Forår med vækst i it-investeringerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2003.


Trods Irak-krigen har optimisme og vækst fat i virksomhederne, som de næste 12 måneder vil købe mere nyt it-udstyr, software og it-tjenester end sidste år. Det viser IDC og Computerworlds nye it-investeringsindeks 2. kvartal 2003.

IT-Investeringsindeks
Foråret har for alvor sat gang i erhvervslivets investeringslyst. Der er nu for tredje kvartal i træk stigende forventninger til danske virksomheders it-investeringer i de kommende 12 måneder sammenlignet med sidste år.
Det fremgår af IDC og Computerworlds nye IT-Investeringsindeks 2. kvartal 2003, hvor svarene fra 400 virksomheder er indsamlet i indeværende måned.
- Indekset viser klart, at erhvervslivet efter flere års nedtur og stagnation igen er slået ind på vejen til fornyet økonomisk vækst i 2003. Vi har i det sidste nye IT-Investeringsindeks for 2. kvartal 2003 målt næsten samme forventningstal (2,7) for it-investeringer i virksomheder, som vi målte sidste gang på 2,8 i 1. kvartal 2003. Det betyder simpelthen, at nu kommer der langsomt og sikkert gang i it-indkøbene de kommende 6-12 måneder, siger administrerende direktør Per Andersen, IDC Nordic A/S.
Analysefirmaet IDC er i andre målinger nået frem til, at der nu er ved at komme gang i it-indkøbene. Per Andersen forventer en vækst i Danmark på to til fire procent i 2003.
Krigen i Irak kan have fået de store virksomheder til at dæmpe investeringsforventningerne en smule. Svarene fra virksomhederne blev netop indhentet tidligere på måneden, mens
Irak-krigen var på sit højeste.
IT-Investeringsindekset for 2. kvartal 2003 bekræfter tidligere IDC-analyser om, at de små virksomheder står foran store it-indkøb. Segmentet små virksomheder har aldrig været mere opsatte på it-indkøb, viser indekset. Gruppen vil i de kommende 12 måneder være et af de mest interessante markeder for den slunkne og sultne it-branche.

Note:
Investeringsindeks fordelt på firmastørrelser
Store virksomheder dæmpede forventningerne til it-investeringer fra 3,8 (1. kvartal 2003) til 3,1 (2. kvartal 2003). Måske på grund af Irak-krigen. Den blev kort som håbet, men store organisationer frygter krig og usikkerhed, og det kan have påvirket dem, da svarene til indekset netop blev indhentet i krigsugerne. Men sammenlignet med for et år siden (2. kvartal 2002) er store virksomheder i dag stadig mere optimistiske.
Små virksomheder er ifølge indekset erhvervslivets mest investeringslystne gruppe. I nu et år er deres forventninger til it-køb vokset hvert kvartal, senest fra 2,7 (1. kvartal 2003) til 3,0 (2. kvartal 2003). Et stærkt købelystent segment, som også andre IDC-analyser har udpeget. Mens store virksomheder i næsten to år har haft fald i investeringslysten.
Kilde: IDC & Computerworld

Note:
Investeringsindeks fordelt på produktgrupper
Hardware har nu i et år været det hurtigst voksende produktområde og er i 2. kvartal 2003 nået op på niveau med den hidtidige største produkt-trækkraft software. Forklaringen på hardwarevæksten er ifølge IDC to års udskudte hardware-investeringer i erhvervslivet. Men selv for hardware er der et økonomisk break even for at reparere sig ud af vanskelighederne. Derfor implementeres nu gradvist nyt maskinel. IDC anser stadig software som det største produktvækstområde i indekset.
Kilde: IDC & Computerworld

Boks:
IT-Investeringsindekset
IDC og Computerworld producerer hvert kvartal i fællesskab Danmarks eneste investeringsindeks ved at spørge 400 erhvervsvirksomheder, om de har højere, lavere eller de samme forventninger til deres it-investeringer de kommende 12 måneder i forhold til de seneste 12 måneder. Virksomhederne er repræsentativt udvalgt, så de giver et billede af det samlede danske erhervslivs it-investeringer.
IT-Investeringsindekset måler den forventede interesse for it-indkøb i fremtiden i forhold til tidligere på en skala fra 1 til 10. Tallene kan ikke direkte aflæses som investeringer i kroner og øre. Men indekset er som en rullende fartmåler for, hvor opsatte erhvervslivets virksomheder er på it-investeringer i de kommende 12 måneder sammenlignet med året før. Tallene er ikke målt i 4. kvartal 2002.

Note:
IT-Investeringsindeks 2. kvartal
Optimismen om fornyet it-vækst har tilsyneladende bidt sig fast. For tredje kvartal i træk svarer erhvervslivets virksomheder ja til en forventning om højere eller tilsvarende it-investeringer de kommende 12 måneder. Efter tre års stærkt svingende op- og nedture er IT-Investeringsindekset vokset fra 2,5 i 3. kvartal 2002 til 2,8 i 1. kvartal 2003 (det højeste siden 1999) og er i den sidste nye måling (2. kvartal 2003) næsten uændret på 2,7.
Kilde: IDC & Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere