Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.
Teknologien er på vej til et gennembrud som stregkodens afløser, men der er et stykke vej endnu.
2003 blev året, hvor multinationale giganter og offentlige myndigheder for alvor fik sat radiobrikteknologi også kaldet RFID (Radio Frequency Identification) på den brede dagsordenen som afløser for stregkoder.
Det amerikanske forsvarsministerium (DoD), verdens største supermarkedskæde Wal-Mart, forbrugerprodukt-giganten Procter & Gamble, Delta Airlines og dækproducenten Michelin er blot nogle af dem, som gik i gang med RFID-projekter.
De små radiobrikkers store styrke er, at de kan være med til at optimere logistik, fordi man kan opsamle sporingsdata til it-systemer som Supply Chain Management- eller ERP-systemer i realtid.
Desuden kræver de ikke, som stregkoder, en fysisk scanning, men aflæses automatisk og trådløst. Endelig kan radiobrikker rumme flere data end stregkoder. De kan for eksempel rumme information om de enkelte produkter på en palle.
Krav fra militæret
For danske virksomheder er især DoD's strategi for RFID værd at holde øje med. DoD vil fra januar næste år kræve, at alle leverandører til det amerikanske forsvar skal forsyne deres produkter med radiobrikker.
Wal-Mart har ført en slingrekurs i forhold til RFID, men vil formentlig i løbet af de næste tre-fire år kræve, at alle leverancer af varer til supermarkedskæden forsynes med radiobrikker. Derimod er planen om at forsyne varer på hylderne i Wal-Marts butikker med radiobrikker foreløbig skrinlagt.
Flyvende kufferter
Delta Airlines har kørt forsøg med at forsyne bagage med radiobrikker. 40.000 kufferter blev i november måned udstyret med radiobrikker, som skulle styre kufferterne på deres vej fra check-in til de blev ladet på Deltas fly. Resultaterne var en markant effektivitetsforbedring i forhold til de traditionelle stregkodeløsninger.
RFID er en over ti år gammel teknologi, men brikkerne har været for dyre, samtidig med, at der har manglet standarder på området. Disse problemer er nu ved at være løst.
Billedtekst:
Radiobrikker som disse selvklæbende mærkater kan laves så små, at de kan klistres på bagagemærker i lufthavne eller sættes på prisskilte til f.eks. bukser og parfume. Foto Texas Instruments
Boks:
Radiobrikker
De fleste danskere kender til radiobrikker. For eksempel bygger Storebæltforbindelsens Brobizz-system på RFID-teknologi.
Læsningen og skrivningen i radiobrikker sker ved hjælp af et magnetfelt. De findes i to hovedtyper: En passiv type, hvor man kun kan læse data, og en aktiv type, hvor der både kan skrives og læses. Radiobrikker findes i lavfrevente og højfrekvente udgaver. De lavfrekvente har en forholdsvis lav rækkevidde på under et par meter, mens højfrekvente systemer har en rækkevidde på op mod 30 meter.
