Kortproduktion strømlines

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.


Moderniseringen fortsætter i Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). Den digitale grundkortdatabase, TOP10DK, skal fremover udvides til at omfatte kort i flere målestoksforhold - hvilket blandt andet vil muliggøre panorering og sømløs zoom. Både offentlige myndigheder, erhvervsliv og private får gavn af udviklingsarbejdet.

Innovation
Næste skridt er ved at blive taget, efter Danmark i 2000 fik sin topografiske grundkortdatabase TOP10DK. Udviklingsarbejdet er i gang i styrelsen - med udgangspunkt i, at den fremtidige produktion af topografiske kort skal baseres på grundkortdatabasen. Al dataindsamling registreres her, hvorfra der så automatisk skal kunne afledes generelle databaser, der hver især kan bruges til forskellige produkter.
- For Kort & Matrikelstyrelsen som infrastrukturvirksomhed er der tale om et strategisk vigtigt projekt, og det er et projekt med store perspektiver for samtlige brugere af kort og topografisk information, siger enhedsleder Marlene Meyer, cand. scient., ph.d., fra KMS.
Når det gælder infrastruktur og digital forvaltning er projektet en af forudsætningerne for en fælles forvaltning for stedbestemte data. Hensigten er, at nuværende og kommende TOP10DK kunder skal kunne anvende kortværket i mange sammenhænge, eksempelvis på kommunale, amtslige og statslige hjemmesider samt forskellige location-based services såsom hjemmesider til ruteanvisning.
- Vi kan dels få meget bedre sammenhæng i webkort, og kunder i den offentlige forvaltning kan få ikke bare et, men mange målestoksforhold, hvilket vil lette samarbejder på tværs af amts- og kommunegrænser, forklarer Marlene Meyer

Generalisering af data
Så vidt, så godt. Først skal KMS tackle en central udfordring: Generalisering af de topografiske data. Vel at mærke automatisk. Det er en vanskelig opgave, som kræver frontforskning og internationalt samarbejde, og som er godt i gang.
Generaliseringen af data er nødvendig for at sikre, at informationsindholdet kan bruges ved forskellige målestoksforhold. Rent praktisk skal de topografiske grunddata - en vej, en sø, en skov, en firelænget gård - tilpasses brugen i forskellige målestoksforhold. Småtterier pilles ud, formen på polygoner forenkles og så fremdeles. Der skal udtyndes, udjævnes og flyttes, når naboobjekter ændrer omfang eller placering.
- Data køres gennem en kværn, så processen foregår automatisk, lyder Marlene Meyers prosaiske forklaring.
KMS er foreløbig begyndt at producere i en enkelt afledt database, 1:50.000, men videreudvikler stadig parallelt med at værktøjet raffineres. Det er således stadig nødvendigt at efter-editere data, efter de er kørt gennem kværnen. Videreudvikling og produktion går hånd i hånd i en overgangsfase.

Internationalt samarbejde
Som led i bestræbelserne på at udvikle generalisering af de topografiske data deltager KMS i et internationalt samarbejde med en række nationale kortlægningsinstitutioner og universiteter i Europa samt det britiske softwarefirma Laser-Scan, der har specialiseret sig i GIS til kartografiske formål (kortfremstilling).
Projektet hedder Magnet. KMS har arbejdet på det sammen med lande som Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien og flere tyske forbundsstater. Deltagerne er blandt de første i verden, der således har generaliseret topografiske data.
Målet med projektet er at udvikle generaliseringsværktøjet Clarity.
- Laser-Scans software er en værktøjskasse, som skal anvendes til at udvikle generaliseringsrutiner til at dække de forskellige landes individuelle behov. Individualiteten udspringer af forskelle i både topografi og kultur. Vi i Danmark har for eksempel ikke så mange serpentinerveje. Til gengæld prioriterer vi bygningerne meget højt ved udarbejdelsen af kort, forklarer Marlene Meyer.
Hun tilføjer, at også input-data er meget forskellige fra land til land, og at Danmark er godt kørende. Fundamentet, som er TOP10DK, er en god basis, i og med at der er tale om en struktureret og topologisk sammenhængende database - data hænger sammen rent geometrisk i modsætning til nogle andre landes knap så strukturerede ‘spagetti-data'.
Forskellene til trods har KMS stor gavn af det internationale samarbejde.
- Frem for alt giver det udviklerne i KMS et netværk at arbejde i. Det er en stor fordel, fordi vi kun har et lille udviklermiljø her i Danmark, hvor ingen arbejder med noget tilsvarende, siger Marlene Meyer.

Snabelen i data
En afledning af data fra samme grundkortdatabase giver mange fordele. KMS' kortdatabaser er hidtil ajourført hver for sig og med forskellig cyklus - eksemplevis årligt for færdselskort og hvert 5. år for TOP10DK. Det giver problemer, når de forskellige målestoksforhold sammenstilles i for eksempel web-kort. Fremover bliver det sådan, at når der sker ændringer i TOP10DK, så rettes der hele vejen rundt.
På kundesiden har det hidtil været sådan, at kunderne selv havde digitale data liggende og fik ajourføringer tilsendt. Fremover vil det være muligt at anvende data via KMS' server (Kortforsyningen).
- Kunderne udvikler selv applikationen, vi leverer data, som de får ved at have en snabel nede hos os. Alle får i princippet adgang til alle data i alle målestoksforhold, siger Marlene Meyer - uden at gå i detaljer med pris- og betalingsmodeller.
Udviklingen i KMS har allerede været markant gennem de seneste par år. Generelt er styrelsen gået fra at være leverandør af forskellige trykte produkter til at være infrastrukturvirksomhed, som leverer stedbestemt information til samfundet.
Nok et projekt vil udstikke de videre retningslinier - det såkaldte GeoDB projekt, som afsluttes næste år. Her specificeres datamodeller og specifikationer, aflednings- og generaliseringsværktøjer samt visualiseringsmodeller for alle de fremtidige afledte databaser.
- Rammerne sættes op for, hvordan den kasse, vi skal lægge ting ned i, skal se ud. I forlængelse af projektet skal vi også tage stilling til rækkefølgen for den videre udvikling, siger Marlene Meyer fra Kort & Matrikelstyrelsen.

Billedtekst:
- Kunderne udvikler selv applikationen, vi leverer data, som de får ved at have en snabel nede hos os. Alle får i princippet adgang til alle data i alle måleforhold, siger Marlene Meyer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere