Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. januar 2003.
Fremskridtene inden for fotoprint er resultat af en teknologisk revolution. Udviklingen er en af de mest markante i it-verdenen de seneste år.
Fotoprintere
Singapore: Selv billige blækprintere kan i dag udskrive i en kvalitet, der matcher fotos fremkaldt hos fotohandleren. Det er resultatet af enorme teknologiske fremskridt i blækprinterne.
I løbet af blot 15 år har blækprinternes teknologiske udvikling været endnu mere markant end udviklingen inden for chipteknologi.
For eksempel udspyr de fire printhoveder i HP's nyeste farveprinter til kontorbrug næsten 74 millioner mikroskopiske blækdråber pr. sekund.
Til sammenligning kunne printhovedet i den første ThinkJet-blækprinter klare 14.400 dråber pr. sekund.
- At det kan lade sig gøre skyldes både, at frekvensen af dråber er steget med 30 gange, og at antallet af dyser er steget med en faktor 250, forklarer HP's Grand Old Man inden for udvikling af printere, Dr. Ross Allen.
Han fungerer i dag som ekstern konsulent for HP's printerdivision.
Ikke størrelsen men gørelsen
- Dråbestørrelsen er faldet dramatisk og har været et af de afgørende emner inden for markedsføring af blækprintere de seneste år. Sandheden er imidlertid, at dråberne i dag er så små, at grænsen er nået. Mindre dråber vil ikke forbedre kvaliteten af fotoprint markant, siger Ross Allen:
- HP's fotoprintere har i dag en dråbestørrelse på fire picoliter. Dråberne bevæger sig en millimeter fra printhovedet til papiret med en hastighed på cirka 50 kilometer i timen. På den korte tur er de udsat for aerodynamiske påvirkninger. Hvis de bliver mindre end fire picoliter, bliver det umuligt at placere dem præcist, argumenterer han.
Ikke desto mindre har Canon netop lanceret en seks-farve blækpriner, der opererer med blækdråber på blot to picoliter. Og også Epson opererer med dråber under fire picoliter.
Men Ross Allen fremhæver i stedet blæk og papir som mere afgørende for kvaliteten af fotoprint. For eksempel nævner han seks-farve-teknologien som flere af leverandørerne af blækprintere har taget i anvendelse.
Han peger også på, at printernes anvendelighed til forskellige typer af opgaver bliver en kraftig parameter i konkurrencen de kommende år.
Der findes principielt to teknologier til blækprint. Det er piezo-elektrisk generering af blækdråber, som anvendes af Epson og Termisk teknologi (TIJ), der anvendes af de andre leverandører.
Piezo-teknologien er mekanisk og kræver ingen opvarmning af blækket. Blækket presses ud af blækpatronen ved hjælp af svingninger i en piezo-elektrisk krystal.
Den termiske teknologi fungerer ved en lynhurtig og ekstremt kraftig opvarmning af blækket, som bevirker, at dråben skydes af sted.
Ikke overraskende fremhæver Ross Allen kvaliteterne ved TIJ-teknologien. Han siger, at den er mindre følsom over for luftbobler i blækket, og at piezo-teknologi som følge af luftbobler i blækket lader blæk gå til spilde, fordi det er nødvendigt med mellemrum at fjerne ophobet luft i printhovedet.
Det er muligt at placere næsten dobbelt så mange TIJ-dyser som piezo-drevne dyser på det samme areal. Det betyder, at der kræves færre bevægelser af printhovedet hen over papiret hvilket indebærer en række fordele.
HP har gjort sine printhoveder fejltolerante over for forureninger i blækket og forurening med mikroskopiske papirfibre, som ifølge Ross Allen er den hyppigste årsag til funktionsfejl i printhoveder.
Blæk som videnskab
Blæk til blækprint er en videnskab for sig, og her foregår en intensiv forskning. Der findes principielt to typer. Det er farveblæk (dye), som består af farvede molekyler og pigmentbaseret blæk, der udgøres af bittesmå partikler.
Dye-baseret blæk trænger ind i papiret, mens pigment lægger sig på overfladen af papiret og danner en vandfast overflade. HP anvender en kombination af de to blæktyper.
Typisk giver pigmentbaseret blæk en langt bedre kvalitet ved sort udskrift på almindeligt papir, der udgør 98 procent af alt, hvad der i dag udskrives. Det er typisk tekst, hvor dye-blæk, fordi det trænger ind i papiret, giver en ulden kant på bogstaver. Sort pigmentbaseret blæk giver skarpe kanter, der ligger ekstremt tæt på den kvalitet, som kendes fra laserprintere.
Omvendt giver dye-blæk langt mere klare farver, men er samtidig følsomt overfor lys, fugt og forurening.
Papir afgør kvalitet og levetid
Specialpapir er en anden vigtig del af farveprint. Papirets kvalitet og udskriftens modstandsdygtighed mod tiden tand hænger nøje sammen.
Ross Allen understreger - igen ikke overraskende - at brugere af HP's fotoprintere kun vil kunne opnå den optimale udskriftskvalitet ved at anvende originalt blæk og specialpapir fra HP. Han lover en levetid på op til 73 år for billeder udskrevet med HP-printere på HP's fotopapir.
HP har med sin seneste softwarebaserede farvelagsteknologi, PhotoREt IV, formået at kunne gengive op til 1,2 millioner farver pr. billedpunkt. Ifølge Ross Allen har HP's blækprintere i dag som følge af PhotoREt IV større farveskala end nogen af konkurrenterne kan præstere.
Billedtekst:
Ross Allen, HP: - Vi ved endnu ikke præcis, hvordan udbredelsen af digitale kameraer vil påvirke printermarkedet, men der er ikke tvivl om at det kommer til at betyde en kæmpeændring.
