Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT Partner d. 7. august 2003.
Det gamle koncept er dødt, men initiativet til Dansk Udviklings Societet (DUS) lever stadig. En ny inkarnation af det, der i januar blev lanceret som et nationalt kontor for teknologioverførsel, er ved at blive skabt.
Hensigten er stadig at fremme teknologioverførslen fra universiteter og læreanstalter. Hvordan den vordende organisation skal bidrage til det, henstår imidlertid i det uvisse. Det vil blive afgjort af et netværk på 250 personer i en løbende proces over de kommende 10-12 måneder.
Forudsætningen er, at det lykkes at få finansieringen til at falde på plads. Det er Steffen Moldow, en af de oprindelige initiativtagere, der for godt to år siden begyndte at tænke i DUS-baner, overbevist om vil ske. Han har forladt sit konsulentjob hos Carl Bro for at stå for den 18 måneder lange etableringsfase med en projektkoordinator og projektmedarbejder.
"Vi skal bruge tre millioner kr. til de løbende udgifter og håber, de vil være på plads omkring 1. september, siger Steffen Moldow, der i de seks uger frem til sommerferien rejste 1,4 millioner kr. Fra virksomheder, fonde, organisationer, ventureselskaber, advokater, patentkontorer - typisk foretagender med en interesse i teknologioverførsel.
Han sidder i Symbion, i lokaler stillet til rådighed af forskerparken, hvor alt er doneret. Møblerne af Kinnarps, computerne af Fujitsu Siemens, brevpapiret af Schultz og reklamebureauet Bysted osv.
Et eksperiment
I den kommende tid skal netværkets 250 personer stille tid og hjernekapacitet til rådighed i en sindrig proces, der bedst kan betegnes som et eksperiment. Intet ligger på forhånd klar - hverken navn, forretningsplan, selskabsform etc. Det vil blive afgjort i processen. Hvad DUS egentlig skal, om det skal være universitetsejet, et aktieselskab eller et franchise-koncept osv.
Grundlaget, indholdsfortegnelsen til en forretningsplan, skabes i august af en firemandsgruppe med repræsentanter for biotekindustrien, it-branchen, universiteterne og Videnskabsministeriet.
Herefter går arbejdet i gang. Gennem et it-værktøj til videndeling fra Carl Bro, Projekt Web, skriver deltagerne i netværket, fordelt i mindre grupper efter kompetencer, kapitlerne i forretningsplanen. Et ad gangen og med kommentarer fra de øvrige netværksdeltagere undervejs. Efterhånden vil organisationen tegne sig.
Blandt deltagerne er også universiteter og innovationsmiljøer, der ved introduktionen af DUS var kritiske over for konceptet. De får nu en mulighed for at være med - uforpligtende.
"Skeptikerne er med, og de forpligter sig ikke til noget. Det koster dem kun ressourcerne til at deltage," siger han.
Ren formidling
Mens arbejdet med forretningsplanen foregår, håber Steffen Moldow i efterårets løb at få etableret 'Patentportalen', hvor universiteter og private foretagender kan udbyde og finde opfindelser - altså ren formidling, hvor DUS ikke leverer ydelser.
Den oprindelige plan var at etablere et nationalt center for teknologioverførsel og at stå for teknologioverførsel fra samtlige offentlige forskningsinstitutioner i Danmark. En centralisering af teknologioverførslen skulle skabe kritisk masse og højne kompetenceniveauet.
Baggrunden er udviklingen efter ændringen af patentloven i 2000, der placerede ejerskabet af opfindelser - og dermed forpligtelsen til at få dem kommercialiseret - hos de offentlige forskningsinstitutioner, der nu hver især opbygger kompetencer området.
