Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 1. december 2003.
TENDENS & ANALYSE: På trods af danske regler for sameksistens mellem konventionelle og gensplejsede afgrøder vil et flertal i Folketinget fortsat blokere for godkendelse af GMO.
Et flertal i Folketinget har i et brev til miljøminister Hans Christian Schmidt gjort det klart, at det fortsat vil blokere for alle ansøgninger om godkendelse af gensplejsede afgrøder (GMO). Udmeldingen kommer på trods af, at fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) næste år er klar med et lovforslag til, hvordan GMO og konventionelle afgrøder kan dyrkes side om side i Danmark.
Folketingsflertallet, der består af Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, oplyser, at det vil fortsætte med at blokere for ansøgninger, indtil der er skabt fælles EU-regler på området, hvilket dog kan have lange udsigter.
"Der er ikke nogen intention i kommissionen lige nu om, at der skal være fælles regulering i fremtiden," oplyser afdelingsleder Leo Maier fra EU-Kommissionens generaldirektorat for landbrug til Ritzaus Bureau.
Banebrydende
Det danske arbejde med at skabe regler for sameksistens er banebrydende i EU, og under en høring tidligt på året blev det besluttet, at Danmark skal lede en fælles europæisk konference om mulighederne for at indføre GMO i landbruget. En indledende konference har været afholdt, men ifølge souschef i Fødevareministeriet Jette Petersen bliver arbejdet først genoptaget igen om to år.
Europa har siden 1998 i kraft af et moratorium blokeret for godkendelse af GMO. En dansk Roundup-resistent foderroe har siden da afventet godkendelse. Forskningsdirektør Klaus K. Nielsen fra DLF Trifolium, der har været med til at udvikle foderroen, levner den efterhånden ikke mange chancer efter de mange års forsinkelse.
"Jeg tvivler på, at der er et marked for roen, når den engang bliver godkendt. I alle årene er mængden af dyrkede foderroer gået tilbage, og landmændene er gået over til at dyrke majs i stedet. Det er ellers en god roe, der vil betyde mindre brug af sprøjtemidler og større udbytte til landmændene," siger Klaus K. Nielsen, der beklager, at de store investeringer i udviklingsarbejdet måske går tabt.
Det danske folketingsflertal kan dog ikke forhindre en gensplejset afgrøde i at komme til Danmark, hvis et flertal i EU godkender den. Når et firma har udviklet en afgrøde, sendes den til godkendelse i et EU-land, hvor den ønskes markedsført. Landet gennemgår ansøgningen og sender den med kommentarer til kommissionen, der distribuerer den videre til EU's medlemslande.
Vurdere risici
Hvert medlemsland tager stilling til ansøgningen og har 60 dage til at vurdere risiko inden for blandt andet miljø og sundhed. Svarene sendes til kommissionen med eventuelle indvendinger. Hvis der er fagligt begrundede indvendinger, bliver virksomheden, der har udviklet afgrøden, bedt om at svare. Derefter indkaldes den stående komite. Det er her, det danske folketingsflertal har indflydelse, idet det kan tvinge det danske mandat til at stemme nej til enhver genmodificeret afgrøde.
Hvis et flertal i det stående råd stemmer ja, godkendes afgrøden, men hvis et blokerende mindretal (26 ud af 82 stemmer) stemmer nej, går sagen videre til rådet, der i dette tilfælde består af miljøministrene fra EU's medlemslande. Her skal der et kvalificeret flertal til for at forkaste ansøgningen (67 ud af 82 stemmer).
Moratorielandende udgør i øjeblikket et blokerende mindretal. Og hidtil har, hvad man kan kalde en gentleman-aftale, betydet, at ansøgningerne ikke er gået videre til rådet af mijøministre.
Billedtekst: Klaus K. Nielsen beklager, at DLF Trifoliums store investeringer i udviklingsarbejdet af en Roundup-resistent roe måske går tabt. Foto: Ulrik Jantzen
