Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.
Der er knald på køkkener. Jo mere funktionelle i stil, design og daglig drift, jo bedre. Knaldblanke flader og hylderne lagt ned i letløbende skuffer med underlimede vaske i køkkenbordet på toppen.
Nye køkkener står højt på familiernes ønskesedler og har gjort det i årevis. Mange lavt forrentede flexlån er formentlig gået til nye drømmekøkkener. Nu er pauselånene kommet til med afdragsfrihed, så der er i fremtiden stadig grønt lys og plads i budgetterne for køkkendrømmerne.
Det bliver nemlig ikke ved drømmene. De realiseres, og der købes nye køkkener som aldrig før - og sådan har det været i flere år. Min genbo ejer og driver et af landets dygtigste og mest trendsættende boligindretningsfirmaer i København med speciale i individuelle køkkener. Hun kommer meget sent hjem fra arbejde hver dag, også i weekenden. Der er virkelig travlt i hendes forretning - og hos alle de store producenter af konfektionssyede køkkener som Svane, Kvik, HTH, Invita og Ikea.
Men hvorfor køber vi alle de nye køkkener? Der er jo samtidig en tendens til, at vi køber mere og mere færdiglavet og portionsanrettet mad, som blot skal have et los ind i ovn eller mikro. Fremover vil langt færre bruge tid i køkkenet på at snitte, skrælle og koge sin aftensmad. I stedet køber vi lune retter, sushi eller halvfabrikata med hjem.
Tendensen lever allerede i stor stil i udlandet under betegnelsen ‘Meal solutions'. Det hævder Søren Brandt i Frederiksborg Amts Avis. Han arbejder i Retail Institute Scandinavia, specialister i detailhandel, og har fulgt udviklingen i USA, England og Frankrig.
Detailhandelen har allerede set signalet og er ved at indrette butikkerne efter det nye indkøbsmønster. Forretningspotentialet i en videreudvikling kaldes ‘On the go' - mad, som vi indtager på farten. Et allerede velfungerende og flittigt kopieret koncept fra Starbuck-kaffebutikkerne i USA.
Paradoksal er også sms-bølgen, hvor især børn og unge bunker hinanden til med små, korte tekster på mobiltelefonen. Nu skal der også billeder på, og teleselskabet 3 har netop som de første i Danmark lanceret de nye tredjegenerations mobiltelefoner (UMTS), hvor man kan se hinanden på skærmen, mens man taler sammen.
Det er et spørgsmål om, hvorvidt ideen slår igennem. Erfaringerne fra udlandet viser, at 3 mange steder har været nødt til at stille om til en lavprisstrategi. Kunderne ville ikke umiddelbart betale prisen for billeder og andre tillægstjenester.
‘Altid på' med mobilen. Robinson reality-shows og ‘Stjerne for en aften' på tv, hvor et blankpoleret ego er vejen til succes. Samtidig fortæller psykiaterne os, at der aldrig har været så mange ensomme som nu. Ikke frivilligt valgt single-ensomhed, men fortvivlede mennesker, som hæmmes og knuges på job og hjemme af rungende ensomhed.
Tilsyneladende et paradoks. Umiddelbart swinger fællesskabet som aldrig før med teknologien som bærebølge i detailhandel, pc'er, mobiltelefoner, internet, tv, job og underholdning. Men er det et reelt fællesskab, når tidens højt værdsatte drivkraft er et super-ego for at realisere sig selv og trampe alle andre ned? Eller når vi kender og beskæftiger os mere med de virtuelle persongallerier i ugeblade og tv-serier end vore nærmeste?
Men ubevidst arbejder vi måske på via teknologien at være mere for hinanden og opføre os som anstændige mennesker. Det kan være forklaringen på, at vi står i kø for at købe køkkener. Smarte køkkensælgere kalder det jo også ‘samtalekøkkenet'. Nye funklende køkkener, spækket med teknik, internet i køleskabsdøren og spil på skærmen. Ikke for at koge og snitte, men for at spise, tale og være sammen. En slags reboot af fællesskabet, som vi kender fra tv i gamle, danske film.
