Det trådløse hallo breder sig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.


Gamle giganter og unge opkomlinge mødtes på CeBIT for at fremvise deres seneste genistreger på hovedsæt-området. Plantronics besøgte efterfølgende sin danske ærkerival GN Netcoms hjemmebane og luftede sine forventninger til
fremtidens marked.

Genistreger
CeBIT: For såvel den månevandrende astronaut
Neil Armstrong som flittige call-center medarbejdere med behov for at taste og tale simultant var og er hovedsæt nødvendige. Need to have.

Hvorimod de for det stærkest voksende nye kundeunderlag snarere er en behagelighed i hverdagen. Nice to have.
Plantronics' administrerende direktør Ken Kannappan beskriver et kerneelement i markedet for hovedsæt, som er med til at forme producenternes målrettede indsats i både udvikling og markedsføring.

- Der skal satses på innovation, både når det gælder design og funktionalitet, siger Ken Kannappan og opremser:
Smart og trendy design så brugeren ikke ligner en call-center medarbejder.

Forbedret akustik for at sikre problemfri stemmestyrede opkald.

Ni timers batteri-liv så hovedsættet holder hele dagen. Lette, komfortable produkter der bliver hængende på ørerne.
Produktudviklingen har givet sig udslag i, at Plantronics gennem de seneste år har øget sine forskningsudgifter omkostninger fra fem til seks procent af omsætningen til omkring ti procent af omsætningen. Samtidig entreres i stigende grad med eksterne leverandører af innovation.

- Behovet for partnerskaber er øget, og selv om vi allerede har en del partnere, er vi stadig på udkig efter flere, siger Ken Kannappan.

Mens call-center-markedet er modent og mæt, har han store forventninger om vækst i salget til kontorer og til brugere af mobiltelefoner.

- På det meget lange sigt vil mobilmarkedet blive størst. Men foreløbig vil kontormarkedet føre. Hvad vækstraterne angår, vil de være højest for mobilmarkedet, men i faktiske tal vil væksten være størst i kontorsalget, fordi den markedsmæssige base her er størst.

Ihærdig udvikling
Både GN Netcom og Plantronics udvikler ihærdigt og målrettet og lancerede nye produkter ved CeBIT-messen, hvor nye spillere som det dansk-tyske Demant-Sennheiser joint-venture og det lille danske selskab Nextlink også var på banen.
Plantronics præsenterede to nye, ledningsfrie hovedsæt M3000 og CS60. GN Netcom har gennemført organisatoriske ændringer for bedre at kunne fokusere på de forskellige markeder. Hvad Bluetooth-produkterne angår, vil GN Netcom føre an i bestræbelserne på at få priserne presset ned.

Den strategi afviser Ken Kannappan.
- Netcom er mere aggressive på prisen, end vi er. Vi satser på kvalitet, stil og på at opfylde kundernes behov, og så koster vores hovedsæt et par euro mere, siger han.

Plantronics noterede i sin seneste regnskabsmeddelelse, at det går særlig godt på det europæiske marked - GN Netcom-territorium, som GN-koncernens topchef, Jørn Kildegaard, i dansk, har erklæret som GN Netcoms særlige indsatsområde. Således er det ikke så underligt, at Plantronics europæiske chef, Jean-Claude Malraison, går rundt og ser grumme tilfreds ud.

- Vi er ved et vendepunkt, et gennembrud for brugen af hovedsæt. Folk ønsker at være i stand til at bevæge sig omkring og bruge hænderne og stadig være forbundet på deres telefon. Det er en dyb, gennemgående trend, vi har konstateret. På kontoret vil det blive en del af livsstilen, og uden for kontoret på mobiltelefonen er det et spørgsmål om sikkerhed, siger Jean-Claude Malraison.

Plantronics-folkene fremhæver det ergonomiske ved et hovedsæt som et salgsargument på kontorerne, hvor medarbejderne i forvejen kræver ergonomi i tastaturer, stole og borde.

Ændret distribution
Hvad efterspørgslen angår henviser europa-chefen til en britisk markedsundersøgelse blandt kontorfolk, der tilbringer mere end to timer hver dag på telefonen.

Den viser en stigning i brugerne af hovedsæt fra fire til seks pct. over 18 måneder.

- Tallene er måske lave, men det er immervæk en stigning på 50 procent, påpeger Jean-Claude Malraison, som har klare forventninger om yderligere vækst i markedet.

Som konsekvens af udviklingen planlægger Plantronics i øvrigt ændringer i sin distribution.

Antallet af distributører vil være uændret, men hensigten er at øge antallet af forhandlere og derudover optrappe detailsalget.

Læs også side 24-26.

Billedtekst:
Ken Kannappan

Billedtekst:
Jean-Claude Malraison

Boks:
Fransk-amerikansk forbrødring
Som følge af Irak-krisen og den deraf følgende konflikt mellem USA og en række EU-lande har der både i USA og Europa været optræk til boykot af hinandens varer. Amerikanere har truet med at boykotte især franske produkter, og en nylig Gallup-måling i Danmark viste, at 35 pct. af danskerne er rede til at deltage i en boykot af amerikanske varer.
Det amerikansk-franske makkerpar i ledelsen af Plantronics er dog ikke bekymret over, at de selv i Europa eller GN Netcom i USA skal blive ramt af politiske forbrugeres aktioner.
- Det fleste køber trods alt de produkter, de vil have. Og hvad denne konflikt angår, vil den ikke forblive på det nuværende høje niveau, men om kort tid være dæmpet ned igen, mener Ken Kannappan, til venstre. Han og Jean-Claude Malraison, til højre, fremhæver i øvrigt, at Plantronics i Europa opfattes som et europæisk selskab, og at hovedsæt trods alt endnu ikke er en forbrugsvare. For de fleste køberes vedkommende erder tale om en forretningsmæssig beslutning, når de vælger hovedsæt-produkt. Derudover anser de ikke kløften mellem USA og Europa for at være så stor.
- Jeg sidder jo her sammen med Jean-Claude, udbryder Ken Kannappan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere