Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.
Udvikling af medarbejdere og efteruddannelse står i bunden på dagsordenen i virksomhederne. Human Resource-programmer forbløder. Selv om vi lever i vidensamfundet med menneskets indsigt i centrum, betyder den aktuelle økonomiske virkelighed, at der er meget lidt plads til kurser, konferencer og medarbejderpleje.
De fleste ledere lægger endog meget stor vægt på betydningen af videreudvikling og et inspirerende arbejdsmiljø, men det er en vanskelig luksus at praktisere, når tidens vilkår kræver stadigt mere af færre mennesker.
Den krise som vi enten oplever på egen krop eller hører om i medierne, har ændret reglerne for, hvordan vi kommer til at arbejde. Virksomhederne investerer ikke for at indtage nye forretningsområder. Virksomhederne investerer for at spare. Aktionærerne forventer og får overskud af deres investeringer. Ikke som følge af voksende omsætning, men reduktion af omkostninger. Prisen er, at videnarbejderen er tvunget til at arbejde over, ofre sig og stresse. Og det gør vi så. For videnarbejderen føler ansvar for virksomhedens udvikling og engagerer sig i dens fremtidige succes. Det gjorde produktionsarbejderne ikke i trediverne, hvor modsætningsforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager var mere markant. Arbejderne gik hjem, da krisen truede og Depressionen blev en realitet. Det bliver den ikke i dag, hvor der trækkes på samme hammel. Opsvinget kommer. Derfor er det et paradoks, at virksomhederne i en periode med en historisk lav rente ikke investerer mere i den værdi, som altid nævnes i båltalerne: Medarbejderne. For mange virksomheder gør, som de altid har gjort og glemmer at kompensere. De vil stå svagt, når opsvinget kommer og der kommer en øget efterspørgsel på jobmarkedet. Vinderne bliver dem, der forstår at leve op til idealerne, også når det er vanskelige tider. Loyalitet kan aldrig tages for givet, men skal plejes. Human Resource-programmerne skal tilbage på prioriteringslisten. Om ikke andet kan vi starte med at slukke mobilen i ferien og slappe helt af. Vi skal udvikle samfund og økonomi ved at være kreative. Det kan vi aldrig blive, hvis vi altid stresser.
Det er et paradoks, at virksomhederne i en periode med en historisk lav rente ikke investerer mere i den værdi, som altid nævnes i båltalerne: Medarbejderne.
