Prøvekørt: Move It rykker ikke meget

Nero står bag programmet Move It, der kommer af en glimrende idé; flyt filer fra a til b nemmest muligt. For eksempel fra mobil til kamera, fra pc til YouTube og ikke mindst fra pc til iPod. Men er det lykkes at lave et program, der fungerer efter hensigten?

Prøvekørt: Move It rykker ikke meget

Vi får flere og flere elektroniske produkter, og de kan mere og mere. Mobilen fyldes med musik, billeder og video, det samme gør pc'en naturligvis og din iPod.

For at gøre det nemt at flytte indhold fra den ene genstand til den anden har Nero lavet programmet Move It, der koster 4-500 kroner.

Her er idéen, at du kan sætte mobilen, kameraet, iPod'en osv. til pc'en og via programmet flytte filer fra a til b - konvertering sker automatisk.

Drilsk opdatering

Man kan også bruge programmet sammen med online-tjenester som MySpace og YouTube, og man kan få programmet til automatisk at kopiere indhold fra for eksempel en mobiltelefon til pc'en.

Move It begyndte med at drille (og gør det sådan set stadig). Når vi åbner programmet, henter det en webside frem, hvor man kan downloade en opdatering. Men efter flere end fem forsøg vil opdateringen stadig ikke installeres, og vi får fejlmeddelelser i stedet.

Og fejl er desværre noget, man jævnligt støder på i Move It. I hvert fald fungerer programmet ikke så godt, som vi havde håbet.

God til iPod

Lad os tage nogle eksempler - både gode og dårlige. Er du ivrig bruger af YouTube og uploader dine egne videoklip til siden, kan Move It gøre det nemmere for dig - eller kan det?

Vi prøvede at uploade et klip, men det mislykkedes, og vi fik ikke nogen forklaring på hvorfor. Bagefter prøvede vi at uploade klippet manuelt til YouTube, og det gik fint.

Vi satte et digitalkamera til computeren, men det ville Move It slet ikke registrere trods gentagne forsøg.

Snyd iTunes

Så prøvede vi at sætte en Nokia-mobil og en iPod til computeren. Vi kunne ikke flytte billeder og musik fra iPod'en til mobiltelefonen, men vi kunne godt flytte billeder fra mobilen til iPod'en.

Og fra iPod'en til pc'en blev vi positivt overraskede, for her kunne vi flytte billeder og musik frem og tilbage, og så bliver Move It straks mere interessant, for det betyder, at man kan springe iTunes over, når der skal ny musik på iPod'en.

Nero skal have ros for idéen med Move It, men i praksis fungerer programmet desværre ikke godt nok.

Vi ved godt, at det vil være en præstation på størrelse med at lande på Mars at skabe et program, der fuldstændig problemfrit kan konvertere alle filtyper og flytte dem frem og tilbage uden, at der opstår et eneste problem.

Men der er alligevel for mange småproblemer med Move It til, at det umiddelbart er pengene værd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere