Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. april 2004.
Konkurrencestyrelsen arbejder på at opstille retningslinier for udbud og it-kontrakter. Det sker i samarbejde med blandt andre KL.
Konkurrencestyrelsen er gået i gang med at få kortlagt de problemstillinger, der kan opstå, når kommuner i forbindelse med sammenlægninger får behov for store investeringer eller forlængelse af kontrakter.
- I den forbindelse har vi aftalt at samarbejde med KL. De skal opstille en række eksempler på konkrete situationer, der kan dukke op, og vi finder så ud af, hvad man har af handlemuligheder i forhold til udbudsreglerne, oplyser chefkonsulent i Konkurrencestyrelsen Marianne K. Larsen.
Baggrunden er blandt andet eksemplet fra Bornholm. Her druknede et lovpligtigt EU-udbud af en it-kontrakt til en værdi af over 20 millioner kroner i tidspres og forvirring ved kommunesammenlægningen. I stedet for et udbud blev ordren givet til KMD. Det gav anledning til kritik, og til at Konkurrencestyrelsen udarbejder et sæt retningslinier.
- Det er op til den enkelte udbyder at overholde reglerne. Men den enkelte kan havne i en kattepine, når det i en sammenlægningssituation er svært at overskue sin organisation og sine behov. Det, vi kan gøre, er at skabe overblik over mulighederne og se på tolkningen af reglerne i forbindelse med strukturreformen, siger Marianne K. Larsen.
Afventende spænding
I ITEK afventer man spændt, hvor meget der sendes i udbud som følge af strukturreformen. Chefkonsulent i ITEK, Susanne Andersen, siger, at vigtige funktioner naturligvis ikke må gå i stå, men at man fra erhvervets side ikke har interesse i for mange studehandler.
- Det er jo læren fra Bornholm - KMD var utvivlsomt meget glade, men for resten af branchen var det ikke den optimale måde at klare tingene på. Det er vigtigt at være opmærksom på problemet og holde fast i udbudsreglerne, siger hun.
Mildere tolkning
EU's udbudsregler kan Konkurrencestyrelsen ikke ændre, men tolkningen kan mildne situationen for kommunerne. Eksempelvis ved at åbne for et såkaldt udbud efter forhandling - en undtagelsesbestemmelse, hvor man kun henvender sig til en enkelt leverandør og undgår kravspecifikationer og behandling af flere leverandørers tilbud. Eller ved at åbne mulighed for ekstraordinært at forlænge en kontrakt.
I KL peger chefkonsulent Britt Vonger på, at der ikke kun er tale om problemstillinger, der vedrører udbud, men også i høj grad kontraktlige problemstillinger. Som eksempel nævner hun to fusionerende kommuner med kontrakter, der udløber på forskellige tidspunkter.
- Udgangspunktet vil være, at de kontraktlige forpligtelser per automatik overgår til den nye kommune. Udbudsproblemer opstår i specielle situationer, hvor man eksempelvis har kontraktudløb umiddelbart inden sammenlægningen, eller hvor det er nødvendigt at få en samlet kontrakt for den nye kommune på plads inden en sammenlægning, siger Britt Vonger.
Både hun og Marianne K. Larsen fremhæver, at arbejdet med retningslinierne først kan tage fart, når et klarere billede af detaljerne i strukturreformen foreligger.
