It-alliancerne er i eksplosiv udvikling

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.


Aldrig før har der været så stor lyst til at indgå strategiske samarbejder mellem
it-virksomhederne. Næsten seks ud af
ti virksomheder har de sidste par år
gennemført en alliance - og tendensen fortsætter, mens fusioner, køb og salg
er for nedadgående.

Lige nu skulle der være alle tiders chance for at gå på udsalg og gøre sit livs indkøb af en it-virksomhed. Priserne er i bund, og de store, kapitalstærke virksomheder kan købe billigt op.
Markedet er økonomisk hårdt presset, og mange it-virksomheder er udmattede efter serier af nedskæringer og reorganiseringer.
Men paradoksalt nok er it-virksomhederne ikke ude med indkøbskurven. Tværtimod fremgår det af undersøgelsen Deloitte &
Touche IT-Vækstbarometer 2003, at køb, salg og fusioner er for nedadgående.
Forklaringen kan være, at de kapitalstærke virksomheder på trods af umiddelbart rekordlave udsalgstilbud afventer markedsudviklingen for at sikre sig, at de har noget at stå imod med, hvis der skulle komme mere stormvejr.
It-branchen har i godt tre år været hårdt ramt af den generelle økonomiske nedtur. Det har skræmt it-virksomhederne og gjort dem usikre på den fremtidige forretningsstrategi. Det har aktiveret organisationsgenet i virksomhedernes direktioner, og i den situation er det ikke opkøb, der har ligget forrest i tankerækken.
I stedet er kræfterne blevet brugt på at skære ned og fokusere med færre produkter og løsninger for at finde en vej ud af vanskelighederne. Her kommer redningen via en alliance bekvemt ind i form af et samarbejde med andre ligeledes ofte pressede it-virksomheder, der har lige de kompetencer eller produkter, man selv står og mangler.
Partner Kim Gerner, leder af Deloitte &
Touche Videncenter IT, Tele og Medier, mener, at alliancernes opblomstring er en naturlig konsekvens af markedssituationen.
- Alliancen er en relativ nem og ukompliceret måde at opnå fokusering og kritisk masse på. Specielt nu, hvor der er så stort behov for at konsolidere sig, er der mange virksomheder, der bruger allian-
cer til at få større markedsstyrke.
Overlevelse her og nu
For nogle er det et spørgsmål om overlevelse. Der er simpelthen ikke tid eller råd til at købe sig til de nødvendige kompetencer. Kreditorerne med leverandører, banken og aktionærerne i spidsen banker på døren og vil se penge. Costsynergier skal findes her og nu. Derfor falder valget på alliancen som den åbenbare løsning.
IT-Vækstbarometer 2003 viser, at dagens medicin er alliancer. Tendensen over de sidste tre år er stærkt stigende med en foreløbig eksplosion i gennemførte alliancer i år.
Næsten seks ud af ti (58 procent) it-virksomheder er i 2003 gået ind i strategiske samarbejder/alliancer. Og fremover er tendensen den samme, idet 59 procent af it- virksomhederne siger, at de planlægger at indgå i en alliance eller et strategisk samarbejde med en anden virksomhed inden for de næste par år.
Antallet af gennemførte alliancer (58 procent af virksomhederne) i år viser en klar vækst i forhold til 2001 og 2002, hvor det var henholdsvis 48 og 52 procent af virksomhederne, som indgik alliancer.
Der er ikke den store forskel på antallet af gennemførte alliancer i de forskellige delbrancher, virksomhedsstørrelser eller blandt de hurtigste, langsomste eller dygtigste it-virksomheder. Over halvdelen (58 procent) er ifølge undersøgelsen tilsyneladende enige om, at alliancer er vejen frem. Kun it-virksomheder med 50-199 ansatte, delbranchen distributører/forhandlere og de langsomste it-virksomheder ligger noget lavere med henholdsvis 42, 50 og 50 procent.

boks:
Fusion kan være lykken
Alliancer i form af strategiske samarbejder er et hot emne, når topcheferne mødes og diskuterer tidens problemer. Men selvom alliancen kan være en prima løsning for mange, er det ikke altid den bedste redningsplanke at bjerge sig op på for en it-virksomhed i havsnød.
- De allermest allianceivrige skal være opmærksomme på,
at det kan være en quick-fix løsning, siger partner Kim Gerner, Deloitte & Touche Videncenter IT, Tele og Medier.
- En bagside af medaljen kan være, at din allerbedste alliancepartner undervejs dropper dig og finder en mere interessant medspiller. Det kan på grund af alliancens form være svært at sikre sig imod.
- En anden og mere sikker løsning for især mindre virksomheder kunne være at undersøge muligheden for en egentlig sammenlægning. Det kunne give den ønskede markedsposition i en større virksomheds regi.
- Der er en bevægelse i it-markedet hen imod færre, solide spillere. Derfor kan det betale sig at tænke langsigtet. Sammenlignet med for blot nogle år siden kan man i det nuværende pressede marked gøre sit livs handel eller finde en fusionspartner på særdeles rimelige vilkår, siger Kim Gerner.
- Det kræver stadig et godt forarbejde, og man skal ikke fusionere for enhver pris. Både for fusioner, køb og salg kan det forkerte valg give endnu flere problemer på halsen, end man allerede har. Her er alliancen mere uforpligtende - på godt og ondt. hilbert

boks:Foretrækker strategiske samarbejder
IT-Vækstbarometeret viser en klar tendens til, at it-virksomheder hellere vil indgå strategiske samarbejder (alliancer) end fusionere, købe op eller sælge. Andelen af virksomheder, der har indgået alliancer er vokset fra 48 til 58 pct. i de sidste tre år. I 2001 valgte 14 pct. af virksomhederne en fusion, i 2002 var det ni pct. og i 2003 12 pct. For opkøb var tallene 37, 29 og 31 pct. i årene 2001-2003. For virksomhedssalg var tallene i samme periode 22, 21 og 15 pct.

boks: Flere alliancer på vej
Tendensen til, it-virksomhederne støtter hinanden via indgåelse af såkaldte strategiske samarbejder og alliancer, vil fortsætte. Seks ud af ti it-virksomheder (59 procent) siger til IT-Vækstbarometer 2003, at de også vil følge alliancevejen de næste par år.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

IT & Co ApS

Systemkonsulent
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere