Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.
Danmark lukker ned for en fantastisk mulighed - nemlig at blive en fremtrædende aktør inden for europæisk rumfart. Dermed vender vi ikke blot ryggen til fundamentale naturvidenskabelige opdagelser, men vi mister også de gavnlige sideeffekter i form af nye teknologier, som kommer til at forandre vores dagligdag på landjorden. Det er nyhedstjenesten i Øresund, Rapidus, der bringer den triste nyhed, at dansk rumforsknings flagskib - Rømer-satelitten - næppe bliver en realitet, fordi det offentlige ikke vil være med økonomisk.
Konkret rammer det et tocifret antal danske, højteknologiske virksomheder, som indbefatter eksempelvis Terma, Rovsing og Ticra.
Terma taber ordrer på et kostbart computerbaseret stjernekamera, fordi det ikke bliver testet i rummet. Dertil kommer, at et succesfuldt samarbejde med en række af landets universiteter, som blev demonstreret forbilledligt i forbindelse med Ørsted-satelitten - svækkes.
Rømer-projektet rækker imidlertid langt videre end nysgerrige rumnørders forfængelighed. Rømer-projektet er det tætteste, vi herhjemme kommer på amerikanernes månerejser i 60'erne, der ud over en super vigtig symbolsk betydning under Den Kolde Krig, førte teknologier med sig, vi i dag ikke kan leve uden: Velcro, teflon og brændselsceller er få eksempler blandt tusinder, der også accelererede udviklingen inden for computer- og kommunikationsteknologi.
Det kan godt være, at samfundet skal bruge midler at rationalisere og effektivisere sygehuse og myndigheder ved hjælp af it. Det gavner os alle, men flytter ikke samfundets horisont. Det er simpelthen ikke nok. Vi har brug for politiske ambitioner, der kan drive en udvikling og give os teknologier, vi ikke kender i dag. Vi mangler modige drømme, der kan omsættes til hårde målsætninger. Vi har brug for en dansk ‘månelanding', som for alvor skubber dagsordenen - og som gør den megen retorik om Danmark som førende it-nation til en sandsynlighed.
Kun lommeuld kommer af intet. Finske Nokia blev stærk på mobilerne, fordi staten prioriterede kommunikationsforskning hos statsbanerne og militæret. Det kan man så spekulere over i Folketinget, mens forskere og erhvervsfolk forbitret kan se på et udsultet Rømer-projekt, der repræsenterer alt det Danmark har brug for: En modig drøm, der kræver en investering.
