Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. maj 2003.
Tidens største it-sikkerhedsmantra er: Identifikation, identifikation og atter identifikation. Vi skal være sikre på, hvem der sidder i den anden ende af nettet. Vi skal være trygge ved, at vi har afleveret vores digitale oplysninger til rette sted, og de instanser, der modtager data fra os, skal vide, at det faktisk er os, der er afsenderen.
Herhjemme arbejder mange kræfter på, at danskerne skal identificere sig med en softwarebaseret identifikation, nemlig digital signatur efter OCES-standarden, som borgerne kan anvende i dialog med myndighederne.
De skatteydere, der udfyldte selvangivelsen på nettet, kunne - i stedet for at indtaste en pinkode og deres cpr-nummer - bruge kræfter på at downloade signaturen til deres computer for at godkende den. I dag har cirka 24.800 danskere downloadet digital signatur til deres computer.
Men digital signatur bliver ikke et folkekrav - og næppe et borgerhit - før anvendelsen af den kan udmøntes i målbar bedre borgerservice og hurtigere sagsbehandling. Hvis cpr-nummeret kan åbne næsten de samme døre og give samme fordele, bliver det hip som hap. Vi skal have konkrete fordele, der batter med signaturen.
Dertil kommer, at en softwarebaseret løsning, som i praksis er bundet til en pc i hjemmet, synes upraktisk. Det må TDC og samarbejdspartnerne løse. Danskerne er på farten som aldrig før, hvorfor vores identifikation skal knyttes fysisk til os, hvis den skal få folkeligt gennembrud, eksempelvis kunne det være via mobiltelefonen, pda'en eller det borgerchipkort, der blev lagt politisk i graven, da internet sejrede. Nu får vi et chipkort fra bankerne i stedet, og det kan man da godt tænke over.
Den nuværende digitale signatur vil blive særdeles værdifuld for kommunikationen inden for myndigheder og erhvervslivet. Der bør på dette punkt være store besparelser og effektiviseringer i vente på samfundsplan.
Derimod er det spørgsmålet, om den digitale signatur, som den foreligger i dag, er værdifuld for borgeren. Om den digitale signatur løser borgernes behov for personlig identifikation i det 21. århundrede.
Det mangler vi at blive overbevist om.
Citat:
Digital signatur bliver ikke et folkekrav - og næppe et borgerhit - før anvendelsen af den kan udmøntes i målbar bedre borgerservice og hurtigere
sagsbehandling.
