Danske virksomheders "hemmelige" partnere i Indien

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. februar 2004.


Mr. S. Ramadorai er topchef for Asiens største it-konsulenthus, Tata Consultancy Services i Indien med 24.000 ansatte og en milliard dollars i omsætning. Han har i årevis haft mange danske firmaer som kunder - men de går stille med dørene når det gælder deres indiske partnerskab om offshore-outsourcing

- Jeg er meget stolt over at arbejde med danske virksomheder. Virkelig stolt.
Det var svaret, hurtigt og resolut serveret af administrerende direktør S. Ramadorai, Tata Consultancy Services (TCS) forleden i København. Svaret på spørgsmålet om hvorfor danske virksomheder tilsyneladende er skamfulde eller bange for at gå ud og fortælle og lægge navn til, at de sender it-arbejde ud til Tata, såkaldt offshore it-softwareudvikling. Arbejde til lavpris udført af Tatas indiske og højtkvalificerede konsulenter enten i Bombay (offsite) eller på kundens virksomhed i Danmark (onsite).
- Vi må da erkende, at nogle virksomheder hellere vil tale med danske konsulenter, siger direktør Ragnar Norddahl.
Han har siden 1988 repræsenteret Tata Consultancy Services (TCS) i Norden med ansvar for Danmark, Norge og Island. Et arbejde han udfører fra et kontor i København sammen med regionschef Brijesh K. Singh. På trods af virksomhedernes hemmeligholdelse af partnerskaber med TCS har det ikke skortet på placering af it-arbejde offshore i Indien. De sidste 15 år har TCS arbejdet for en stribe store, danske virksomheder, bl.a. BG Bank, Danfoss, Velux, Ecco, Jyske Bank, Aller og TDC. Netop nu arbejder TCS hos seks danske virksomheder, bl.a. MAN B&W Diesel, Post Danmark og Sonofon.
- Vi tror på vore partnerskaber med danske virksomheder. Vi arbejder med dem, præsenterer os for virksomhedernes administrerende direktører og ledere. Vi netværker og sælger vore ydelser. Mest på anbefalinger fra mund-til-mund, siger TCS-topchefen S.Ramadorai.

Usynlig på gaden
Tata Consultancy Services (TCS) er næsten usynlig i gadebilledet. Der annonceres ikke. Reklamer og deltagelse på messer og it-udstillinger som CeBIT og Comdex er tilsyneladende helt unødvendigt. TCS har som et selskab i Indiens største virksomhed, industrikonglomeratet Tata Sons et renomme som danske A.P. Møller. De sidste seks år er TCS globalt vokset med 50-60 procent om året. For Danmark oplyses væksten ikke, men Ragnar Norddahl siger, at den følger TCS.
Da luftfartsselskabet SAS sidste efterår satte sit it-selskab, Scandinavian IT Group (SIG) til salg, gav indiske TCS et bud. Det blev dog IBM, som endte med at købe SIG.
- Men vi bød ikke blot på SIG for at få vort eget dørskilt i Danmark, fortæller Ramadorai. Det var fordi, vi har en lang erfaring med luftfart og transport. Air India er grundlagt af Tata.
- Vi arbejder ikke umiddelbart på at købe en virksomhed i Europa eller i Danmark. Men vi styrker vort fodaftryk i markedet med en forventet årlig vækst på 25-30 procent i omsætning.

En dråbe i havet
Offshoring af software-udvikling, systemintegration og konvertering er, hvad TCS-topchefen Ramadorai kalder et "hot topic" for tiden. Meget apropros har han netop læst magasinet Business Weeks forsidehistorie i flyet om frygten for, at USA og Europa mister herredømmet inden for software og it-udvikling til Indien. Lønnen for en indisk programmør og for en konsulent er en femtedel af lønningerne i USA.
- Det er en frygt helt ude af dimensioner. Indien har i dag en omsætning på 10-12 milliarder dollars i it-services. Vi sigter efter 52-60 milliarder i 2008-2010, men det er stadig en dråbe i havet sammenlignet med verdens totale forretning med software og systemudvikling.
Ramadorai afviser, at det kun er prisen, som trækker vestlige virksomheders it-udvikling til Indien. Kvaliteten af it-folkene gør også en forskel. Mange af hans 24.000 konsulenter er universitetsuddannede, og de fleste har den højeste certificering i softwareudvikling (SEI CMM Level 5).
- Vi træner dem, når de kommer ud af universiteterne. De lærer også projektledelse, og vi specialiserer dem i erhvervslivets forskellige brancheløsninger og it-platforme. Vi arbejder ikke som strategiske konsulenter, vi er ikke i hardware-produktion og hardware-leverancer. Vi er udelukkende fokuseret på softwareudvikling med konsulentarbejde, systemintegration og konvertering. Det gør en forskel, siger S. Ramadorai. Han blev i 2003 kåret som "Årets erhvervsleder i Asien" af CNBC Asia Pacific

Boks:
Om Tata
Tata Consultancy Services (TCS), stiftet i 1968, er it-selskabet i Indiens ældste (fra 1868) og største industrigruppe, Tata Sons med produktion af jern, stål, el, tekstiler, biler, flytrafik, ure, the, elektronik, hoteller og olie, i alt 10 milliarder dollar i omsætning og 275.000 medarbejdere.
TCS er Asiens største software- og servicesselskab med 24.000 konsulenter i 53 lande og 100 kontorer med en omsætning på 1,04 milliarder dollars (2003).
TCS har 15 udviklingscentre i Indien med det høje kvalitetsniveau SEI CMM Level 5, ifølge Software Engineering Institute (SEI).
Mr. S. Ramadorai, 58 år, blev i 1996 topchef (CEO) i TCS efter 30 år i selskabet. Uddannet civilingeniør (fysik, elektronik, tele og computer science) fra universiteterne i Delhi og Bangalore samt UCLA og MIT, USA.
Ramadorai etablerede TCS i USA (1979) med 40 kontorer. Opbyggede Offshore Development Centers i Indien til bl.a. IBM, Microsoft, HP, General Electric, American Express, Citibank, Qwest, Lucent, Ericsson og Nortel.
TCS arbejder på teknologier fra IBM, Oracle, HP, Microsoft, Silicon Graphics, Sun og Tandem.
Tata i Danmark
Tata Consultancy Services (TCS) har i de sidste 15 år arbejdet for bl.a.: MAN B&W Diesel, PBS, BRFKredit, BG Bank, Codan, Nordea, Jyske Bank, Danfoss, Velux, Ecco, IBM, Aller, AT&T, Post Danmark, SAS Cargo, Mærsk Sealand, Dako, Container Centralen, TDC, Sonofon, GE Capital, Ericsson, Nokia, Telenor, Wilh. Wilhelmsen og GE Energy.

Billedtekst:
- Det er ikke prisen som trækker Vesten til Indien, siger topchefen S. Ramadorai, Tata Consultancy Services (TCS). Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere