Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. april 2004.
på vej: De nærmeste år rummer betydeligere landvindinger inden for trådløs overførsel af data: Først og fremmest vil hastighederne stige og stige.
Inden for trådløse teknologier foregår en hurtig udvikling, og forholdene minder om dem, vi har kendt i en årrække for computere: Det er ikke muligt at vente på, at teknologien bliver færdigudviklet. Der sker hele tiden nyt, og stort set uanset hvad du anskaffer, vil det hurtigt være forældet. Der er dog barrierer, der kan besværliggøre nye trådløse teknologiers vej ud på markedet.
For det første er strømforbrug et af de væsentligste forhold ved trådløse teknologier. Når en radioteknologi skal sende over større afstande, og når den skal overføre flere data, er der ofte en pris i form af større strømforbrug. Disse teknologier kommer udelukkende til at slå an, hvis det lykkes at begrænse strømforbruget og forbedre batteriteknologierne, så brugerne kan benytte enhederne en hel dag, uden at enhederne bliver for klodsede og tunge.
Dernæst kan det trække udrulningen af en teknologi ud, at radiofrekvenser er stramt regulerede i de enkelte lande. I mange tilfælde vil udviklerne bag en teknologi prøve at gøre kapaciteten større ved at udvide det frekvensspektrum, der sendes i. Der er imidlertid ikke ledige frekvenser, som frit kan afsættes til nye teknologier og som er tilgængelige i alle lande. Det betyder, at det kan trække ud med at få gjort teknologier som Ultrawideband, der omtales nedenfor, tilgængelige, fordi de enkelte lande først skal rydde frekvenser, ved at flytte de tjenester og teknologier, der benytter dem i dag.
Hurtigere GSM
EDGE er sandsynligvis den første teknologi til at øge de trådløse datahastigheder, der vil blive tilgængelig herhjemme. EDGE står for Enhanced Data for GSM Evolution, og som navnet antyder, er der tale om en teknologi til at hæve hastigheden på de eksisterende GSM-net.
Hastighedsforøgelsen opnås ved at modulere radiosignalerne, hvorved de bringes til at overføre tre gange så mange data. Man regner med, at de to nuværende data-overførsels-teknologier det pakkekoblede GPRS og HS(CS)D (High Speed (Circuit Switched) Data), der afsætter flere talekanaler til datatransmissionen, overfører omkring 40 Kbit/s. Dermed kan EDGE nå op på en hastighed omkring 120 Kbit/s.
Det er forholdsvis overkommeligt for mobilselskaberne at introducere EDGE, fordi Ericsson og Nokia som de førende producenter af mobilsender- og centraludstyr, de sidste par år har lagt EDGE-teknologi ind i den leverede infrastruktur. Det kræver nye mobiltelefoner eller pc-kort at benytte den nye GSM-teknologi, men alle de større producenter har allerede adskillige EDGE-telefoner på markedet.
Herhjemme ligger det lige for, at EDGE vil være mest attraktivt for Sonofon, der er det eneste mobilselskab med eget net, der ikke har 3G-licens. Selskabets nye eneejer, norske Telenor har da også meldt ud, at EDGE vil blive en realitet på Sonofons net inden for en overskuelig fremtid. Men teknologien kan også finde anvendelse til at bringe nogle af 3G-tjenesterne uden for byområderne, hvor 3G-nettene ikke kommer til at nå ud foreløbig.
Udvidet 3G
På den årlige mobilmesse 3GSM World Congress i Cannes blev i år præsenteret en ny teknologi til at hæve hastigheden på 3G fra de nuværende 300-400 Kbit/s angiveligt helt op mod 14 Mbit/s. Teknologien, der har fået den knapt så mundrette betegnelse HSDPA (High Speed Downlink Packet Access) forholder sig til 3G, nogenlunde som EDGE forholder sig til GSM, og opnår hurtigere transmission ved at modulere radiosignalerne.
HSDPA, som også omtales som 3 1/2 G, er blevet udviklet for at bringe 3G forud for GSM's asiatisk/amerikanske konkurrent CDMA. Dette system omfatter en variant, der kaldes CDMA2000, som er i drift i Korea med hastigheder på op til 2 Mbit/s. For at 3G kan blive det førende system, må hastigheden på dette system hæves fra 300-400 Kbit/s. Desuden kan HSDPA øge kapaciteten på 3G-nettene, hvis 3G-selskaberne får så mange kunder og så meget trafik, som de lægger op til i deres businessplaner.
HSDPA eller 31/2 G ligger mindst et par år ude i fremtiden. Endnu længere fremme ligger 4G, som ganske vist har fået sit eget Center for Tele Infrastruktur i Aalborg (CTIF), men som alletidligst ventes at komme inden for rækkevidde omkring 2010. Her er tale om teknologi, der skal gøre det muligt at overføre med trecifrede Mbit-hastigheder over mobilnettene.
Flere data
Trådløse datanet ventes at udvikle sig mindst lige så hastigt som mobilnettene. Her bliver det første større spring formodentlig en ny og hurtigere version af trådløse lokalnet. Den allerede omfangsrige familie af protekoller får et nyt medlem med betegnelsen 802.11n. Denne teknologi vil kunne overføre data med op til 100 Mbit/s, ifølge Roman Polz, der er bestyrelsesmedlem i WiFi Alliance, der er en organisation, der søger at fremme udviklingen af trådløse lokalnet - blandt andet ved standardisering og certificering af produkter. WiFi Alliance håber, at 802.11n protokollen vil være færdig i slutningen af næste år, men det står ikke klart, om der allerede om halvandet år vil være produkter klar, der kan benytte det hurtigere trådløse lokalnet.
I øjeblikket er der dog mere opmærksomhed omkring et andet medlem af 802-familien. Det drejer sig om 802.16, som har fået markedsføringsnavnet WiMax. Denne er udviklet for at gøre det lettere at føre forbindelserne fra de trådløse lokalnet videre til internetudbyderen. Teknologien kan overføre data over op til 50 km med op til 70 Mbit/s. Der tale om en slags parallel til de såkaldte FWA-forbindelser (Fixed Wireless Access), som typisk skaber trådløse punkt-til-punkt forbindelser mellem firmaer og internet-leverandører eller teleselskaber i stedet for faste forbindelser. Modsat FWA-forbindelserne kræver WiMax ikke en direkte sigtelinie fra antenne til antenne. Dermed bliver udstyret billigere og enklere at arbejde med. 802.16 har yderligere en fordel i at være nært beslægtet med WiFi-standarderne: Det skulle være muligt at overføre umiddelbart melem de trådløse lokalnet og de trådløse access-forbindelser.
WiMax har vagt opmærksomhed, fordi nogle ser en mulighed i at blive operatør og dække et helt byområde med data-forbindelser og på den måde populært sagt udvide hotspots-konceptet, hvor en operatør skaber et offentligt net i en bygning eller et mindre område. Der er dog adskillige udfordringer, der skal løses, før denne vision kan virkeliggøres - blandt andet med afregning, mulighed for at benytte fremmede net og lignende faciliteter, som brugerne er vant til at have på mobilnettene.
Ultra-bredbånd
Samtidig med udviklingen af de ovennævnte teknologier arbejder en række selskaber med baggrund i elektronikbranchen på nye overførselsmuligheder over korte afstande. Målet er at kunne overføre større mængder data i en afstand på op til ti meter. Derfor tales der om PAN (Personal Area Network) i modsætning til LAN (Local Area Network). Der arbejdes på to forskellige standarder, der henholdsvis har betegnelsen 802.15.3 og 802.15.3a, og som populært sagt har samme forhold til hinanden som 80211b, der kan overføre 11Mbit/s, har til 802.11a, der kan overføre 54 Mbit/s. I modsætning til Bluetooth er disse PAN-standarder forberedt for prioritering af trafikken ved brug af såkaldt Quality of Service og for brug af 128 bit-kryptering.
Produkter til 802.15.3 ventes at komme på markedet i slutningen af næste år i første omgang i form af sendere, der kan tilsluttes digitalkameraer, så de datatunge billedfiler kan overføres trådløst hurtigt.
Søsterstandarden 802.15.3a, der går under betegnelsen Ultrawideband, blev demonstreret i testopstilling på CeBIT dette forår. Der ventes at komme til at gå flere år, før den er klar til at blive markedsført .
Billedtekst: Nokia har som den førende mobilproducent meldt ud, at de fremover vil lægge EDGE-funktin i stort set alle GSM-telefoner. Det strækker sig fra modeller som Nokia 3200 (længst til venstre), der er rettet mod ungsomssegmentet, og hvor de hurtigere data-overførselsmuligheder tænkes benyttet til billeder fra det indbyggede kamera, og til en business-mobil som Nokia 6220, hvor dataforbindelsen mere tænkes brugt til e-post og kalender-funktioner
