Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. marts 2004.
Open source styresystemer er mere end bare Linux. Unix-varianten FreeBSD er et Linux-alternativ, som tilmed er uden rettighedsproblemer. Og derfor kan være en redning, hvis SCO vinder sagen om rettigheder og patenter.
Open source Unix-varianten FreeBSD har stået i skyggen af Linux, der nu er ved at føre sig frem på de bonede gulve.
Men FreeBSD har slet ikke de samme potentielle rettighedsproblemer som Linux. Derved kan FreeBSD være en redningsbåd, hvis SCO's retsager mod Unix-varianten Linux falder ud til SCO's fordel, og Linux-udviklingen derfor bremses.
Næstformand i den danske FreeBSD-brugergruppe Sidsel Jensen siger:
- FreeBSD har levet lidt i skyggen af Linux, hvilket skyldtes rettighedsslagsmålet i de tidlige 90'ere. Men i dag er der over 7.000 applikationer, som er overført til FreeBSD. Langt de fleste Linux-applikationer findes også til FreeBSD. Og her er der systemsoftware der kan få Linux-applikationer til at køre uændret på FreeBSD. Så FreeBSD er et Linux-alternativ uden potentielle rettighedsproblemer.
Fri for rettighedsproblemer
Sidsel Jensen fortæller, at årsagen til den mindre offentlige fokus på FreeBSD netop har været rettighedsslagsmålet med Novell i begyndelsen af 90'erne, der medførte, at FreeBSD-gruppen i realiteten var nødt til at rekonstruere systemet i meget høj grad. Men det mener Sidsel Jensen også har sine positive sider, idet hun siger:
- Det betød, at udviklingsmodellen for FreeBSD blev anderledes end for Linux. FreeBSD er mere universitetsbaseret og har en styregruppe. Derved er mange funktioner enklere end Linux inde i de centrale dele af systemet. Vi oplever, at udviklere snuser til Linux, og siden driver over til FreeBSD, fordi det er enklere at udvikle til dette styresystem.
Til klassiske severopgaver
Det er også denne enkelhed, der har fået internetleverandøren Cybercity til at basere en stor del af deres infrastruktur på netop FreeBSD, men indtil nu har FreeBSD mest været anvendt til klassiske serveropgaver i netværksmiljø.
De kommercielle applikationer fra IBM, Oracle med flere har ladet vente på sig. Men afhængigt af resultaterne af SCO's søgsmål kan det være at denne ventetid bliver kortere.
Billedtekst:
Sidsel Jensen er næstformand i den danske FreeBSD-brugerforening, og FreeBSD har en lille dæmon med trefork som maskot. Sidsel Jensen mener dog at Linux' Tux og den lille dæmon leger fint sammen, hvilket hun minuttet inden billedet blev taget demonstrerede ved at jagte et DKUUG-bestyrelsesmedlem med treforken. "Så ved de, hvem der bestemmer", sagde hun.
Boks:
BSD og skurken Novell
Oprindelig stammer FreeBSD fra Berkley universitetet i Californien, og bogstaverne BSD står for Berkeley Software Distribution. Universitetet distribuerede i 1994 deres såkaldte Net/2 bånd med en stor samling af Unix-kildekode til blandt andet 4.3BSD-Lite, der er forgængeren til FreeBSD.
Men Novell ejede på det tidspunkt rettighederne til Unix-kildekoden og anlagde sag mod Berkeley universitetet for at have distribueret dele af Unix-kildekoden i deres Net/2-distribution.
Sagen endte med et forlig, hvor universitetet trak deres distribution tilbage, som kompensation kunne der frit distribueres en Unix-version baseret på den orginale version, men uden de dele der dengang tilhørte Novell.
Denne Unix-version blev til FreeBSD, hvor gruppen bag styresystemet brugte meget tid på at genskrive de dele, der var blevet taget ud af distributionen.
Det tilbageslag har givet FreeBSD mindre udbredelse end Linux, men til gengæld er denne Unix-version garanteret fri for den rettighedsdiskussion, som SCO har startet om Linux.
Flere oplysninger om FreeBSD: www.freesbie.org eller www.freebsd.org. Her kan der også hentes software.
