-telefoni, skal være opmærksom på robustheden i alle netværkets elementer, siger Henrik Andersen.
Beredskabsstyrelsen var valgt at forblive på 802.11b-protokollen.
- Den giver kapacitet nok til vores behov med den forholdsvis gode rækkevidde, som standarden giver, siger Henrik Andersen.

Billedtekst:
Beredskabsstyrelsen bruger nu også sit trådløse lokalnet til trådløst IP-telefoni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere