Ud på det dybe vand med Microsoft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. maj 2004.


Forud for fyringen af IBM fra virk.dk og det kommende platformsskift er blandt andet gået 32 møder alene om driftsprøvens tre tekniske kriterier.

Med opsigelsen af kontrakten med IBM er Krak sprunget ud på det dybe vand og skal selv udvikle en platform for erhvervsportalen virk.dk, som skal være i luften senest 1. september.
- Til IBM's beskyldninger om, at der er andre årsager end at IBM ikke kunne opfylde kontrakten, til at vi skifter teknisk platform, kan jeg kun sige: Hvilken it-chef ville frivilligt påtage sig at løse en udviklingsopgave på seks måneder, som en af verdens største it-leverandører ikke har kunnet løse på over halvandet år, siger informatikdirektør i Krak ITProduktion, Kerny Ustrup.
- Grunden til, at vi kan overhovedet kan nå at løse opgaven er, at vi i forvejen driver Krak.dk og andre store portaler på den samme teknologi, siger han.
Hvor IBM før var leverandør af teknologien bag virk.dk er det nu Krak, der i samarbejde med partnerne Resultmaker, Alpha Gruppen, leverandøren af robotteknologi Kapow og Sitecore (leverandør af portalserver og CMS) selv skal løse hele opgaven.

Kapow
- Vi føler os forpligtet over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter halvandet års forfejlet projektarbejde til at levere den portal, som var den oprindelige vision, siger Kerny Ustrup.
Hos Kapow siger salgsdirektør Jonas Almstrup, at Kapow har leveret sin del af søgerobotteknologien til virk.dk for over et år siden før den oprindelige deadline 1. maj 2003.
- Vi er glade for, at vi ikke har været en del af problemet, og vi er glade for, at vi fortsat kan være en del af løsningen, siger Jonas Almstrup, Kapow.
I forhold til driftsprøven var der ifølge Krak tre tekniske kriterier, som der var problemer med at møde fra den tekniske leverandør IBM: Konstant drift (oppetid på over 99,8), kapacitet (et vist antal samtidige brugere) og et mål for servicetid/svartid.
- Vi holdt 32 møder i det tidlige forår alene om de tre tekniske kriterier. Vi synes desværre ikke, IBM tog løsningen af de tekniske problemer tilstrækkeligt alvorligt. Det var forfærdeligt for Krak at sidde som en lus mellem to meget store negle; IBM og den offentlige sektor, siger administrerende direktør for Krak, Ove Leth-Sørensen.
IBM ønsker ikke at kommentere de tekniske problemer eller Kraks påstand om, at den valgte kombination af søgemotor og CMS-system gjorde, at man på virk.dk havde en plomberet version af søgemotoren, og at det var årsagen til de meget lange svartider.
IBM har heller ingen kommentar til, at man angiveligt skulle have manglet erfaring med at køre Stellent på AIX, da virk.dk er den eneste danske installation, hvor det sker.

Billedtekst:
- Vi kan løse opgaven til tiden, fordi vi driver Krak.dk og andre store portaler på den samme teknologi, siger informatikdirektør i Krak ITProduktion, Kerny Ustrup. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere