Langt sejt træk mod softwarepatent

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. marts 2004.


I næste uge begynder arbejdet med at finde frem til en officiel dansk holdning til det irske EU-formandskabs kompromisforslag til et softwarepatentdirektiv. Der tegner sig opbakning til kompromiset.

Fronterne er stadig trukket skarpt op i striden om det europæiske softwarepatentdirektiv. Men konturerne af en kompromisløsning, der i lighed med Kommissionens oprindelige forslag befæster status quo - altså praksis på området - tegner sig trods alt.
Kampen om softwarepatentet brød ud i lys lue sidste år med Europa-Parlamentets byge af ændringsforslag, som fulgte en massiv lobby-kampagne med rod i open source-miljøerne. Parlamentet fremsatte over 100 ændringsforslag, som imidlertid blev kritiseret for at være så voldsomme og inkonsistente og føre til et så uldent resultat, at de ikke kunne fastholdes.
Nu er 24 af ændringsforslagene indarbejdet i et kompromis, som det irske formandskab har båret igennem. En høringsrunde er netop afsluttet. I Danmark indkom høringssvar fra - på den ene side tilhængerne af et softwarepatent: Dansk Industri, Dansk Handel og Service og IT-Brancheforeningen og på den anden side modstanderne: IT-Politisk Forening, SSLUG (Skåne Sjælland Linux User Group) og Digital Forbruger Danmark.
Grundlæggende bakker tilhængerne op om kompromiset, mens modstanderne - trods ændringerne - stadig vender tommelfingeren nedad.
- Der er ikke de store ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, så derfor er det ikke noget, vi kan gå ind for. Det er elastik i metermål, i og med at man ikke tydeligt får sagt, hvad man kan og ikke kan, og dermed overlader det til udstederen af patenter, EPO (European Patent Office) at bestemme, siger Ole Tange, bestyrelsesmedlem i IT-Politisk Forening.
Strid om teknisk effekt
Et kernepunkt i striden er spørgsmålet om, hvorvidt man - som i USA, der af begge parter holdes op som skrækeksempel - kan tage patent på en ren forretningsmetode, uden at en opfindelse har en teknisk effekt. Som eksempelvis Amazon.coms OneClick patent, hvor selskabets fik patent på såkaldt one-click buying, der befrier gengangere blandt købere for igen at skulle indtaste kreditkortoplysninger og forsendelsesadresse.
I direktivforslagets artikel 4 hedder det imidlertid, at for at kunne karakteriseres som en patenterbar opfindelse skal der være en teknisk effekt.
Ole Tange anholder, at teksten ikke definerer "teknisk", og at alt muligt derfor vil kunne patenteres - til skade for udviklere og virksomheder.
Tilhængerorganisationerne afviser frygten og peger på, at både direktivteksten og eksisterende europæisk praksis forbyder patentering af rene forretningsmetoder og kræver både teknisk effekt og opfinderhøjde.
- Siden begyndelsen i 80'erne har der udviklet sig så klar en praksis, at der ikke er begrebsmæssig uklarhed om, hvornår noget er teknisk eller ikke teknisk. Selvfølgelig kan og vil der ske fejl, men så må man ofre et frimærke på et klagebrev til EPO for at få det pågældende patent omstødt. Der bliver omstødt patenter af alle typer hvert eneste år, og det vil også komme til at gælde for softwareområdet, siger Dansk Industris patentekspert Christian Schmidt Klyhn.
Vigtigt med hurtig afklaring
Både DI, Dansk Handel & Service og ITB fremhæver, at et softwarepatent vil fremme investeringerne i udviklingen på de tekniske områder, og at det vil være en fordel at få et harmoniseret direktiv med fælles spilleregler for alle EU-lande.
- Teksten er blevet mere mudret, men det er udtryk for kompromisets kunst. Hovedessensen i Kommissionens forslag er bevaret, og så vil vi ikke kaste os ud i yderligere slagsmål. Det er vigtigere at få direktivet vedtaget hurtigst muligt, så vi kan forhindre, at udviklingen kører udenom EU. Vi kan ikke holde til, at et så vigtigt forretningsområde er omgærdet af usikkerhed, siger advokat Henrik Sauer fra DHS.
Han peger også på, at direktivet rummer en revisionsklausul, så man kan trække i nødbremsen og foretage justeringer undervejs, hvis det skulle blive nødvendigt.
Softwarepatentdirektivet var meget tæt på at blive vedtaget under det danske EU-formandskab, men blev herefter forsinket. Næste forsinkelse følger nu af valget til Europa-Parlamentet i juni. Herefter skal et nyvalgt Parlament tage stilling til kompromisforslaget til efteråret. Kan det ikke vedtages, iværksættes en forligsprocedure i et særligt forligsudvalg, og kan der stadig ikke nås enighed, falder softwarepatentet.
I Danmark har en række små og mellemstore it-virksomheder engageret sig kraftigt i debatten om software-patentet. Således kastede selskaber som PremiTech, Kapow og ConfigIt sig i efteråret ud i et ihærdigt forsvar for softwarepatentet, mens selskaber som SimCorp, Maconomy og Danware har erklæret sig som patentmodstandere.

Billedtekst: - Kompromisforslaget er elastik i metermål, mener Ole Tange, bestyrelsesmedlem i IT-Politisk Forening.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere