Dell tjenter fedt på nedturen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. august 2003.


Virksomhedernes faldende it-indkøb giver Dell Computer stor vækst i omsætning og indtjening. Forklaringen er Dells direkte salgskoncept, som styrkes i sparetider, samt it-distributørernes
vanskeligheder.

paradoks
Pc-købmanden fra Texas, Michael Dell, har gjort det igen. Blot en tand bedre end sidst. I et surt it-marked er der atter lagt luft til pc-konkurrenter som HP og IBM. Og i de sidste kvartaler er Dell - ifølge Dells Europachef Paul Bell - igen rykket ind på førstepladsen på det amerikanske servermarked.
Dell-tallene gør det ikke sjovt at være konkurrent. Det netop aflagte 2. kvartalregnskab ligner en mavepuster. Med fortsat vækst på server- og storagemarkedet landede Dell sit hidtil bedste resultat. Dell-salget (hele verden) voksede 27 procent målt i antal, 16 procent i omsætning og 26 procent i indtjening pr. aktie. For konkurrenterne lå væksten på omkring seks procent og med en lille, om overhovedet nogen, indtjening i et meget lidt købelystent pc-marked.

Forventer øget vækst
- Vores forretning går særdeles godt, mens vi ser vore konkurrenter sætte mange penge til og kæmpe for at blive i pc-markedet. Sammen med HP og Compaq har de i to år afskrevet ti milliarder dollars i sammenlægninger og reorganiseringer i deres pc-forretninger, siger Dells topchef for Europa (EMEA) President Paul Bell.
Dell regner også med at vokse mere end markedet i indeværende kvartal (august-oktober 2003). Konkurrenternes salg skulle blive encifrede procental i den høje ende, mens Dell forventer at vokse med mere end 25 procent (styktal) og en omsætning på omkring 10,5 milliarder dollars.
- Vores femårige vækstplan skal fordoble Dell til 60 milliarder dollars i omsætning. Vi er 18 måneder henne i forløbet og foran planen. Der er en sund vækst i kerneforretningen med pc'er, arbejdsstationer, bærbare og servere (80 procent af omsætningen). Men services, networking, software, printere, PDA'er og lignende periferi-udstyr vokser hurtigere, siger Paul Bell.
Services (ti procent af Dell-omsætningen) er i sidste kvartal vokset med 40 procent globalt og med 80 procent i Europa. Det andet forretningsområde, software og periferi-udstyr som printere og PDA'er, der også fylder ti procent af Dell-omsætningen, er ligeledes vokset hurtigere end hele Dell-koncernens 27 procents fremgang. Hvor meget oplyses ikke.
- Pc'er vil med 80 procent af omsætningen i mange år endnu være vor største forretning. Men vi vil løbende komme med nye produkter i software og periferi-udstyr. Eksempelvis hjemmeelektronik af typen MP3 og digitalkameraer, som vi allerede sælger, siger Paul Bell.

Mål for Danmark
I Danmark ligger Dell på tredjepladsen med en markedsandel på 15 procent efter HP (34 procent) og IBM (17 procent). Den nyudnævnte chef for Danmark, canadieren Guy Auger, har fået målet at fordoble omsætningen på tre år.
Det tilsyneladende paradoks med, at Dell går frem i et ellers trængt økonomisk marked, forklarer Paul Bell med, at sparsommelige virksomheder søger hen til "direkte salg" hvor it er bedst og billigst. Om Dell-væksten i services siger han, at den støttes af kampen for at overleve hos distributørerne - pc-konkurrenternes salgskanaler.

Billedtekst:
- Mange amerikanske distributører dropper pc-salget og går ind i mere profitable job med konsulentarbejde. Det overlader pc-salget til os og konsulentjobbet hos kunderne til dem. De nye roller vil også slå igennem i Europa, siger Dells Europachef Paul Bell.
Foto: Torben Klint

Boks:
Dell Inc.
Koncernregnskab 2. kvartal 2004 (1. maj-31. juli 2003)
(millioner dollars) 2. kvt. 04 2.kvt. 03 Stigning
Omsætning 9.778 8.459 16 pct.
Driftsresultat 840 677 24 pct.
Nettoindtjening 621 501 24 pct.
Indtjening pr. aktie 0,24 0,19 26 pct.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere