Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. marts 2003.
Nogle klager over, at det går for langsomt med den store, offentlige dokumenthåndteringsplan. Andre over at det går for hurtigt. FESD-udvalget holder fast i sin tidsplan og søger at udøve det muliges kunst, mens tiden til at sluge kameler nærmer sig.
FESD holder fast
Lars Frelle-Petersen var projektleder på Bonnerup-rapporten fra Teknologirådet - den der søger at give svar på, hvorfor store, statslige it-projekter har det med at køre af sporet.
Nu har han en tilsvarende post i FESD - det fællesoffentlige projekt for dokumenthåndtering, som allerede er beskydningstruet, fordi dets forgænger brugte to år på noget tilsvarende uden resultat.
Af de oprindelige 12 offentlige organisationer - de såkaldte særtog - der deltager som frivillige frontløbere, er en nu stået af, nemlig Roskilde kommune.
En anden, Miljøministeriet, har måttet melde fra til projektets anden fase, selve implementeringen af en af de valgte ESDH-løsninger.
Den kan man ikke nå i forhold til tidsplanen.
Samtidig er organisationer rundt i landet godt i gang med at lave deres egne systemer.
Her er et mærkbart behov for ESDH, og man har ikke tid til at vente på særtogene og den blåstemplede fællesoffentlige løsning.
Det godes fjende
Implementeringsfasen begynder først i foråret 2004, så der vil ikke være erfaringer at støtte sig til før slutningen af 2004.
Men Lars Frelle-Petersen bruger sin Bonnerup-ballast og tvivler ikke på projektet. Han noterer, at ESDH er mange ting, og niveauerne er meget forskellige.
For nogle vil elektronisk journalføring være et tigerspring. Andre har allerede avancerede systemer.
FESD prøver at løfte markedet - og løfte i flok. Men uden at forløfte sig.
- Hvis man giver sig til at lave et system, der kan 110 procent af, hvad det offentlige har brug for, så falder man i det første og største hul. Det bedste af det bedste er som bekendt det godes fjende. Så det er ikke vores intention, og det har vi gjort klart fra starten. Vores mandat er at lave et avanceret kernesystem, der dækker 80 procent af behovet - herunder at definere hvad de 80 procent er, siger projektlederen.
Han stræber efter et ambitionsniveau, hvor både kunder og leverandører vil være med, og hvor der kan være fremdrift.
At nogle allerede har ESDH eller selv går i gang, ser han som naturligt og ikke nødvendigvis som konkurrence.
- Vi kommer med et bud, og hvis den løsning viser sig berettiget, vil der komme en naturlig efterspørgsel, også fordi der vil være dokumentation, best practice og andre fordele.
Ifølge de erklærede succeskriterier skal cirka 60 procent af "relevante" offentlige organisationer vælge en FESD-løsning.
Særtogene er ikke forpligtet til at købe en af de udvalgte løsninger.
- Vi kunne godt vælge noget andet, selv om det næppe bliver tilfældet, og vi får jo standarder og specifikationer at holde os til. Fællesprojektet er i det hele taget med til at gøre markedet mere gennemskueligt. Alle er nødt til at forholde sig til udbudsmaterialet, når de stiller sig op med, hvad de kan, siger Lene Sølund, kommunaldirektør i Sorø kommune, der er med blandt særtogene i tæt parløb med nabokommunen Ringsted.
Hun er tilfreds med projektet, selv om der ikke ligger klare analyser af, hvor stort et afkast af investeringen i det, hun kan se frem til.
- Vi ville gerne være med i front, når det gælder digital forvaltning. Det presser både borgere og politikere på for. Med særtoget får vi, som er en lille kommune, gennem samarbejdet nyttig og kvalificeret hjælp til processerne med det organisatoriske, der udgør 80-90 procent af sådan et ESDH-projekt, siger Lene Sølund.
Kamelslugning
Netop nu arbejder FESD-gruppen ihærdigt på såkaldte business cases, som skal ligge til grund for forhandlingerne med de otte prækvalificerede leverandører. Man ser på serviceforbedringer - hvilken type?
Sparede lønkroner - hvor hurtigt? Estimeringer af omkostninger og potentialer skal være med til at klæde gruppen bedre på til forhandlinger med de prækvalificerede leverandører.
Behovsopgørelsen har været i høring hos FESD's følgegruppe. Den kommende periode bliver for de involverede parter, hvad Lars Frelle-Petersen karakteriserer som kamelslugningsforløbet.
- Vi skal ud til markedet med besked om, hvilke funktionaliteter vi vil ha', og hvad vi vil give for dem. Vi ønsker naturligvis markedets kreative bud på de bedste løsninger for den offentlige sektor. Men det bliver også meget klart et spørgsmål om at prioritere mellem forskellige løsningsforslag og priserne.
Ikke religiøs
Hvad systemer angår, bliver FESD-lederen stille og tænker længe, når man spørger, hvorvidt det ikke havde været nødvendigt at få spørgsmålet om open source's placering i den offentlige sektor afklaret før ESDH-valget kan træffes. Svaret er diplomatisk:
- Jeg er ikke religiøsÉ Den offentlige sektor skal efterspørge de redskaber, der bedst kan hjælpe arbejdet. Vi skal bruge de gode ting i open source - og i mange andre løsninger og programmer.
Billedtekst:
Med solen i øjnene og formanden i ryggen: Lars Frelle-Petersen, projektleder for FESD, det fællesoffentlige initiativ på dokumenthåndteringsområdet, sammen med FESD-styregruppens formand, direktør i KL, Hans Berthelsen.
Foto: Hans Juhl
