BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Første kig: Kør Word på Linux

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. februar 2004.


Xandros Desktop er dagens nærmeste alternativ til Windows XP. Det er Linux, det er godt, og systemet kan køre Microsoft Word. Linux-distributionen understøtter en række Windows-applikationer og gør det godt.

Office på linux
Xandros Desktop adskiller sig fra den bølge af Linux-distributioner, der kommer i øjeblikket ved at have indbygget understøttelse af flere Windows-applikationer.
Det skyldes Codeweavers Crossover Office, der indkapsler udvalgte applikationer og tillader, at de kan køre i et Linux-miljø. Det er dermed ikke alle applikationer, der kan køre, men et pænt udvalg af Microsoft Office-versioner og Adobe-applikationer er understøttet. I alt er omkring et dusin applikationer brugbare ifølge Xandros.

Windows-applikationer på Linux
Vi installerede en Microsoft Office XP, og det virkede fortrinligt. Vi har ikke har testet alle hjørner af alle applikationer i pakken, men der var skærmproblemer ved brug af PowerPoint, ligesom der opstod nogle fejl ved Outlook og Access.
Codeweavers oplyser, at der er bedre understøttelse af Office 2000, og at man arbejder på at forbedre kompatibiliteten for de andre applikationer.
Crossover Office findes til andre Linux-distributioner, men da Xandros og Crossover er ejet af Linux Global Partners, er de to produkter optimeret for hinanden.

Velpoleret desktop
Xandros overtog deres distribution fra Corel, der i år 2000 havde fabrikeret en desktop Linux, der var sammenlignelig med Windows i funktionalitet. Og nu fire år senere er Xandros på banen med et produkt, der er direkte sammenligneligt med Win-dows XP.
I forhold til markedets andre desktop Linux-versioner er Xandros Desktop et særdeles velpoleret produkt - bedre end Red Hat Professional Workstation og Knoppix, selv om ingen af disse distributioner er dårlige på nogen måde. Men det er lykkes Xandros at få poleret skillefladen endnu mere, hvor der anvendes en optimeret udgave af KDE 3.1.4-vinduessystemet.
Kernen i Xandros Desktop er 2.4.22, med flere ekstrafunktioner. Det giver fin USB-understøttelse og rimelig understøttelse af plug-and-play. Det sidste betyder, at systemet reagerer fornuftigt på tilslutning af forskellige ydre enheder som USB-diske. Når Xandros går over til version 2.6 af Linux-kernen bliver dette endnu bedre. Her skulle Microsoft over version 2000 før det blev rigtig godt i Windows.
Det betyder, at Xandros er kommet med det bedste bud til dato på en Linux-baseret erstatning for Windows.
Da Word og Excel kan køre fornuftigt, kan brugeren beholde disse applikationer og måske senere skifte til den OpenOffice-kontorpakke, der er med i pakken, sammen med en flok andre applikationer som dvd-afspiller og cd-brænder.
Dertil virker netværks-understøttelsen god, og der er kompabilitet med Windows-netværk. Der er drivere med til mange forskellige enheder, men stadigvæk ikke så mange som Windows har indbygget. Heldigvis er fabrikanterne af ydre enheder blevet bedre til at levere Linux-drivere.
Af disse årsager må vi komme med det første forsigtige "ja" til spørgsmålet om, der i dag er brugbare alternativer til Windows XP. Det er der, og vel og mærke et produkt, der kan indgå i et produktionsmiljø.

Xandros Desktop

Pris: 295,- plus moms for standardudgaven uden Windows applikationsunderstøttelse.
695,- plus moms for deluxe-udgaven med fuld Windows-understøttelse og ekstra applikationer.

Flere oplysninger: www.liga.dk

Vurdering: 5




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren