Ny teknologi i egne produkter først

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. maj 2004.


En ny strategi skal sikre at Toshiba omsætter udviklingsressourcerne i markedsandele, idet selskabet for fremtiden forbeholde sine teknologiske landvindinger til egne produkter i en periode.

Nye typer bærbare

Producenterne vogter normalt skinsygt over de prototyper, de har under udvikling og overvejer at sætte i produktion. Men for nylig gav Toshiba Computerworld mulighed for at se et par såkaldte design-studier til mulige fornyelser af det eksisterende udbud af bærbare. Fra en aflåselig metalkuffert vistes en mindre type tablet-pc, hvis længde og bredde svarer til låget på en cigarkasse. Det andet eksperiment er en bærbar pc, hvis skærm kan tages af, så den for eksempel kan benyttes til at lave demonstrationer, uden at brugeren behøver sidde lårene af tilskuerne for at kunne betjene computeren.
For begge designstudier gælder, at Toshiba vil øge fokus på at gøre modellerne lettere og mindre strømforbrugende. Det skyldes, at selskabet mener, at det blandt andet er på disse områder, man kan adskille sig fra andre producenter i en tid, hvor alle mere eller mindre har adgang til de samme chip og processorer.
Dette er samtidig udtryk for et skift i strategi for Toshiba, som fremover selv vil have mere ud af selskabets egne teknologiske landvindinger. Problemet er, at Toshibas markedsandele har været vigende.
- Nu satser vi på at omsætte vores teknologiske førerstilling til også at tilbyde de førende produkter. Tidligere overlod vi vores teknologi til andre producenter, lige så snart den var klar, for at få udviklet markedet for de nye produkter. Nu er der et stort marked. Derfor vil vi i højere grad holde på de teknologiske fornyelser et stykke tid, så vi bliver først med nyhederne, siger Manuel Linnig fra den europæiske del af Toshibas computersystem-gruppe.
Arbejdet med at gøre computerne mindre og lettere foregår blandt andet ved at udvikle komponenter, der har flere funktioner, så det samlede antal komponenter kan reduceres.
- Hvor vi tidligere benyttede 2.500 komponenter er vi nået ned på at benytte omkring 1.400 dele. Det forenkler også produktionsprocessen, og med færre dele er der mindre, der kan gå galt, siger Manuel Linnig.

Nye konkurrenceparametre
Enkelhed i opsætningen af kommunikation fra de bærbare, enklere brugerflader og sikkerhed er sammen med vægt og strømforbrug Toshibas forventninger om fremtidige konkurrenceparametre.
- Det er stadig for kompliceret at konfigurere enhederne og at etablere kommunikation over forskellige medier, siger Manuel Linnig.
Strategien om at satse på disse områder vil komme til udtryk ikke blot i eventuelle nye modeller, men også i nye versioner af selskabets eksisterende computere.
Af de oven for nævnte design-studier er tablet-pc'en med cigarkasse-omkredsen tænkt som et forsøg på at nytænke denne type enheder.
- Mange siger til os, at tablet-pc'erne er for tunge. Jeg tror, at branchen har positioneret dem forkert. De hidtidige modeller har skullet kunne for meget og er derfor blevet forholdsvis tunge, siger Manuel Linnig.
Den bærbare med aftagelig skærm vil formentlig anvende Bluetooth, idet den tænkes brugt fortrinsvis til demonstrationer for personer ved samme mødebord eller lignende. Der er således ikke tale om en genoplivning af ideerne bag Microsofts Mira-koncept - også kaldet smartdisplay - hvor der var tale om at benytte computeren fra en aftagelig interaktiv skærm via en trådløs lokalnet-forbindelse.

Billedtekster:
Toshiba er med i den teknologiske front - for eksempel når det gælder udviklingen af batterier baseret på brændselsceller

Vi fik selvfølgelig ikke lov til at fotografere designstudierne til de nye typer bærbare, som Toshiba overvejer at lancere, men her ses selskabets seneste bærbare på det danske marked Satellite A40.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere