Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. marts 2003.
Vi lever i de store, offentlige it-projekters tid, men offentlige it-revolutioner er svært gennemførlige og utaknemmelige at have med at gøre. Det gør manglende beslutningsdygtighed til et risikomoment for de store - og dyre - forandringer.
open source
Debatten om open source fik en effektiv vitamin-indsprøjtning med Teknologirådets rapport, der beregnede et milliardstort økonomisk råderum, hvis man valgte den løsning for den fællesoffentlige it-struktur. Verbale øretæver hvislede, og en skyttegravskrig af nærmest religiøs karakter brød ud mellem tilhængere af henholdsvis de åbne standarder og de leverandør-ejede - Microsoft- løsninger.
- Vi stak hånden i en politisk betændt hvepserede. Det var vi helt klar over, siger medforfatter til rapporten Jens Hørlück, lektor ved Aarhus Universitet. Han havde forventet kritik, og den kom også.
Netop den situation er mange ledere i det offentlige meget påpasselige med at undgå. Det indikeres i den såkaldte Bonnerup-rapport "Erfaringer fra statslige it-projekter - Hvordan gør man det bedre?", som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet for to år siden. Her konkluderes blandt andet, at problemerne i de undersøgte it-projekter i væsentligt omfang skyldes, at de ikke var stærkt forankret i organisationens øverste ledelse.
- I forbindelse med open source-projektet har vi talt med adskillige myndigheder, og jeg er forbløffet over den mangel på lederskab, vi stødte på hos nogle myndigheder, siger Jens Hørlück.
Karrieredræber
Han spørger, hvor betydningsfuldt det er. Om it-projekterne regnes for noget. Og svarer selv:
- Ser man på leverandørerne af it til de offentlige myndigheder, stiller de med projektledere med en halv snes års erfaring. På modtagersiden sidder så medarbejdere med bare et halvt eller et helt års erfaring med projektledelse og tre-fire år på bagen i det offentlige system. For her gavner det ikke karrieren at blive rodet ind i et it-projekt. Der er for stor risiko forbundet med it-projekter til, at det regnes for en positiv karrierevej, siger Jens Hørlück.
Samme betragtning gjorde Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Lars B. Goldschmidt, ved IT-Brancheforeningens nylige årsmøde, hvor han fortalte om det nok mest omtalte it-skandaleprojekt, Amanda, der nu er kommet til at fungere i en slank version på landets arbejdsformidlinger.
Lars Goldschmidt ser den manglende evne til at afskrive investeringer som tabt for at være det offentliges store problem:
- I det private erhvervsliv kan man acceptere, at "shit happens" - ting går galt. Man har en mere tilgivende kultur. I det offentlige derimod skal der findes en syndebuk, og man skal beslutte, at nogen bør straffes. Amanda blev fanget af, at det på den baggrund var svært at gøre beslutninger om.
Open source-debatten vil Lars Goldschmidt ikke kommentere. Han nøjes med at udtrykke sin respekt for, hvor svær den er, og erkendelse af, at det er en kolossalt bindende beslutning at gå den ene eller anden vej. Generelt siger han, at man i det offentlige stadig har meget at lære om at håndtere situationen, når det er ved at gå galt.
- Man har ikke mekanismer, der gør det muligt at træde et skridt tilbage og skifte spor. At anerkende store problemer tidligere og skride ind eller skifte kurs. Det er meget svært at stoppe helt op, når noget ikke lykkes, siger Lars Goldschmidt.
Jens Hørlück peger på det offentlige element som en af årsagerne til, at det private erhvervsliv har det lettere. Som eksempel nævner han sagen om Lego, der skiftede virksomhedssystem fra SAP til Oracle og tilbage igen, hvilket ifølge pressen kostede et tocifret millionbeløb.
- Men virksomheden kunne lægge låg på. Var det sket i det offentlige, havde man kunnet grave langt mere i sagen, og kritikken havde været langt hårdere, fordi der var tale om offentlige midler, noterer han.
Amanda er Lars Goldschmidts bedste eksempel på problemstillingen, men han nævner også forsvarets DeMars som eksempel på et it-projekt, der med djævelens vold og magt skulle køres igennem, men næppe var kommet så langt, hvis der havde været bremsemekanismer.
DeMars
DeMars, Danmarks største it-projekt til 870 millioner 1997-kroner, har været stærkt omtalt af flere årsager. Eksempelvis blev mere end hver femte medarbejder udskiftet i 2001, det har været nødvendigt at hyre mere ekstern konsulentbistand end først beregnet, og adskillige dagblade har bedt om aktindsigt og rejst kritik. Beregninger fra Statsrevisorerne om budgetoverskridelser på en kvart milliard har givet anledning til spørgsmål fra politisk hold og redegørelser både til Finans- og Forsvarsudvalget. Men chefen for DeMars-projektet, Axel Knudsen, afviser kritikken, som der også er redegjort for til Finans- og Forsvarsudvalget.
Han siger, projektet har været stærkt forankret i topledelsen og nævner, at forsvarschefen, general H. J. Helsø, har kaldt det sin største prioritet i fredstid.
- Der har været et vældigt engagement og hele tiden den fokus, at det her skal være en succes, siger Axel Knudsen.
Hvad medarbejderne angår, pointerer han, at gennemtrækket i 2001 bundede i, at mange unge medarbejdere ville videre i deres karriere. Nye medarbejdere med mere erhvervserfaring har holdt fast. Hvad tid og økonomi angår, er Axel Knudsen også tilfreds.
- Økonomisk har vi et merforbrug på ti procent, og tidsmæssigt ligger vi bare tre måneder efter planen. Jeg har aldrig set bedre, siger han.
Læs side 14-15
Boks:
Analyse-strid søges bilagt
Teknologirådets rapport om potentielle milliardbesparelser i det offentlige ved overgang til open source udløste en åben konflikt mellem rådet og analysehuset IDC, som var utilfreds med dets brug af et såkaldt White Paper fra IDC i rapporten. En klage fra IDC til videnskabsminister Helge Sander (V) vil nu blive besvaret af forfatterne, som imidlertid søger at få bilagt striden og kvalificeret debatten.
- I lyset af at sagen behandles politisk, vil det være uhensigtsmæssigt ikke at svare på klagen fra IDC. Derfor sender vi en kommentar til ministeren. Men det vil være en opsummering af debatten, og vi vil ikke rejse nye spørgsmål i kommentaren, siger lektor ved Aarhus Universitet Jens Hørlück, som er medforfatter til open source-rapporten.
Kernen i IDC-kritikken var, at den bagvedliggende analyse var sponseret af en virksomhed, samt at den drejede sig om amerikanske virksomheder og derfor vanskeligt lod sig overføre til offentlige danske forhold. Det emne anser forfatterne nu for at være uddebatteret.
Anklagerne gav anledning til et spørgsmål fra Udvalget for Videnskab og Teknologi til ministeren. I sit svar fastholder han, at rapporten fra Teknologirådet må anses som et væsentligt indspil i debatten og et startskud til en dybere analyse og debat om
open source-software - ikke det endegyldige svar.
Teknologirådets rapport blev en "best-downloader", der foreløbig er hentet på nettet i over 39.000 eksemplarer og stadig går som varmt brød - eller som ammunition i krigen om open
source. hjort
