Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. marts 2003.
Et af de 12 særtog, der skal trække det fællesoffentlige ESDH-projekt i gang, har besluttet sig for at koble sig fri. Roskilde Kommune har ikke længere tillid til, at resultatet vil skabe værdi, men frygter derimod, at investeringen ikke vil kunne hentes hjem.
Kompromisser
For mange kompromisser. For stor risiko for at betale for meget og få for lidt. En situation hvor projektets mål ikke længere er de samme som Roskildes.
Sådan lyder nogle af kernepunkterne i kritikken fra Roskilde Kommune.
Gennem et halvt år arbejdede Roskilde med som en af frontløberne i det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsinitiativ, der var søsat af bestyrelsen for
Projekt Digital Forvaltning, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Finansministeriet.
Så udkrystalliserede der sig en model, som efter Roskildes it-chef Ole Bechs mening ikke tegner til at stå mål med prisen.
- Projektet blev skudt i gang med den forudsætning, at ESDH skal man bare have. Men ESDH er mange forskellige ting. Og med det, der lægges op til af det fællesoffentlige projekt, kan vi ikke lave en kalkule, der siger, at vi kan hente den påkrævede investering på 12-15 millioner kroner ind, siger Ole Bech.
Han tilføjer, at kommunen allerede har noget, der minder om ESDH. Et system man gerne ville skrotte for noget bedre - det skulle blot være meget bedre. Og det tegner FESD-projektet ikke til at blive, mener han.
Nej til knopskydning
- Vi er ikke interesseret i endnu et "fagsystem"', der kører på sine egne præmisser, har sit eget liv og skal vedligeholdes på sin egen måde med særlig knowhow. Det 151. system, så at sige. Vi ville gerne bryde med tendensen til knopskydning og havde håbet, at ESDH ville kunne kannibalisere de talløse små systemer, som vi bruger tid og kræfter på at binde sammen. Med FESD-projektet så vi muligheden for for alvor at få systemerne til at spille ordentligt sammen. Men forventningerne blev ikke indfriet.
Roskilde efterlyser fundamentale afklaringer på såvel strategiske som organisatoriske forhold samt på det it-systemtekniske felt såsom it-arkitektur og samspillet med andre systemer.
Både timingen og selve konstruktionen af FESD-projektet betegnes som utilstrækkelig i forhold til en række andre forsøg på at digitalisere den offentlige forvaltning.
Tidspresset hviler over FESD efter en forsinkelse med det forudgående såkaldte SKI-udbud (Staten og Kommunernes Indkøbs Service), hvor to års arbejde med kravspecifikationer endte uden resultat.
Men netop tidspresset ødelægger muligheden for at lave noget ordentligt, lyder advarslen fra Roskilde.
- Projektlederne er naturligt nok meget påpasselige med at overholde tidsrammen. Men det betyder bare, at man afgrænser projektet alt for meget og afskærer sig fra for meget. Der indarbejdes en række utilfredsstillende kompromisser, således at ambitionsniveauet tilpasses tidsplanen og ikke omvendt, mener Ole Bech.
Eksempelvis har man afgrænset sig fra CMS-systemet (content management) og dermed fra hele web-delen. Det indebærer, at det direkte borgerservice-element, som burde være et af de bærende elementer i projektet, er skåret fra.
Omtale af FESD som et "grundlagsprojekt" finder Ole Bech reel nok. Roskilde har bare et grundlag allerede.
En del af baggrunden for Roskildes krav om at få et system med gennemgribende forbedringer er bekymring for eventuelle tilskudsmæssige konsekvenser. For at kommunerne i deres budgetforhandlinger med Finansministeriet vil blive mødt med den holdning, at nu har I fået ESDH, så har I ingen undskyldning for ikke at lave digital forvaltning, og dermed skal I levere besparelser. I kan jo bare skrue på effektivitetsknapperne.
Hug bremsen i
Roskilde Kommuner skiller sig ud fra mængden ved at opfordre til at bremsen hugges i, mens både FESD-gruppen og de mange brugere og leverandører higer efter en hurtig afklaring med blåstempling af et eller flere fællesoffentlige dokumenthåndteringssystemer.
Opfordringen til at sætte farten ned skyldes ikke blot ønsket om at få en mere omfattende løsning. Men også den holdning at projektet ikke i det omfang, man havde indtryk fra starten, er koordineret med andre bestræbelser på at gennemføre digital forvaltning i det offentlige.
Det gælder for eksempel en fælles holdning til open source samt bestræbelser på at udarbejde standarder for ensartet journalisering og standarder for dataudveksling.
Trods kritikken, som udløste beslutningen om at melde sig ud, har Roskilde kommune også ros til FESD-projektet.
En fin tanke
- Ideen om at gå sammen og lave et fælles projekt er god. Der er for meget dyb tallerken i den offentlige sektor, så som udgangspunkt er fællesprojektet en fin tanke. Det har også været en meget givtig proces at være med i FESD, siger Ole Bech.
Han noterer for eksempel, at forventningerne om at projektet skulle blive revet fra hinanden af sammenstød mellem kommunale, amtslige og statslige interesser blev gjort til skamme.
- Det har været en god, demokratisk proces, og vores udtræden er ikke udtryk for noget sammenstød med de stats- eller amtslige særtog. Der har vi også mødt opbakning og forståelse. Men vores holdninger bunder også i, at kommunerne - og vi er en stor kommune - er de mest komplekse enheder med de mest komplekse systemer. Vi skal både rense spildevand og veje spædbørn, og begge dele genererer data, som vi skal holde styr på, siger Ole Bech.
Læs også side 12
Billedtekst:
Roskilde kommunes it-chef, Ole Bech, koblede Roskilde fri fra det fællesoffentlige ESDH-projekt. Med op mod 1500 it-brugere var Roskilde ellers et af de store særtog, der skulle trække en fælles dokumenthåndtering i gang.
