Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. februar 2004.
Udviklingsværktøj i open source-projekter er mere et spørgsmål om udvikler-demokrati eller mode
end kølig overvejelse. Computerworld har kigget på værktøjerne bag FriFinans, der er et open source-økonomisystem på vej ud af ægget.
flertallet bestemmer
Valg af udviklingsværktøj i open source-projekter bestemmes ofte af de interesserede udvikleres kunnen, eller efter hvad kerneudviklerne nu har af præferencer.
Det skyldes, at der står frivillige udviklere bag. Derfor kan det være svært at stille krav om brug af bestemte udviklingsværktøjer.
Dertil er open source også en åben konkurrence blandt programmører, om hvem der kan producere de bedste og smarteste stykker programkode.
Ofte starter projekterne, fordi en udvikler eller en gruppe af udviklere bliver irriterede over manglen af en bestem applikation.
Et eksempel er Gaim, der er et Linux/Windows-baseret chatprogram. Der har manglet chat-programmer til Linux, hvilket var årsagen til, at nogle programmører tog sagen i egen kodepen. Men der mangler tilsyneladende også et lille finanssystem, for open source-projektet FriFinans er et rent dansk open source-projekt, der netop drejer sig om at fabrikere et regnskabsprogram.
Markedsdrevet projekt
Projektet startede egentlig som et praktikprojekt, men er i dag delvis sponsoreret af Casalogic, der er et dansk open source-løsningshus.
Direktør i Casalogic Torben Sørensen siger:
- Der er klart et behov på markedet for et økonomisystem i den helt lave ende. Ikke et ERP-system, men et system, der kan klare regnskaber for de mindste virksomheder. Lidt a la PCplus, men i flerbrugerversion. Vi havde et praktikprojekt, som i dag er på vej som et open source-projekt med os som sponsorer.
Torben Sørensen fortæller, at projektet i dag er i proof-of-concept-fase, hvor man er ved at lægge udviklingen fast. Udviklingsværktøjerne er derimod på plads. Der anvendes CVS-versionsstyring (Concurrent Versions System), der er defacto-standard for versionsstyring i open source-projekter. Og der programmeres i Java uden applikationsserver.
Java via afstemning
Valget af Java skyldtes flere ting. Det vigtigste var mulighederne for at kunne afvikle applikationen på flere styresystemer.
Men udviklerne på interesselisten og deres kunnen var også en væsentlig argument for at vælge java.
- Vi havde via vores forbindelser kontakt til nogle udviklere, og vi tjekkede, hvad de foretrak. Og det var Java. Projektet lever af deltagernes interesse, derfor er det vigtigt også at skele til de mulige deltageres opfattelse af, hvad der er hot/nyt inden for programmerings-teknologi, siger Torben Sørensen.
- Hvordan udviklerne fabrikerer Java-koden, er vi i princippet ligeglade med, bare kvaliteten lever op til vores normer, siger han.
Markedsføring som projektredskab
Torben Sørensen fortæller videre, at markedsføring er et væsentlig del af projektopstarten.
- Vi har interesselister for projektet, og det adskiller os fra mange andre open source-projekter. Det er noget, der motiverer udviklerne, hvis de ved, at der er stor interesse for projektet, siger han og tilføjer, at man meget tidligt oprettede et websted til projektet.
- Der er blevet etableret roadmaps for udviklingen, og vi har proof-of-concept screenshots på webstedet. Alt sammen for at markedsføre det over for udviklersamfundet.
De videre planer omfatter blandt andet markedsføring af projektet over for udviklersamfundet ved at skabe interesse på blandt andet det kommende Linux-forum.
Moduler
Torben Sørensen mener, at det er vigtigt, at projektet samler momentum for at få den nødvendige udvikleropbakning, og han er ikke frustreret i forhold til at styre et traditionelt software projekt.
- Planlægningen er anderledes dynamisk, fordi projektet bygger på frivillige. Og da vi er i den spæde opstartsfase er det svært overhovedet at planlægge noget. Det er også en udfordring at sikre, at alt er modulariseret, så hver del af projektet kan programmeres i løbet af en weekend. Dertil skal disse dele være appetitlige for programmørerne, så de også er spændende for de enkelte programmører, siger han.
Motivationshjælp
Torben Sørensen fortæller, at alle projekter naturligvis har sine nødvendige, men måske ikke så spændende dele.
Programmering kan kræve ekstra motivation, som Casalogic så går ind med.
- Det kan være cola og pizza, eller det kan være mere kontant. Vores interesse er jo at have en fortrinsposition, når det drejer sig om at kunne levere konsulentydelser med mere til de kommende brugere af projektet, siger han.
- Sådanne projekter starter, fordi udviklerne selv har et behov eller hvis der er tale om noget nyt. Drivkraften er entusiasme og der er plads til udviklere med alle erfaringsniveauer.
Faktaboks:
Masserne bestemmer
Formanden for KLID (Kommercielle Linux-interessenter i Danmark) Niels Svennekjær om udviklingsværktøjer:
- Når det gælder programmeringsværktøjer er det masserne, der bestemmer. Alternativt er det opstartsgruppen, hvis de har nogen præferencer. Man kunne kalde det en form for udviklerdemokrati.
Ved større projekter anvendes dog normalt samme værktøjer for alle, men i de mindre projekter er det variabelt. Projekter kan skifte udvikler-basisgruppe, og dermed værktøj, hvis den nye basisgruppe har andre foretrukne udviklingsværktøj end den gamle.
Billedtekst:
Torben Sørensen, direktør i Casalogic, har det fint med at flertallet af udviklere bestemmer udviklingsværktøj bag open source-projektet FriFinans (www.frifinans.dk).
