Dræbende decentralt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. april 2004.


Vi har en stærk decentral offentlig struktur i Danmark. I få lande er ansvar fordelt så finmasket som hos os. Det er et særkende ved vores kultur og oftest en styrke. Men det kan også være en akilleshæl.
På udvalgte områder bør vi diskutere, om ansvaret ikke skal samles, fordi beslutninger kræver særlige kompetencer, som er svære eller dyre at besidde lokalt.
Rigsrevisionen har kritiseret politiet for, at der ikke er fælles retningslinier for, hvordan sagssystemet Polsas skal anvendes. Det har været en lokal beslutning i politikredsen, der har afgjort, hvordan data er blevet indtastet - og praksis er forskellig. Det betyder, at politiet vil få vanskeligt ved at udnytte et datamining-værktøj, der netop er indkøbt. For ikke at tale om problemet med, at politikredsene ikke kan læse hinandens sager, selv om de ligger i Polsas. I stedet skriver man dem ud på papir og sender dem til kollegerne i en taxa.
Mange af amternes sygehuse er i færd med at indføre rudimentære elektroniske patientjournaler. Et element heri er lægen, der tager en PDA eller en tablet-pc med på stuegang og med det samme fastholder patientdata digitalt. Som Computerworld kan skrive i dag, kniber det åbenbart i praksis. På Frederiksberg Hospital er man blevet nødt til at eksperimentere med et bilbatteri på en stuegangsvogn for at have strøm nok til de bærbare. Og en overlæge vurderer, at det indkøbte hardwareudstyr hverken lever op til krav om hygiejne eller robusthed. Imidlertid findes der industrielt udstyr, der er mere velegnet til det hårde miljø på sygehuset. Men det er der tilsyneladende ingen, som har fortalt dem.
Københavns Kommune har it-kontorer. Et af dem ligger i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Her søger man eksempelvis efter en medarbejder, der skal afdække markedet for elektroniske børnejournaler. Er det kun en relevant københavnsk opgave?
De tre tilfælde er eksempler på en fælles problematik, man vil kunne finde symptomer på andre steder som skoler, biblioteker eller miljøkontrol.
Som borger kunne man ønske sig et centralt og forpligtende overblik. Samfundet bør kunne formulere fælles krav til, hvad udstyr på sygehuse skal kunne holde til, før vi betaler for det - uanset at investeringen gennemføres lokalt. Og selvfølgelig må vi stille krav til, at der er fælles retningslinier for anvendelse af det samme it-system. Hvis vi blot sætter strøm til det offentlige Danmark uden nøje at fastlægge rammer for og krav til it-investeringer, vil det gå galt. Den offentlige sektor vil blive mindre effektiv og endnu dyrere.
Ejerskabet til dette element af centralisering kan diskuteres. Skal det være amtsrådsforeningen for sygehusene? Skal det være KL hos kommunerne? Skal det være en statslig styrelse? Noget helt fjerde?
Finansminister Thor Pedersen har sendt penge af sted til it-investeringer i det offentlige og netop smækket kassen i. Nu vil han se resultater. Dem får han ikke, før han sikrer et centralt placeret ansvar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere